Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Det er noget, der ikke helt stemmer, når regeringen har ambitioner om en reduktion af CO2- og partikeludledning, men samtidig fastholder de vedtægter, der gør det økonomisk mindre attraktivt at investere i de miljørigtige elbiler.
Det kommer til at vrimle med spændende elbiler allerede næste år, men det bliver dyrere sætte sig ind i eksempelvis en Audi e-tron Sportback eller Ford Mustang Mach-E. Priserne på disse biler, der ligger over 400.000 kroner, stiger nemlig allerede fra næste år.
De billigste fredes lidt endnu
Ligger de under dette beløb, som eksempelvis Peugeot e-208 eller Mazda MX-30, er de fritaget for stigninger næste år. Det er bundfradraget, der redder disse biler, men også dette ryger fra 2021, så alle elbiler her begynder at stige i pris. De vil gradvist stige med en vis procentdel af den normale afgift, indtil afgiften i 2023 er fuldt på niveau med eldrevne biler.
På det tidspunkt kommer du til at slippe 665.610 for en Tesla Model 3 Long Range, der i dag koster 453.042 kroner.
Berlingske Tidende har i samarbejde med Bilbasen lavet en oversigt over prisstigningerne på nogle af de mest populære elbiler:
2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | |
20 procent | 40 procent | 65 procent | 90 procent | 100 procent | |
Audi e-tron 55 | 803.009 | 904.428 | 1.155.577 | 1.329.226 | 1.398.685 |
Jaguar i-Pace | 594.044 | 647.302 | 838.249 | 951.697 | 997.076 |
Mercedes EQC400 | 676.018 | 745.670 | 929.967 | 1.091.050 | 1.144.626 |
Tesla Model 3 | 369.900 | 369.900 | 418.852 | 437.679 | 445.210 |
Tesla Model 3 LR | 453.042 | 458.684 | 590.112 | 644.039 | 665.610 |
Tesla Model 3 Performance | 500.542 | 518.684 | 665.737 | 735.289 | 763.110 |
Tesla Model S | 662.982 | 726.364 | 929.967 | 1.056.069 | 1.106.510 |