Home » Mobiltelefon » OnePlus Nord 2 5G [TEST]: Overraskende god, men ingen “flagskibsdræber”
OnePlus Nord 2 5G [TEST]: Overraskende god, men ingen “flagskibsdræber”

OnePlus Nord 2 5G [TEST]: Overraskende god, men ingen “flagskibsdræber”

Share

Bare rolig, ingen flagskibe kom til skade under denne anmeldelse. OnePlus’s nye “flagskibsdræber” er en fremragende mobil i prisklassen, som kun lider under lidt for aggressiv markedsføring

Marketingafdelingen hos OnePlus har givet den fuld skrue ved lanceringen af Nord 2 5G. Den nye mellemklassemobil iscenesættes som en “flagskibsdræber”, og mottoet fra forgængeren; “Stort set alt hvad du kan ønske dig”, er ændret til”Stort set alt du kan ønske dig”.

Det lægger et gevaldigt pres på en smartphone, der trods alt blot koster 3.299 kroner. Vi testede om den kunne indfri de store løfter …

Velbygget mobil

Det er en velskabt, om end lidt bastant, mobil. Den er halvtung, men ligger godt i hånden. Skærm og bagside er af Gorilla Glass 5, som beskytter mod revner og ridser. Fedtfingre sætter sig relativt nemt, men i den turkise Blue Haze nuance som vores testmodel var iklædt, camoufleres de ret effektivt.

Siderne ligner, og føles, som aluminium, men er faktisk plastik. Knapperne, som udover power og volumen, også inkluderer en nyttig tretrins Ring/Vibrere/Lydløs-knap, er dog af metal, hvilket er med til at øge kvalitetsfornemmelse. Nord 2 føles således som en mobil af solid kvalitet. Den har dog ingen IP-certificering, så du kan ikke vide dig sikker på, at den klarer et skybrud, en dukkert i poolen eller en tur på festival fuld af tisstøv. Her er halter den ikke blot efter markedets flagskibsmobilerm men også mange af konkurrenterne i samme prisklasse.

Se også:  Guide: Find rundt i mobilens kameraer
Overraskende megen power

Nord 2 kommer med en specialtilpasset processor fra MediaTek, en chipproducent vi ellers forbinder med mobiler af billigste skuffe, men den idé skal vi vist til at slå ud af hovedet. For Nord 2 har faktisk en grafisk ydelse, der overgår den Snapdragon 888-chip, som de fleste flagskibsmobiler, inklusiv OnePlus 9 Pro, kommer med for tiden.

Den grafiske ydelse i målt i Geekbench 5.

Samsung Galaxy S21-mobilerne og de nyeste iPhones matcher den dog ikke, og cpu-ydelsen er desuden et stykke fra topmobilerne. Mobilen har dog samlet set rigelig power til stort set enhver opgave. Ikke mindst gaming klarer den fint. Her får man også gavn af en flot farvestærk Amoled-skærm med god lysstyrke og relativt hurtig 90 Hz opdateringshastighed. Vi er ikke på niveau med Samsungs eller Sonys bedste skærme og heller ikke med OnePlus 9 Pro, men kvaliteten bør ikke desto mindre kunne stille selv krævende brugere tilfreds.

CPU-ydelsen målt i Geekbench 5.

CPU-ydelsen målt i Geekbench 5.

Lynhurtig opladning

Mobilens stærkeste kort er batteriet. Nord 2 har fået lov at bruge samme lynhurtige opladningsteknologi som blev introduceret med sidste års OnePlus 8T. Takket være et todelt batteri kan mobilen oplade ved 65W uden at overophede. Det skal ifølge OnePlus give en fuld opladning på en halv time. Det er dog lige lovlig optimistisk. Lidt over fyrre minutter tog det at få vores testmodel fyldt op fra 0 til 100 procent. Men det er da også markant hurtigere end selv de bedste mobiler fra eksempelvis Samsung og Sony. Så på dette punkt kan Nord 2 faktisk godt kalde sig “flagskibsdræber”. Mobilen har dog ikke trådløs opladning (eller omvendt trådløs opladning), som er standard for de dyrere mobiler.

Se også:  Xiaomi Mi 11 Ultra [TEST]: Et monster af en kameramobil

TAGS
OnePlus
oneplus nord
smartphone

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S