Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Windows 11 er frigivet: En ny epoke for din pc

Nu er Windows 11 officielt lanceret. Der kan dog gå et stykke tid, før du får adgang til systemet på din pc.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ved midnat blev Windows 11 frigivet i sin helt færdige form. Der er således åbnet for sluserne til opdatering af pc'er over hele verden, men adgangen er ikke lige for alle.

Microsoft vurderer ud fra en række tekniske parametre hvilke computere, der er mest klar til Windows 11. Det vil være disse, der får tilbudt systemet først. Løbende vil man så evaluere på teknisk feedback fra maskinerne, inden man går videre med bredere udrulning.

Der kan således gå et stykke tid før du får systemet tilbudt. Når det sker, vil det være via en gratis opdatering på Windows Update, hvor du får dine Windows-opdateringer normalt. Gå ind under Indstillinger, vælg Opdatering og Sikkerhed og dernæst Windows Update, så kan du se om Windows 11 er klar til dig.

Inden du sætter forventninger for højt, så tjek lige om din computer overhovedet er kvalificeret til at køre Windows 11. Læs hvordan du gør her.

Hvis du simpelthen ikke kan vente med at få adgang til systemet, er at investere i en af de helt nye Windows 11-computere, der lanceres i forbindelse med frigivelsen. Lenovo er de første med rendyrkede Windows 11-computere.

Skærpet sikkerhed

Grunden til de skarpe restriktioner for om computere kan køre Windows 11 er, at Microsoft har sat sikkerhedskravene højt. Det er et ufravigeligt krav at din pc har TPM 2.0 for at kunne køre det nye system.

Windows 11 er, ifølge Microsoft, den mest sikre version af Windows nogensinde. Med den nye hybride hverdag og voksende IT-trusler er et øget fokus på sikkerhed nødvendigt – både hvad angår hardware og software. Derfor har Windows 11 indbyggede sikkerhedsteknologier i alt lige fra chip til cloud og kommer desuden med et Zero Trust-operativsystem, der beskytter data og adgang på tværs af enheder.

Ny appbutik og meget mere

Det nye Windows 11 er tilpasset en ny digital, post-COVID-19-virkelighed, og tillader blandt andet brugere af Chat i Microsoft Teams at skrive, ringe eller foretage videoopkald til andre brugere på tværs af Windows, Mac, Android og iOS.

Med Windows 11 er det muligt for app-udviklere at lave deres egne betalingssystemer i de forskellige apps – vel at mærke uden, at Microsoft tager noget gebyr. Det er også muligt at køre Android-apps direkte på Windows 11.

Gennem menuen Start og Microsoft 365 er det nu muligt at få hurtig adgang til senest brugte apps, selv hvis de sidst blev tilgået fra en Android- eller iOS-enhed.

Windows 11 er bygget med og til mennesker med handicap – og med tilgængelighed og hjælpeteknologier til at understøtte på tværs af udfordringer.

Gamere får adgang til grafik i HFR (High Frame Rate), kortere indlæsningstid og en flottere farveoplevelse. Desuden understøtter Windows 11 det bedste PC-gamingtilbehør, og med et abonnement på Xbox Game Pass til PC er der adgang til mere end 100 kvalitetsspil, hvor nye spil hele tiden tilføjes. Xbox-appen er desuden direkte indbygget i Windows 11.

Læs meget mere om Windows 11 her:

https://www.altomdata.dk/her-er-windows-11-nyt-look-og-et-boost-til-hybridarbejde-og-gaming/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere