Home » Virtual Reality » Virtual Reality [STORTEST]: Nu rykker virtual reality for alvor
Virtual Reality [STORTEST]: Nu rykker virtual reality for alvor

Virtual Reality [STORTEST]: Nu rykker virtual reality for alvor

Share

Den nye bølge af virtual reality er ved at finde sin form. Visuelt er kvaliteten efterhånden fin, og der er udviklet platforme, som giver nem adgang til indhold. Vi ser nærmere på syv af de mest interessante løsninger lige nu

”Tanken om at kunne træde ind i en helt anden verden har længe fascineret menneskeheden. Gennem tiden har den givet anledning til et utal af sci-fi-film – fra Tron til The Lawnmower Man og videre til The Matrix m.fl.

Men det er ikke bare ren fantasi. Allerede i halvfemserne gjorde man de første forsøg med virtual reality. Og de lykkedes faktisk, omend de efter vor dages standarder virker naive og håbløst forældede. De krævede et kæmpe setup, der ikke var egnet til hjemme-brug og døde derfor hurtigt hen, efter den første fascination var fortaget.

Først i en tid hvor hjemmecomputerne og selv mobiltelefonerne har fået så stort et kraftoverskud, at de kan køre det krævende indhold, er producenterne begyndt at vove sig ud i virtual reality igen.

Oculus startede den nye bølge af virtual reality og var den første producent, der opnåede nogenlunde succes med at skabe et pc-baseret virtual reality-headset, omend tidlige prototyper eftersigende skulle have forårsaget søsygelignende tilstande hos brugeren.

Se også:  Guide: Kør Steam på din Raspberry Pi

Disse børnesygdomme er nu ved at være udraderet. Men det betyder ikke, at man er helt i mål. At afvikle overbevisende virtual reality kræver enorme grafikkræfter og afsindigt skarpe skærme. Og skal det være ægte virtual reality, og ikke bare 360 graders video, er fintfølende kameraer og sensorer en nødvendighed.

Tre typer

At du har et headset på og kan se en anden verden omkring dig, betyder ikke nødvendigvis, at det er virtual reality, du oplever. Produ-centerne bidrager ikke ligefrem selv til at trække linjerne skarpt op og gøre forskellene klare, men grundlæggende set er der tale om tre typer af oplevelser – virtual reality (VR), augmented reality (AR) og 360 graders video.

Når der er tale om ægte virtual reality, er du i en vis grad i stand til at bevæge dig rundt i den verden, du befinder dig i, og typisk kan du også interagere med den. Dette kræver, at der er sensorer omkring dig til at registrere dine bevægelser, og det kræver, at der medfølger controllere, du kan tage i hænderne.

Sensorer kommer enten i form af infrarøde kameraer, som hos HTC Vive eller Oculus Rift eller er indbygget i controllerne som hos Mixed Reality-headsettene. Sidstnævnte er noget nemmere at gå til og kræver mindre opsætning.

Se også:  Hvilket Battle royale-spil er bedst? Apex Legends vs. Fortnite vs. PlayerUnknown’s Battlegrounds

I augmented reality figurerer det virtuelle indhold som et ekstra lag oven på den virkelige verden, som er synlig gennem brillerne. Monstrer går rundt på bordene, Pokemons gemmer sig i skabet eller onde Jedis forsøger at tilintetgøre dig med deres lyssværd. Star Wars: Jedi Challenges er et eksempel på dette. Efterhånden ser man dog også mange spil tll smartphones, der anvender AR.

360 graders video dækker over indhold, som du ikke har mulighed for at bevæge dig rundt i med kroppen. Således er du mere en passiv tilskuer til video, som afspilles hele vejen omkring dig. Der findes dog grænsetilfælde som eksempelvis Gear VR og Google Cardboard, hvor du i visse apps kan bevæge dig ved at kigge rundt, og hvor der er controllere til at integrere med indholdet.

Microsoft bruger en fjerde betegnelse for deres virtual reality platform – Mixed Reality. Det skal ikke forstås som en ekstra form for oplevelse, men indikerer blot, at platformen rummer alle de tre varianter.

TAGS
Gaming
virtual reality
VR

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S