Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Ultimate Ears Hyperboom: Stor lyd til sommerfesten

Sommeren nærmer sig, men når nu den bliver uden festival, må du jo bare lave din egen fest i haven. Hyperboom er skabt til formålet.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er den hidtil største i Ultimate Ears efterhånden omfattende serie af Bluetooth-højttalere. Den har et lidt andet look end dens runde slægtsfæller fra Boom-serien. Hyperboom er firkantet. På den måde har man kunnet klemme så meget bas ind som muligt. Hver en millimeter er udnyttet.

I den relativt kompakte, bærbare højttaler sidder to velvoksne 4,5”-woofere svarende til, hvad man finder i mange ”rigtige” stuehøjttalere. Hyperboom er således i stand til at række helt ned i de dybeste frekvenser (45 Hz), mens to 25 mm-tweetere og to 89 mm store passive højttalere løfter de øvre frekvenser.

Stor lyd inde og ude

Det er et flot, fuldspektret lydbillede, højttaleren leverer, og den har power nok til at spille et stort rum op eller fungere som udendørshøjttaler med det fornødne lydtryk til at holde danseskoene i gang hele aftenen.

Intelligent lydkalibrering justerer automatisk lyden efter omgivelserne. Der er desuden mulighed for at lave brugerdefinerede EQ-indstillinger i appen, hvor du ligeledes kan parre Hyperboom med andre Boom-højttalere. Du kan lave et ægte stereosetup med en anden Hyperboom.

To Bluetooth-kanaler

Der er analog og optisk lydindgang samt to Bluetooth-kanaler. Det betyder, at to personer kan vælge musik på sin smartphone uafhængigt, og så kan man bestemme, hvilken der skal gå igennem på højttaleren. Der er også USB-stik, så du kan oplade din mobil. Ovenpå er der knapper til musikstyring og genvej til playlister på dine streamingtjenester.

Batterilevetiden er op til 24 timer afhængigt af volumen, og højttaleren har bærehåndtag, så den trods en solid vægt på 5 kilo er nem at tage med.

Billigere alternativ til Soundboks

Den har IPXA-certificering, så den kan modstå lidt regn, og derfor er den faktisk en interessant løsning til festival-folket, der ønsker en transportabel højttaler, som kan skyde gang i lejrfesten (men altså først til næste år). Den har ikke helt så meget power som med en Soundboks, men Hyperboom er nemmere at transportere og betydelig billigere.

Læs vores anmeldelse af Soundboks 2 her:

https://www.altomdata.dk/soundboks-test-et-monster-af-en-baerbar-bluetooth-hoejttaler/

Samlet vurdering af UE Hyperboom: 5/6 stjerner

Pris: 2999 kr.