Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Stortest af bærbare pc'er: Spring på den nye laptop-generation

Den nyeste teknologi inden for ram-hukommelse, lager og internet-forbindelse begynder nu at blive almindelig i de bedre bærbare. Det giver et betydeligt boost i ydelsen, viser denne stortest test af nye laptops.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Prisklassen 10.000-15.000 kroner er forholdsvis populær, fordi det her ofte er muligt at finde kvalitetsbærbare med noget af den nyeste teknologi, uden at det er en investering, der river budgettet helt i stykker.

Det er ikke så lang tid, siden vi testede maskiner i denne klasse, men der er virkelig sket noget siden sidst.

Fuldt fart på ram og lager

Processorerne har fået den obligatoriske opgradering til den nyeste generation med det ydelsesboost, der her følger med. Det er forventeligt.

Det, der er værd at spærre øjnene op over, er, at du nu i denne klasse af bærbare får det nyeste i ram- og lager-teknologi. Det løfter nemlig ydelsen på en helt anden måde end lidt ekstra krudt i cpu’en.

Flere af testens maskiner kommer med lynhurtig DDR5-ram, ligesom også PCIe 4.0-baserede drev er et almindeligt syn. Disse drev er ofte mere end dobbelt så hurtige som forrige generation ssd’er. Det betyder, at maskinerne kører langt mere smidigt, når der åbnes programmer, gemmes filer mm.

Læg dertil Wi-Fi 6E, som et par af maskinerne i testen også byder på, og det har en imponerende hastighed på nettet.

Tilsammen giver det et gevaldigt boost i brugeroplevelsen, og der er således noget at komme efter, hvis du står klar til at opgradere din bærbare computer lige nu.


Testholdets tips, før du køber

Det er på ram, lager og internetforbindelse, der er sket de største landvindinger den seneste tid, så kig i den retning, når du køber ny bærbar. Har maskinen DDR5-ram, PCIe 4.0-baseret lager og Wi-Fi 6-eller ideelt Wi-Fi 6E-forbindelse, så er du allerede rigtig godt på vej. Desuden er det fint, hvis den har en Core i7-cpu fra 12. generation.


Her finder du de seks deltagere i testen

Lenovo Yoga S7 Pro X: Bærbar powermaskine

HP Spectre x360 16-f0035: Stor og effektiv arbejdsmaskine

Samsung Galaxy Book2 Pro 5G: Perfekt bærbar til mobilt arbejde

Acer Swift 5 SF514-56T-706S: Letvægter med drøn på

Huawei MateBook 14S: Gennemført allrounder

Apple MacBook Air M1 (2020): Den gamle Mac er godt med


Bærbare i kapløb: For at give en fornemmelse af ydelsesforskellen får du her maskinernes multi-core-ydelse i måleprogrammet Geekbench 5