Home » Lagerenheder » SSD’er til ethvert behov
SSD’er til ethvert behov

SSD’er til ethvert behov

Share

Solid State drev er stadig en omkostelig lagerløsning, men teknikken er ved at modnes, og man ser rigtig mange typer SSD-drev og nye måder at anvende dem på

Der er mange fordele ved et SSD-drev i forhold til en traditionel harddisk. Selvom de er mere strømbesparende og støjer mindre, er den største tiltrækningskraft dog nok hastigheden.

SSD’ere har en hurtigere opstartstid, en kortere søgetid og ikke mindst langt hurtigere skrive- og læsehastighed. Hvor meget de så hver især rent faktisk formår at præstere, er temmelig forskelligt, men grænserne skubbes jævnligt.

Speederen i bund

Et af de absolut hurtigste drev på markedet – ja, producenten tøver faktisk ikke med at sige det hurtigste drev – er Crucial RealSSD C300, som for nyligt blev lanceret.

Det er udstyret med sata 6Gb/s tilslutning, som lader datastrømmen flyde langt hurtigere end den tidligere sata 3GB/s standard. Den var begrænset til en maskimal læsehastighed på 250MB/s. Det er rigeligt til almindelige harddiske, men faktisk en hæmsko for de hurtigste SSD’ere, der ikke kan give den maks gas på hastigheden.

Se også:  Samsung SSD 980 Pro 2TB [TEST]: Det ultimative lager til din pc

Det kan den nye Crucial SSD, som kan presses til læsehastigheder på helt op til 355MB/s samt skrivehastigheder på 215MB/s. Drevet, som tilsluttes computeren via PCI-Express, fås i 1.8″ og 2.5″ format og vil være tilgængeligt i størrelser på 128GB og 256GB. Drevet er i handlen nu – se priserne her.

[pt id=’2008076′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Crucial RealSSD C300″‘]

Crucial RealSSD C300

Mens SSD’erne i særdeleshed har hastigheden kørende for sig, er de ikke uden ulemper. Solid State drevene har haft seriøse ydelses- og stabilitetsproblemer.

Tingene har dog forbedret sig væsentligt siden de første par generationer, og nu hævder SanDisk ligefrem, at de har skabt en SSD, der er mere driftsikker og har længere levetid end en almindelig harddisk.

Se også:  Professionelle ssd'er erobrer terræn med højere kapacitet

Modellen hedder G3, og skulle ifølge producenten kunne skrive op til 80TB i løbet af levetiden – hvilket er mere end 10 års almindeligt pc-forbrug (efter SanDisks egne beregninger).

Samtidig skulle den være særdeles robust. Faktisk hævder producenten, at det er en af de mest holdbare SSD’er på markedet, hvilket man fristet til at stole på, når de smider 10 års garanti oven i hatten.

Ydelsen er mere eller mindre, som vi er vant til med 220MB/s læsehastighed og op til 120MB/s skrivehastighed, hvilket er nogenlunde dobbelt så hurtigt som en 7200 rpm harddisk.

De høje priser er der desværre heller ikke ændret meget ved. Et drev på 60GB koster 1.700 kroner i vejledende pris, mens et drev på 120GB ligger på 3.000 kroner. Det kan dog gøres en anelse billigere i øjeblikket – se de aktuelle priser her.

[pt id=’2008079′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”SanDisk G3″‘]

SanDisk G3

Hybrider med dobbelte fordele

Men hvad gør man så, hvis man gerne vil have de hastighedsmæssige fordele, men har svært ved at afvinde sig med den beskedne – og dyre – kapacitet i et SSD-drev.

Det er såvel Silverstone som Raidon kommet frem med en løsning på. HDDBOOST fra førstenævnte og HyBrid Disk fra sidstnævnte har visse forskelligheder men er grundlæggende bygget op omkring samme koncept.

[pt id=’2008077′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Silverstone HDDBOOST”‘]

Silverstone HDDBOOST

En kombination af SSD og traditionel harddisk, hvor SSD’en fungerer som det første led i kæden, der gemmer filerne lynhurtigt, mens de efterfølgende spejles til harddisken, der fungerer som det centrale lager.

På den måde kan der gemmes masser af data med overførsler, der langt overgår en normal harddisk. Harddisk og SSD vælger man selv og kobler dem sammen med sata-tilslutninger. HDDBOOST kan købes for 345 kroner, mens HyBrid Disk endnu ikke er landet i de danske butikker endnu.

[pt id=’2007002′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Raidon HyBrid Disk”‘]

Raidon HyBrid Disk

SSD i lommeformat

Er det en handy løsning, man står og mangler fås SSD’erne dog også i små transportable formater, der er lige til at stikke i lommen. Buffalo har skabt en lille ekstern SSD-harddisk, hvor både størrelse og energiforbrug er holdt på et absolut minimum. MicroStation vejer således ikke mere end 62 g og måler 57×13×98 mm.

Det lave strømforbrug gør, at det ikke tager unødvendigt meget strøm fra computerens batteri, hvilket er en fordel, når man sidder med en bærbar computer.

[pt id=’2008078′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Buffalo Microstation”‘]

Buffalo Microstation

Overførselshastigheden ligger på op til 480 Mbps, og MicroStation SSD fås i størrelserne 32 og 64GB med vejledende priser på 999 kroner for den første og 1.699 kroner for den sidste. De kan dog fås lidt billigere i øjeblikket – se de aktuelle priser her.


TAGS
Crucial
raidon
SanDisk
Silverstone
SSD
ssd+hdd

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S