Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

Nyhed:

Vanvittig hurtig SSD

Der kommer voldsomt meget tryk på datastrømmen med den nye Crucial RealSSD C300, der har SATA 6 Gb/s tilslutning og læsehastighed på op til 355MB/s.

Af Rasmus Elm Rasmussen

"Den hurtigste SSD på markedet". Det tøver Micron ikke med at kalde deres nye Crucial RealSSD C300. Solid State drevet anvender den nye SATA 3.0 standard - eller SATA 6Gb/s, som den også kaldes – hvilket giver mulighed for langt højere læsehastigheder end SATA II.

Ved almindelige harddiske giver den ekstra hastighed ikke så meget mening, da de alligevel ikke er hurtige nok til at udnytte den ordentligt. Ved SSD’er er det en anden sag.

Her kan SATA II, med sin maskimale læsehastighed på 250 MB/s, godt sætte begrænsninger for de hurtigste af slagsen. SATA 3.0 giver mulighed for læsehastigheder på op til 750MB/s og dermed noget større råderum for Solid State drevene.

Microns nye RealSSD C300 er blandt de drev, der kan nyde godt af den nye standard. Det giver nemlig læsehastigheder på op til 355MB/s samt skrivehastigheder på 215MB/s. Det lader sig gøre ved hjælp af et Open NAND Flash interface samt højhastigheds synkron MLC NAND flash hukommelse.

Drevet, som tilsluttes internet via PCI-Express, fås i 1.8" og 2.5" format og vil være tilgængeligt i størrelser på 128GB og 256GB. Levetiden skulle være 1,000,000 timer, og der medfølger 3 års garanti.

Der er rimeligt imponerende, og man må så absolut sige, at der sker fremskridt på SSD-området i øjeblikket. Det eneste der desværre ikke rokker sig så meget er prisen. RealSSD C300 er dog ikke de dyreste vi har set. 128GB koster 499 dollar (2753 kroner) og 256GB koster 799 dollar (4408 kroner).

Drevet kom officielt på markedet i denne uge, men hvornår vi ser dem i Danmark er endnu uvist.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR