Home » Mobiltelefon » Samsung Galaxy A52 5G [TEST]: Kompromisets mester
Samsung Galaxy A52 5G [TEST]: Kompromisets mester

Samsung Galaxy A52 5G [TEST]: Kompromisets mester

Share

En bundsolid mellemklasse-mobil, som i visse aspekter nærmer sig Samsungs topmobiler

A-serien er for dem, der vil have smæk for skillingen. Du får ikke det nyeste og det bedste, som i Samsungs topmobiler, men du får noget, der nærmer sig, til markant billigere penge (læs vores test af Samsungs topmobiler, Galaxy S21-serien, her).

Designet minder lidt om topmobilerme. Kvalitetsfornemmelsen er dog en anden. Bagside og kanter er af plast. Skærmen er en helt ordinær flad type, men beklædt med Gorilla Glass 5, som beskytter den mod slag og ridser. En IP67-certificering sikrer desuden, at Galaxy A52 5G er resistent mod både støv og vand.

Der er fingeraftrykslæser indbygget i skærmen. Dog ikke den mest responsive af slagsen. Mobilen giver også mulighed for ansigtsgenkendelse.

I bunden er der både USB-C og en god gammeldags minijack-udgang til hovedtelefoner.

Lynhurtig skærm

Skærmen står flot. Lysstyrken er høj, farverne er stærke og kontrasten høj. Som den eneste i dette prisleje har A52 5G-opdateringshastighed på 120 Hz. Det gør, at billedet bevarer en flot ro, når du spiller eller scroller hurtigt gennem menuer og nyhedsfeeds.

Se også:  Samsungs viser nye tv'er: Så stor en forbedring er det nye Neo QLED

I modsætning til dyrere modeller justeres hastigheden ikke automatisk. Det kan koste lidt på batterilevetiden. Med et batteri på 4500 mAh klarer mobilen dog snildt en hel dag uden at se en stikkontakt, og med 25 W opladning (det samme som Samsungs topmobiler) er A52 5G fuldt opladet på lidt over en time.

Fuld af fotofunktioner

Kameraer er der ikke mangel på. Der er fire styk på mobilens bagside.

Hovedkameraet kan skyde skarpe billeder på 64 MP eller kombinere fire pixel til én for at give ekstra lysstærke fotos. En velfungerende Nat-funktion løfter lysniveauet yderligere og strammer op i dynamikken, når forholdene er meget mørke.

Kameraet, som også har optisk billedstabilisering, leverer glimrende resultater, ikke blot under ringe lysforhold, men helt generelt. Farverne er levende og kontrasten sprød i en grad, så billederne nærmest springer ud af skærmen.

Se også:  OnePlus 9 Pro [TEST]: Er OnePlus den nye kamerakonge?

Udvalget af funktioner er samtidig ret overdådigt. Hovedkameraet suppleres af ultravidvinkel-, makro- og et dybde-kamera til slørede baggrundseffekter. Allesammen af fin kvalitet.

Dertil kommer digitale funktioner, som udvider mulighederne yderligere. Leg med kreative baggrunde i Portræt-funktionen, få et udvalg af skud med forskellige fotofunktioner ved et enkelt tryk på Tag ét, eller krydr dine foto med effekter og filtre fra Snapchat i den nye Sjov-funktion, der kan trylle briller eller kaninører frem på ethvert ansigt i søgeren, lade hjerter drysse ned fra himlen osv.

Video håndterer A52 5G også flot. Kvaliteten er op til 4K, 30 fps, og du kan skyde 8 MP stillbilleder, imens du filmer. Slår du Super Rolig til, bliver den i forvejen fine stabilisering ekstra stærk, så du kan skyde håndholdte action-videoer uden rystelser.

TAGS
Galaxy
Samsung
smartphones

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S