Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Piraterne kan sejle i deres egen sø

Selvom pirateriet stadig betragtes som en stor trussel og film- og musikbranchen kæmper en sej kamp for at få has på de lovløse fildelere, peger udviklingen mod en verden, hvor deres ugerninger bliver mere og mere ubetydelige.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Pirateriet trives stadig i fuldt vigør, og der er intet, der tyder på, at interessen for at dele ophavsretsbeskyttede filer er mindsket. Ifølge brancheorganisationen IFPI hentes 95 procent af alle musikdownloads stadig på ulovlig vis. Det betyder tabte indtægter for musik- og filmindustrien, som har haft trange kår de sidste mange år.

Det Internationale Handelskammer hævder, at pirateriet har kostet 2.7 millioner europæiske jobs i den kreative sektor siden 2004 og advarer mod, at de tabte indtægter kan beløbe sig til 32 milliarder i 2015.

Indstillingen er således klar fra såvel branchen som økonomernes side: Politikerne må stramme op og komme ind i kampen for at bekæmpe de ondsindede pirater.

Stram piratlov har modsat effekt

Et af midlerne til at få bugt med piraterne er at pålægge internetudbyderne større ansvar, ved eksempelvis at forpligte dem til at reagere på ulovlig fildeling i form af advarsler og suspendering af internetforbindelser.

Den metode anvender man i Frankrig. I starten af året indførtes den såkaldte »hadopi« lovgivning. Den går i sin enkelhed ud på, at første gang du downloader ulovligt, får du en advarsel pr. e-mail. Anden gang får du en advarsel med posten.

Overtræder du copyright-lovgivingen tredje gang, falder hammeren, og du kommer for en dommer, som kan idømme dig bøde eller suspendere din internet-adgang.

Loven blev indført, fordi man mente, at den ville afskrække computerbrugere fra at downloade ophavsretsbeskyttet materiale. Nye undersøgelser viser imidlertid, at lovgivningen langt fra virker efter hensigten. Snarere lige omvendt. Siden september sidste år er pirateriet i Frankrig steget med tre procent.

Frem for at mindske den ulovlige fildeling viser det sig, at piraterne bevæger sig over på andre tjenester, som gør det muligt at unddrage sig lovningen.

Et andet interessant faktum er, at halvdelen af alle fildelere også køber digital film og musik på nettet. Hvis disse brugere kom for retten og fik suspenderet deres internetforbindelse, ville det betyde mistede indtægter for film- og musikindustrien.

Pirateriet mister sin relevans

At komme pirateriet til livs er dermed en kompliceret opgave, der ikke har nogen nem og entydig løsningsmodel. Spørgsmålet er dog også, om det snart er nødvendigt længere.

En ny opgørelse viser, at pladesalget stort set ikke er faldet det sidste år. Blot 0,8 procent færre musikkroner blev der tjent i 2009 sammenlignet med 2008.

Efter næsten et årti med styrtdykkende salgstal er dette et positivt tegn og måske en indikation af, at branchen endelig er ved at komme på fode igen.

At antage at det skyldes en pludselig iver for at rende i pladebutikker og købe fysiske cd’er ville dog være naivt. Snarere har det at gøre med, at branchen langt om længe har anerkendt den digitale udvikling og indrettet sig efter dens præmisser.

Al den musik, du ønsker, kan nu findes via digitale tjenester, hvor den enten streames eller købes til rimelige penge uden irriterende drm-beskyttelse.

Derved er det faktisk meget lettere at skaffe sig musikken lovligt end at downloade den på ulovlig vis, og hos mange tjenester føles det nærmest ikke, som om man betaler.

Det betyder ikke, at folk er stoppet med at dele filer, men at fildelingen i højere grad bliver brugt som et supplement til betalingstjenesterne.

At komme den helt til livs vil således næppe være muligt, men efterhånden som musikbranchen lærer at udnytte internetmediet og indretter sin forretning efter andre modeller end det traditionelle 1:1-salg, hvor en plade købt er lig med en plade trykt, bliver det næppe så afgørende.

Hvis Kulturministeriets Antipiratudvalg samtidig får deres forslag igennem om at pålægge internetforbindelserne en afgift, der kompenserer for den ulovlige fildeling, kan pirateriet forhåbentligt ende som en mere eller mindre harmløs foreteelse, der hverken skader eller forstyrrer det reelle musiksalg mere end kassettebåndene gjorde i deres tid.

Der er et godt stykke vej endnu, men udviklingen peger i en retning, hvor piraterne kan sejle i deres egen sø uden at være til væsentlig skade for andre.

Hvad mener du? Skriv din holdning i kommentarfeltet herunder.