Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

Nyhed:

Ulovlige downloads har kostet 2.7 millioner jobs

… og det er alene i Europa, hvis man skal tro Det Internationale Handelskammer, som advarer om, at pirateriet kan føre til milliard-store tab i de kommende år

Af Rasmus Elm Rasmussen

Siden 2004 har 2.7 millioner europæere måttet vinke farvel til deres arbejde, forbi grådige computerbrugere ikke har kunnet dy sig for at dele ophavsretsbeskyttet materiale.

Det fastslår en ny rapport fra Det Internationale Handelskammer. Særligt England har været hårdt ramt, fordi landet har den højeste andel af kreative jobs sammenlignet med de øvrige europæiske lande.

Fortsætter udviklingen på denne måde, kan de tabte indtægter forårsaget af det omfattende pirateri løbe op på 32 milliarder i 2015. Det vurderer Handelskammeret, som opfordrer politikerne til at sætte indsatsen imod den ulovlige fildeling øverst på deres dagsorden.

Det kan dog være et svært problem at komme til livs. Undersøgelserne viser nemlig at størstedelen af pirateriet ikke er relateret til peer to peer deling eller andre former for internetbaseret pirateri, men at det meste har at gøre med ulovlig deling af installations-diske mellem venner og familie.

Et problem med rapporten er dog også, at den ikke nævner, hvor de mennesker som har tabt deres job siden er endt. Medie- og underholdningsbranchen er under stor omvæltning i disse år og en nedlagt stilling i en forældet del af sektoren kan snildt betyde en nyoprettet stilling i en mere tidssvarende del.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR