(Foto: Computerworld)

Mesh-routere [STORTEST]: Mesh til business – og pleasure

I dag kan de færreste virksomheder og organisationer undvære trådløse netværk til medarbejdernes smartphones, laptops og andre bærbare enheder. Og her er et mesh-system ofte den bedste og mest økonomiske løsning. AOD tester her nogle af de mest interessante lige nu.

7. december 2021 kl. 10.57

Af Knud Søndergaard, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Længe var det almindelig praksis at basere et større netværk på et antal kraftige routere, eksempelvis en enhed på hver etage i en bygning.

Dette gør man stadig i princippet, men i stedet for at bruge ”strandede hvaler” med strittende antenner kan man helt bogstaveligt komme længere med mindre, mere diskrete enheder af mesh-typen og opnå en bedre totaldækning – endda ofte for færre penge.

Det fortæller meget om den aktuelle udvikling, at da AOD inviterede leverandører til at stille op med produkter til en stortest af professionelle routere, foretrak de alle at sende os deres seneste mesh-system.

Mesh-teknologiens fordele

Trådløse netværksløsninger baseret på den såkaldte mesh-teknologi er det hotteste i Wi-Fi-verdenen lige nu. Det er nemt at forstå. Mesh-systemer gør det muligt at få hurtig Wi-Fi-dækning – uden udfald eller svage områder – over alt i kontorer og hjem. Og nok så væsentligt er et mesh-system nemt at installere, administrere og bruge.

Mesh er engelsk for maske som i fiskenet og strømper, og et mesh-system kan beskrives som en installation af trådløse routere, der både fungerer som adgangspunkter for klienter og indbyrdes kommunikerer på en måde, som gør, at selv et meget stort netværk opleves som én sammenhængende helhed.

Dette skærmskud stammer fra vores Acer-laptop med Wi-Fi 6-modul. Med trådløse hastigheder som disse kan mange undvære kablet netværk.

Altså noget ganske andet end tidligere tiders løsninger, hvor man startede med en router og forstærkede dens trådløse signaler ved hjælp af diverse repeatere eller extendere, som havde hver sin SSID og stjal båndbredde.

For en mesh-bruger er det en enorm fordel, at man blot skal logge ind på ét enkelt trådløst netværk. Man skal heller ikke spekulere på forskellige netværksnavne (SSID’er), om laptoppen eller smartphonen skal bruge 2,4 GHz-frekvensbåndet, der ofte kan være stærkt trafikeret, eller den kan køre på det mere rummelige 5 GHz-bånd. Alt det finder mesh-routerne og de smarte enheder – som regel – selv ud af.

Sådan tester vi Wi-Fi-produkter

I denne test har vi premiere på fem nye mesh-systemer fra lige så mange mærker og dokumenterer deres evner med de samme tre klienter – to smartphones med henholdsvis Wi-Fi 5 og Wi-Fi 6 samt en laptop med Wi-Fi 6. Alle systemerne er installeret fra scratch, ligesom al firmware og anden software er opdateret til de seneste versioner.

AODs test af mesh-systemer og routere udføres i et ældre hus med et bebygget areal på 80 kvm og tre etager – kælder, stue og første sal – i alt omkring 220 udnyttede kvadratmeter. Alle vægge er muret eller støbt i beton uden stål, og etageadskillelserne er af træ.

Testen foregår fra kontoret i kælderen, hvor den primære router under test placeres ved siden af et bredbåndsmodem (SagemCom F@ST3890) med deaktiveret Wi-Fi fra YouSee. I test af mesh-systemer placerer vi den anden enhed midt i stueetagen, og hvis et mesh-sæt omfatter en tredje enhed, stiller vi den centralt på første sal.

Til måling af hastighed bruger vi appen Speedtest, som er tilgængelig på alle relevante platforme. Routernes rækkevidde bestemmer vi ved at måle hastigheden på fem forskellige positioner i huset – med forskellige smartphones og bærbare computere – og notere alle resultaterne i en tabel.

Vi har foretaget i alt 45 hastighedsmålinger med hvert system på fem lokationer i vores testmiljø. Det løber op i 360 resultater. Og så har vi ikke medtaget alle de gentagelser, som er nødvendige for at sikre tilstrækkeligt konsistente opgivelser.

Testresultaterne fremgår af en tabel for hvert enkelt system, og for at lette overblikket har vi også brugt vores AOD_CPI (Connected Performance Index) talværdi, der fremkommer ved at addere de 15 målte downloadhastigheder for hver router, så det bliver nemt at sammenligne testdeltagernes rå performance.

Vores internetforbindelse hos YouSee er ikke nogen flaskehals i testmiljøet. Den og det tilhørende modem er løbende blevet opgraderet, senest til 1000/500 megabit på papiret og i praksis omkring 950 Mbps download plus 560 Mbps upload.

Så højt kommer trådløse forbindelser ikke op på Speedtest-speedometeret, men de bedste mesh-enheders Wi-Fi-sektioner kan komme imponerende tæt på kablede opkoblinger.

Mesh og kabel

I en mindre virksomhed eller et hjem vil det være nemmest og billigst at installere et helt trådløst mesh-system, hvor den enkelte router eller satellit blot skal have strøm fra en stikkontakt. Det kan lade sig gøre, så længe der ikke er mere end omkring 10 meter mellem hver mesh-enhed.

Sådan en installation kan ikke realiseres i et professionelt miljø med større afstande – storrumskontorer, lufthavne, hoteller, konferencelokaler og så videre. Sådanne steder kan man være heldig at nyde synet af diskrete mesh-enheder under loftet og konstatere, at de er opkoblet med gedigne kabler og stik.

Med ganske få undtagelser kommer mesh-routere til vores formål med to eller flere LAN-terminaler af den velkendte RJ45-type. På den primære router i et mesh-system bruger man én LAN-terminal til at etablere en forbindelse til det såkaldte internetmodem.

Den anden LAN-terminal bruger mange til opkobling af en smart enhed, hvis producent ikke har været smart nok til at udstyre den med Wi-Fi. Det kan være gammelt grej eller hubs, som kræves til overvågning eller lysstyring.

En router kommer nemt på hårdt arbejde i et opkoblet hjem. Denne planche viser blot nogle af de klienter og enheder, som ikke fungerer uden Wi-Fi.

Imidlertid kan denne terminal hos de fleste fabrikater også bruges til at etablere forbindelse til en anden router i mesh-systemet. På den måde kan man slippe for at bruge trådløs kapacitet til intern kommunikation i netværket.

Denne kommunikation foregår via en såkaldt backhaul-kanal. Udtrykket er formodentlig lånt i transportbranchen, hvor det kan betyde returlast. I vores it-verden kan backhaul siges at være en avanceret form for tovejskommunikation mellem to eller flere routere.

Hvis man vælger et mesh-system i den dyrere ende, får man normalt Tri-Band-teknologi. Det vil sige et enkelt 2,4 GHz-frekvensbånd plus to 5 GHz-bånd, hvoraf det ene kan bruges som backhaul-kanal.

I mere økonomiske systemer er der typisk kun ét 5 GHz-bånd, som skal håndtere både indhold og backhaul-trafik, og hvis dette bånd oven i købet har lavere kapacitet, går det ud over datahastighederne. Også her får man som regel, hvad man betaler for.

Sådan læser du skemaerne

På hver lokation har vi registreret tre data: Ping, Down(load) og Upload. Ping kaldes også responstid, latenstid eller blot signalforsinkelse og måles i millisekunder (ms). Med ganske få undtagelser lander alle pingtider i denne test i området 8-10 ms.

De laveste tal er bedst, men afvigelserne er for små til at have nogen praktisk betydning, og selv hardcore-gamere kan blive lykkelige. Download- og uploadhastighed måles i Mbps (millioner bit per sekund), og de højeste tal er bedst. Downloadhastigheden er den vigtigste måling, fordi den bestemmer, hvor hurtigt og hvor godt du og resten af brugerne kan hente indhold, typisk i forbindelse med cloud-lagre og streaming.

Uploadhastigheden har især betydning for, hvordan du opleves af andre deltagere ved videokonferencer eller kører cloud-backup. Hvis du er den lykkelige bruger af et højopløseligt 4K-webkamera, vil det være fint med 25 Mbps eller mere, men ellers er almindelig upload ikke den store udfordring for en bredbåndsforbindelse som vores.

Det er selvfølgelig rart at kunne sende meget store filer i en fart, men man kan arbejde med andre ting imens – eller snuppe en kop kaffe. 2,4 GHz vs. 5 GHz Samtlige testede mesh-systemer kan arbejde på begge godkendte frekvensbånd. Kort fortalt har 2,4 GHz længst rækkevidde, mens 5 GHz kan overføre størst båndbredde.

Til testen har vi sat alle enhederne til automatisk at vælge det bedst mulige frekvensbånd til hver klient. Det fungerer godt med de fleste enheder og lokationer, men nogle gange bliver en klient og/eller router hængende på et ”forkert” frekvensbånd.

Hvis en klient performer ekstremt dårligt, f.eks. på vores første sal, kan forklaringen være, at den bruger 5 GHz med begrænset rækkevidde. Omvendt kan hastigheden virke uforholdsmæssigt lav på et sted med kraftige signaler, og det kan skyldes, at kommunikationen foregår på 2,4 GHz.

I begge disse situationer lyder vores bedste råd: Gå ind i klientens indstillingsmenu, slå Wi-Fi fra, vent nogle sekunder, slå Wi-Fi til igen og vælg det ønskede netværk. Så tvinges smartphonen eller laptoppen til at vælge den bedste forbindelse, og det kan være nok til at få hastigheden op på det maksimale niveau.