Harley-Davidson har sat sig for at elektrificere ikke bare deres motorcykler, men også en række andre tohjulede transportmidler.
Sidste år løftede producenten sløret for en serie eksklusive LiveWire elcykler.
Tidligere har producenten også snakket om en knallert, men der har der været stille om den længe. Nu afslører en ansøgning til EUs kontor for intellektuel ejendom dog, at at den er på trapperne.
Det er hjemmesiden Electrek, der har fået fingerene i den, og udover designet, der ligner lidt en legetøjscykel, viser ansøgningen, at køretøjet tilsyneladende får et batteri, der kan tages med af med et håndtag og oplades indenfor.
Det kunne også tyde på at den får bæltedrev i stil med producentens kommende elcykler.
Hvornår vi ser en endelig version vides ikke, men ansøgningen og billeder af den mere eller færdige prototype, indikerer det ikke nødvendigvis vil vare længe.
Segway er på vej med en lignende knallert, og Vespa har tidligere præsenteret en elektrisk version af deres klassiske scooter.