Home » Styresystem » Guide: Sådan får du nye skrifter på Windows-pc’en helt gratis
Guide: Sådan får du nye skrifter på Windows-pc’en helt gratis

Guide: Sådan får du nye skrifter på Windows-pc’en helt gratis

Share

Du kan give dine tekster et frisk pust ved at installere nye skrifttyper på din Windows 10-pc. Læs her, hvordan du kommer i gang, uden at det koster en krone

Når du skriver hverdags-tekster og andre dokumenter i Word eller det tekstprogram, du foretrækker, bruger du nok sjældent andre skrifttyper end Arial, Calibri og Times New Roman. Skrifttyperne er basale og smarte og dækker de flestes behov, men nogle gange vil du måske gerne prøve noget lidt anderledes.

Windows indeholder et ret fint udvalg af skrifttyper, fra professionelle til de mere finurlige. Og når du installerer programmer og apps til redigering af tekst og billeder, tilføjer de sandsynligvis et par af deres egne skrifter.

Se også:  Guide: Få en helt frisk Windows-pc

Men der er tusinder af skrifttyper derude. Nogle er gratis og andre skal man betale for. Med mange skrifter har du flere muligheder for at udtrykke dig. Vi viser her, hvor du kan finde de allerbedste skrifter, hvordan du installerer dem, administrerer dem og bruger dem.

1 Gennemgå installerede skrifter

Windows 10 har allerede flere skrifttyper installeret. Du kan se dem og andre, du måske vil installere, i en forhåndsvisning. Åbn Indstillinger, klik på Personlig Tilpasning > Skrifttyper. Under sektionen ”Tilgængelige skrifttyper” vises eksempler på installerede skrifttyper. Klik på dem, du er interesseret i, for at få mere information.

2 Find skrifter i Microsoft Store

Under ”Skrifttyper” findes linket ”Få flere skrifttyper i Microsoft Store”. Klik på det, og du føres til skrifttype-sektionen, hvor du kan gennemse udvalget af gratis og betalingsskrifter. Klik på den, som du er interesseret i, og derefter på knapperne ”Få gratis” og ”Installer”. Skrifttypen installeres og gøres automatisk tilgængelig.

Se også:  Guide: 59 genveje til dit eget Windows
3 Find skrifttyper fra andre websider

Datatid techlifes bedste tip
Dine skrifttyper ligger i mappen C:\Windows\Fonts, hvorfra du kan kopiere dem til et backup-drev.

Der findes masser af hjemmesider, hvor du kan hente gratis skrifttyper eller købe andre typer. Gode steder er blandt andre fontsquirrel.com, 1001freefonts.com og dafont.com. I de fleste tilfælde hentes skrifterne som en komprimeret zip-fil, som du skal udpakke, før du kan bruge dem.

TAGS
skrifttyper
Windows 10

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S