Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Dét skal du vide om NFT: Et lynkursus i tidens hotteste tech-fænomen ...

Du er garanteret stødt på termen, men hvad betyder NFT, og hvad har den nye måder at handle digitale værdier af perspektiver? Brug et par minutter her, så forsøge vi at klæde dig på til at forstå fænomenet ...

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Indrømmet, vi har siddet paf, når begrebet NFT er dukket op i vores SoMe-feeds i støt stigende grad den seneste tid.

Så sent som i sidste uge lød det, at den ukrainske præsident, Zelenskyj, havde gjort det muligt at støtte Ukraine via NFT'er. Så der er ligefrem gået storpolitik i den. Det må derfor være på høje tid at få styr på, hvad det hele går ud på.

Det kom undertegnede en del tættere på i sidste uge, hvor Samsung inviterede til NFT-workshop, som del af at festivalen Otherlands, der giver talerør ti nogle de nye initiativer, der sker indenfor NFT lige nu.

En unik enhed

Først en simpel begrebsafklaring, der dog sikkert kan afføde ligeså mange spørgsmål, som den besvarer.

NFT står for "Non-Fungible Token".

”Non-fungible” betyder, at en genstand er unik, og derfor, i modsætning til Bitcoins og andre krypto-tokens, ikke en enhed, der kan være flere af.

NFT er ikke-ombyttelige tokens, som kan bestå af alt - fra et tweet til kunst, et musikalbum, en digital modekollektion. Det kan desuden tildeles fysiske ting som et møbel, en bil eller et hus, for at påvise ejerskabet.

Til en token kan knyttes en række info, som eksempelvis en bils ejerhistorik eller alt hvad der hører til skødet på et hus. Den vil derfor altid bringe disse informationer videre til næste ejer, uden risiko for at noget går tabt undervejs.

En NFT kan desuden rumme sub-tokens, så ejerskabet kan deles mellem flere personer, lidt som en andelsboligforening eller lignende.

Ligesom krypto-tokens skal mines skal NFT'er det også - eller mintes som det kaldes. Omkostninger og tidsforbrug ved dette kan variere enormt, men det er muligt at foretage processen uden at det koster mere på miljøkontoen end en Google-søgning. Hvilken valuta, der bruges afhænger af den tjeneste, der bruges. Man betaler for NFT'er med sin vallet, ligesom andre krypto-handler.

NFT-værk solgt for 69.316.250 dollars

Så langt, så godt. En ikke ombyttelig enhed er jo noget os over fyrre kan relatere til. Det er ligesom dengang vi købte musik på cd for vores surt tjente gå-med-aviser-penge. Der var ingen andre end os, der havde lige netop dét gennemridsede eksemplar, som altid hakkede i sang 3 og ikke kunne afspille de sidste fire numre.

Men så simpel er sandheden om NFT'er ikke. For selvom du ejer en unik token, som er uløseligt knytte til et bestemt stykke kunst, musik, mode etc. så kan den genstand, den er knyttet til, godt deles frit på nettet.

Megen af den kunst, mode og andre digitale genstande, der sælges via NFT''er, er underlagt Creative Commons standarder, der tillader at dele værker, så længe man ikke tjener penge på dem.

Og netop dét, at der kan være værdi i at eje noget, som deles frit i uafgrænsede mængder, kan gøre det vanskeligt for boomers, generation x'er og hvad der ellers betegner mennesker, som er født på den anden side af årtusindeskiftet, helt at begribe NFT.

Men det har i høj grad at gøre med, at værdi i dag ikke nødvendigvis består i noget materielt eller sågar virtuelt, men akkumuleres via hype på sociale medier. Jo flere, der synes din ejendom er sej og har lyst til at eje den, jo højere vil dens værdi sandsynligvis blive.

Det er en af forklaringerne på at det digitale kunstværk, The First 5000 Days, for nylig blev solgt for 69.316.250 dollars til stor forbløffelse fra den etablerede kunstverden.

Ny festival for NFT

Perspektiverne er således vidtrækkende, og allerede i dag anvender aktører indenfor både kunst, mode og musik platforme, bygget op omkring NFT.

Det er disse aktører Samsung sætter fokus på under Otherlands-Festivalen, som løber af stablen nu, og som blev skudt i gang med den nævnte NFT Masterclass i onsdags.

”Otherlands er en innovativ NFT-festival, som er skabt for at sætte fokus på teknologiens muligheder – både nu og i fremtiden. Vi vil gerne sprede viden fra teknologiens verden og inspirere danskerne. Uden viden tør man måske ikke at prøve kræfter med ny teknologi, så det er vi stolte over at bidrage til med Otherlands. Dertil vil vi gerne understøtte NFT-teknologiens udvikling, fordi vi i Samsung Danmark ser et enormt potentiale og ønsker at støtte dem, som går forrest”, Claus Holm, landechef for Samsung Danmark.

Tættere forhold til kunder

For Jonas Kasper Jensen, som sælger digtale kunstværker på den åbne platform SpaceSeven giver NFT'er mulighed for at sælge uden en mellemmand og for at få et meget tættere forhold til sine kunder. Efter et kunstværk er solgt kan han følge dets rejse, når det måske bliver solgt videre til andre, og han kan samtidig tjene en passiv indkomst på det, da ethvert salg giver kunstneren fem procent af beløbet.

En af grundene til at Jonas har valgt SpaceSeven som platform er, at den er bygget op omkring Concordium, en kryptovaluta, der har et markant lavere miljø-aftryk end eksempelvis Ethereum.

Det samme har været vigtigt for Yaw Gyamfi, som står bag musikplatformen Beatoken.

"Det tager cirka 45 sekunder at minte en fil, når vi anvender proof of stake. Der er stort set ingen miljøomkostninger," forklarer han.

En ny værdi til musikken

Beatoken er en platform, der tilfører digital musik værdi på en måde, den ikke har i det tag-selv-bord, der udgør musikstreamingtjenester som Spotify.

På sin vis en tilbagevenden til dengang man købe musik fysisk. Hvor ét salg udgjorde én enhed. Hos Beatoken er det dog mere end musikken, der sælges. Det er også plakater, collectibles og anden merch, som sælges i pakker, som man aldrig helt hvad ved indeholder. Man kan være heldig at få nogle helt særlige overraskelser med i pakkerne, som sælges i begrænsede mængder. Man skal der være hurtig og dedikeret, og for Yaw handler Beatoken således meget om at binde fans tættere til kunstneren.

Køber man musikken er den som oftest begrænset til måske 500 eksemplarer, som kun dem, der har købt den kan afspille. Præcis som ved fysisk salg af musik.

Køberne ejer dog ikke musikken, men Beatoken arbejder på en model, hvor fans kan købe en andel i musik som er under udarbejdelse og på den måde ende med at eje en andel, når musikken er færdig. Det kan være en måde at skaffe finansiering til produktioner, som et traditionelt pladeselskab måske ikke ville være klar til at satse på. På den måde kan NFT-salg gøre musikken mere fri.

Læs med her, hvor vi går tættere på aktørerne ved Otherlands og perspektiver på NFT:

https://www.altomdata.dk/er-kunst-og-krypto-det-perfekte-match-samsung-retter-spotlys-mod-den-spirende-nft-kultur/