Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Dét koster den nye OnePlus 10 Pro: Et flagskib til flot pris

Den nye OnePlus 10 Pro er i handlen d. 5. april og byder blandt andet på Hasselblad-kamera og adaptiv 120 Hz-skærm. Priserne er betydeligt lavere end konkurrenternes topmobiler.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den har været ude et stykke tid i andre dele af verden, men i går blev den endelig lancerer på det europæiske marked.

OnePlus kalder den nye topmobil "en ideel gaming-telefon til spilentusiasten, der samtidigt holder af at tage gode billeder."

Mobilen er udstyret med anden generation Hasselblad-kamera med OnePlus Billion Color Solution, der gør det muligt at anvende Hasselblad Natural Color Calibration på over en milliard farver. Det betyder, at hvert af de tre bagsidekameraer på OnePlus 10 Pro5G er i stand til at optage i fuld 10-bit farvekvalitet og behandle 64 gange flere farver end smartphones, der skyder med 8-bit farver.

Derudover har OnePlus 10 Pro's kamerasystem også et nyt ultravidvinkel-kamera, der tilbyder en synsvinkel på 150°, hvilket er op til fire gange bredere end ultravidvinkel-kameraer på andre smartphones, og som gør det muligt for brugerne at tage langt mere kreative billeder end hidtil.

Med Hasselblad Pro Mode får brugerne mulighed for at tage billederi 12-bit RAW på alle tre bagsidekameraer, der samtidig understøtter RAW+, der giver mulighed for billeder og video i høj kvalitet.

Movie Mode giver brugerne mulighed for at tilpasse forskellige parametre som fx ISO, lukkehastighed og hvidbalance før og under optagelsen. Derudover giver Movie Mode brugerne mulighed for at optage i et LOG-format uden en forudindstillet billedprofil, hvilket giver brugerne et tomt lærred til colourgrading i efterredigeringen.

Hurtig ydeevne

OnePlus har tradition for at bruge de nyeste Snapdragon-processorer, og OnePlus 10 Pro er ingen undtagelse. Den kommer med Snapdragon 8 Gen 1 Mobile Platform-chipset og et 5-lags 3D Passive Cooling System, der gør det muligt at udnytte hardwaren maksimalt.

HyperBoost Gaming Engine gør OnePlus 10 Pro5G til den oplagte gaming-smartphone og byder på en række nye spilfunktioner, der er designet til at give en mere stabil og responsiv spiloplevelse. Disse omfatter bl.a. General Performance Adapter (GPA) Frame Stabilizer og O-Sync.

GPA Frame Stabilizer har til formål at reducere udsving i billedfrekvensen, når du spiller på OnePlus 10 Pro5G - skulle der ske fald i billedfrekvensen, sker det gradvist.

O-Sync øger synkroniseringshastigheden mellem OnePlus 10 Pro's processor og skærm op til en seksdobling. Det reducerer berøringsreaktionstiden med op til 30 millisekunder, hvilket betyder, at enheden reagerer hurtigere på hver berøring og swipe.

Fuld opladning på en halv time

Med OnePlus' hurtigste og mest effektive opladningssystem til dato - 80W SUPERVOOC - kan OnePlus 10 Pro5G opnå strøm til en hel dag på imponerende 15 minutter. Vil man have en fuld opladning, tager det ikke mere end 32 minutter at lade det imponerende store 5000 mAh-batteri fuldt op.

Forbedret skærmteknologi

OnePlus 10 Pro's 6,7" QHD+-skærm på 6,7" forbedres yderligere af LTPO 2.0-teknologi, der gør det muligt for enheden at justere opdateringsfrekvensen mellem 1 Hz og 120 Hz baseret på, hvilket indhold der vises. LTPO 2.0 er endnu hurtigere og mere dynamisk end sin forgænger, der debuterede i OnePlus 9-serien. Derfor bruger OnePlus 10 Pro's skærm mindre strøm end skærme, der er fastlåst på en opdateringsfrekvens på 90 Hz.

Traditionelt har smartphones deres skærm kalibreret til et bestemt lysstyrkeniveau, hvilket betyder, at farverne kan blive mindre nøjagtige, hvis lysstyrken øges eller sænkes betydeligt. Med Dual Color Calibration er OnePlus 10 Pro's skærm blevet kalibreret til to lysstyrkeniveauer - 500 nits og 100 nits - hvilket giver 50 % bedre farvepræcision, når OnePlus 10 Pro's skærm vises ved lav lysstyrke.

Pris og tilgængelighed

OnePlus 10 Pro5G og OnePlus Buds Pro kan forudbestilles nu på oneplus.com og er i handlen i Danmark fra den 5. april 2022 til følgende priser:

• OnePlus 10 Pro5G, 8 RAM + 128 GB, 7.299 kr.
• OnePlus 10 Pro5G, 12 RAM + 256 GB, 7.999 kr.
• OnePlus Buds Pro, 1.199 kr.

Vi har haft mobilen hænderne den seneste halvanden uges tid. Læs vores anmeldelse af mobilen her:

https://www.altomdata.dk/oneplus-10-pro-test-kvalitetsmobil-med-knaldgodt-kamera/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere