Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

CES: Asus demonstrerer flere nye design-ideer for den bærbare pc

Asus er ikke bange for at prøve nye laptop-ideer af. Det fortsætter producenten med, viser præsentationen af nye produkter på CES-messen i Las Vegas.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Asus er ikke bange for at prøve nye laptop-ideer af. Det fortsætter producenten med, viser præsentationen af nye produkter på CES-messen i Las Vegas.

Asus udvikler traditionelle bærbare, men går indimellem mere til kanten med nye ideer end konkurrenterne. Et eksempel er Zenbook Duo. På CES-messen i Las Vegas, som slutter i dag, har Asus præsenteret en serie nye laptops, der rummer nye friske design-ideer. Den bærbare er bestemt ikke stivnet i en bestemt form.

Et eksempel på det mere "frække" design er Zenbook 17 Fold OLED (UX9702), se billedet foroven. Her har Asus arbejdet tæt sammen med Intel og BOE Technology Group for at bygge, hvad leverandøren kalder verdens første 17,3-tommer foldbare OLED-laptop.

Med Fold får man to OLED-skærme i én enhed: en stor 4:3 17,3-tommer 2,5 K berøringsskærm, der kan foldes på midten, så man får to 3:2 12,5-tommer 1920 x 1280 skærme.

Kombineret med Asus ErgoSense Bluetooth-tastatur og touchpad i fuld størrelse giver det foldbare design mulighed for, at den samme enhed er en pc, en bærbar computer og en tablet.

Computeren fås med 12. generation af Intels Core i7 U-Series-processorer. Der er to USB-C Thunderbolt 4-porte, som understøtter hurtig opladning af 75 Wh-batteriet og giver tilslutninger til eksterne skærme.

Zenbook 17 Fold OLED kommer på markedet i midten af 2022.

Bærbar til rumrejser

Blandt nyhederne fra Asus er også Zenbook 14X OLED Space Edition, en special-edition-maskine, som skal fejre 25-året for laptoppen Asus P6300's 600 dage lange rummission. Den er på låget udstyret med en ekstra 3,5" stor OLED-skærm, der viser beskeder og animationer.

Specifikationerne omfatter en 16:10-skærm, Intel Core i9 H-Series-processorer, 32 GB RAM, PCIe 4.0-ssd'er og WiFi 6E.

Tynd og let bærbar

Nævnes skal også den nye Zenbook 14 OLED, som er en kraftfuld, slank og let 14-tommer bærbar computer. Designet er moderne og indbydende med to nye farvemuligheder: Aqua Celadon og Ponder Blue.

Skærmen har det for tiden så populære 16:10-format, der i princippet giver lidt ekstra plads. På trods af sin kompakte størrelse – kun 16,9 mm tynd og 1,39 kilo tung – rummer chassiset, som er helt i aluminium, den seneste 12. generation af Intel Core-processorer med Intel Iris Xegraphics, op til 16 GB RAM, ultrahurtige PCIe 4.0-ssd'er, et langtidsholdbart 75 Wh-batteri og den nyeste Intel Wi-Fi 6E. Der er også et komplet sæt I/O-porte, inklusive to Thunderbolt 4 USB-C-porte. Lanceringstidspunkt og pris kendes endnu ikke.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere