Pro 3 Floodlight fylder godt i landskabet, men kameraets nye holder er velkonstrueret og fungerer meget fint. Det samme mener vi om kuglehovedet til Essential Spotlight. Arlos tilbehørsprogram er også blevet udvidet, og et solcellepanel til Essential, som vi har set til 352 kroner, er en kærkommen nyhed.
Af et FHD-kamera at være har Essential Spotlight en meget brugbar billedsensor, som leverer gode billeder i dagslys og – på kort afstand – i mørke. Objektivet er passende vidvinklet og tegner skarpt, så længe man ikke misbruger den digitale zoom.
Vi har sparet på beskrivelserne af kameraernes mere avancerede features. Det er smart, at man kan få kunstig intelligens til at identificere motiver. For os er det imidlertid vigtigere at kunne spole tilbage og se, hvad der er sket. Dertil behøver vi ikke Arlos cloud-abonnement, som nogle features kræver, men kan slippe med en engangsbetaling for en SmartHub og et hukommelseskort.
Vores bedste råd: Se selv, hvad Arlo tilbyder, og tag stilling til, hvilket af det der er prisen værd for dig.