Home » Mobiltelefon » 7 stærke råd før du køber en smartphone
7 stærke råd før du køber en smartphone

7 stærke råd før du køber en smartphone

Share

Før du smider en masse penge efter en ny mobiltelefon, skal du gøre dig nogle særlige overvejelser

1 Størrelse og opløsning hænger sammen

Mange af de nye mobiltelefoner har en skærmstørrelse omkring 6,4”. Men størrelsen kan variere noget, og ofte vil du opleve, at nogle decimaler i skærmdiameter betyder meget – for eksempel fra 6,3” til 6,5”. Gå ud i en butik, og hold nogle smartphones i hånden, før du bestemmer dig for køb. Udover den generelle forskel i skærmkvalitet – se testen i denne udgave – betyder opløsningen også noget. Store skærme skal selvfølgelig have en højere opløsning end mindre skærme, hvis de skal stå ligeså skarpt.

2 Styresystem styrer størrelsen

Apple har fået ret store iPhones ind i sortimentet. Men ellers er det Android-mobiltelefonerne, der har det største udvalg af store og meget store smartphones. Men måske sværger du til iPhones – det er ikke så mærkeligt, for iOS er stadig et fantastisk intuitivt system, hvor alt er godt integreret. Med iOS er du til gengæld låst til kun at købe Apples produkter og de apps, som Apple har godkendt. Android giver et større udvalg, både på hardware- og app-siden.

Smartphones [STORTEST]: Her er den absolut bedste mobil lige nu

3 Højere skærmkvalitet

Man taler om pixeltæthed på en mobilskærm. Selvom en smartphone har lavere opløsning end en anden, kan den godt have et bedre billede. En pixeltæthed på 400-500 pixel pr. tomme er alt rigeligt. Du får bedst farvedybde med lidt lavere opløsning.

Se også:  Samsung Galaxy S20 afsløret: Her er specs, fotos og priser
4 Vælg hukommelse fra start

Det er ikke muligt at forøge mængden af hukommelse i en smartphone. Du kan selvfølgelig overføre billeder og andet til et eksternt lager. Men hvis du finder det for besværligt – og det gør du nok – så gælder det om at vælge rette mængde hukommelse, før du køber. Som udgangspunkt er 64 GB fint, men skal du bare kunne downloade lidt musik og film, skal du op på 128 GB.

5 Lyden er vigtig

Vi er mange, der bruger mobiltelefonen som musikkilde. Derfor er lydgengivelsen uhyre vigtig. Det gælder især, hvis du bruger en hovedtelefon med kabel. Her kan du bedst høre forskel mellem en god og en dårlig kilde. Via Bluetooth er forskellene mindre. Under alle omstændigheder: Overvej, om du ikke skal udskifte den medfølgende hovedtelefon med en god over-, on-, eller in-ear-type.

Se også:  Sådan virker hjemmets Wi-Fi

TAGS
købeguide
smartphone
stor skærm
Tips og tricks

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S