Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

5 store tech-fænomener, der døde i 2019

Både Google, Apple og Microsoft har lagt gigantiske produkter og tjenester i graven det forgangne år. Vi tager afsked med fem fænomener, der inden deres død, fik sat markante aftryk i tech-verdenen.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Apple iTunes

Det kan næppe overdrives, hvilken betydning iTunes har haft for moderne musiklytning. Tjenesten, der var tæt forbundet til Apples iPods og iPhones fik for alvor rykket musikken fra de fysiske medier til digitale filer, der kunne gemmes i hobevis og tages med hvor som helst. Men mp3-filer måtte med tiden også se sig uddateret, da streamingtjenesterne begyndte at dukke frem med endnu nemmere musiklytning, baseret på enorme kataloger i skyen. Apple begyndte for flere år siden skridtet mod streaming med Apple Music, og i år fik den revolutionerende mp3-tjeneste iTunes så det endelige dødsstød.

Google+

Knap så revolutionerende var Google+ aldrig. Det var ikke fordi tjenesten ikke var velfungerende og på mange måder mere fremme i skoene end konkurrenterne, timingen var bare forkert. Selvom Google+ i starten fik tag i Facebook-skeptikerne, der så en mulighed for at være social uden at være med den på folkelige massepsykose, så nærmede den sig aldrig en tilslutning, der kunne gøre den til en seriøs konkurrent på det afgørende parameter for den slags tjenester - brugermassen. Når der ikke er en nogen til at læse ens superseje opdateringer. Efterhånden blev Google+ mere og mere end spøgelsesby, hvor kun de allermest stædige holdt ud. I april tog Google derfor konsekvensen og trak stikket på tjenesten. Læs mere her.

https://www.altomdata.dk/google-lukker-og-slukker-hent-dine-data-foer-det-er-for-sent/

Windows Phone

En lignende skæbne led Windows Phone. Selvom systemet havde sine åbenlyse kvaliteter, var Microsoft bare for at sent ude til at rykke tilstrækkelige mængder brugere over på deres mobile styresystem. Det blev en ond cirkel, hvor manglen på brugere betød mangel på interesse fra app-udviklere, som betød begrænset udvalg af apps, som så igen gjorde platformen mindre attraktiv for brugerne. Trods forsøg med at sænke mobilpriserne og åbne på for Android-apps, lykkedes det aldrig Microsoft at bryde cirklen. Markedsandelen svandt blot mere og mere ind. Produktionen af Microsofts egne Lumia-mobiler stoppede således for et par år siden, og de senere år er systemet stille og roligt faset ud. Her i december trak Microsoft endegyldigt stikket og lukkede al support. Læs mere her.

https://www.altomdata.dk/windows-phone-farvel-til-windows-mobilen-microsoft-traekker-endegyldigt-stikket/

Google Glass

Nogle ideer er bare dårlige fra starten, og det kan vist roligt siges om Google Glass, som mødte strid modvind lige fra lanceringen. At fremmede kunne gå og filme alt omkring sig og hente information på hvad som helst, faldt ikke i god jord. Mange følte privatlivet invaderet. Derfor blev brillerne bandlyst på restauranter og barer, mens brugerne fik det lidet flatterende tilnavn “glassholes”. Google valgte derfor at sende deres kontroversielle briller i graven. Er du blandt ejerne vil du dog stadig kunne bruge dem lidt endnu. Først d. 25. februar rammer den dødelige opdatering, der kapper båndet til brugerens Google-konto. Læs mere her.

https://www.altomdata.dk/google-glass-farvel-til-google-brillerne/

Apple AirPower

Der var også produkter, som trods utrolig hype blev lagt i graven, før de så dagens lys. Apples AirPower opladerstation virkede som en genial idé. Med blot en enkelt plade i stikkontakten kunne man oplade såvel sin iPhone som sit Apple Watch og sine AirPods samtidig. AirPower blev præsenteret allerede i 2017, med planlagt lancering i 2018, men det trak ud, og her for et par måneder siden blev de ganske overraskende droppet helt. Årsagen er ikke officielt meldt ud, men det har formentlig at gøre med en risiko for overophedning i opladningsmåtten. Vi må dog gå ud fra at Apple arbejder på en alternativ løsning, for der går vedholdende rygter om at kommende iPhones bliver helt uden stik til opladning, så trådløs strømtilførsel vil være den eneste mulighed.

Apple AirPower. Apple AirPower.