Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Zotac GeForce GTX 1060 AMP! Edition

RX 480 versus Zotac GeForce GTX 1060.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi har tit nok været inde på det: Det er ikke flagskibene, der driver værket.

Bevares, masser af mennesker – inklusive os selv, hvis vi skal være ærlige – ville med glæde gå ud og købe GTX 1080’er og fremtidige RX 490’er.

Men langt hovedparten af investeringer og profit i denne branche finder faktisk sted i mellemklasseområdet.

Mellem GTX 1060’er og RX 480’er. 1060 er en direkte reaktion på lanceringen af AMD’s ekstremt aggressivt prissatte RX 480.

Nvidias kort passede fint ind mellem GTX 980 og 970 til en pris, der ville få de fleste købere af den forrige generations kort til at briste i gråd.

Samtidig annoncerede Nvidia GTX 1060, der skulle give GTX 980-ydelse til lavpris.

Mere eller mindre: Founder’s Edition dukkede først op og med blot to ugers forspring plus en smart referencekøler.

Hvis vi skal være ærlige, er det ikke det mest interessante.

Det er AIB-partnerkortene, der nærer vores nysgerrighed.

Tag nu denne lille skønhed, for eksempel.  God ydelse ved 1080p og et acceptabelt tal på 40–50 fps i AAA-spil ved 1440p.

Ydelsen er næsten mage til den fra forrige generations flagskib.

Kortet har endda også den legendariske Maxwell-agtige overclockingkapacitet.

Det lykkedes os at presse vores 240 op alene på kernen, og vores Fire Strike-scorer steg med over et tusind.

Det er et fikst lille kort, og dets 0d B-ventilatorteknologi gør desktop-oplevelsen komfortabel.

Hele herligheden koster under 3000 kroner.

Den eneste ulempe?

Ingen SLI-support til dem, der vil booste deres ydelse om et års tid eller to.

Man må sige, at GTX 1060 er komme til skelsår og alder.

Mens aftermarket-udgaverne dukker op til endnu lavere prise, og en 3 GB-version venter i horisonten på dem, der kun interesserer sig for 1080p-gaming, ser det ud, som om Nvidia virkelig har fået sig en vinder.

Det gælder i hvert fald for firmaets AIB-partnere.