Home » Smart hjem » Zaco A10 [TEST]: Robotrengøring på budget
Zaco A10 [TEST]: Robotrengøring på budget

Zaco A10 [TEST]: Robotrengøring på budget

Share

Mange af os har vænnet os til at have en robotstøvsuger tøffende rundt i hjemmet, og vi har svært ved at undvære den hjælp, støvsugeren kan bidrage med til den daglige rengøring

En velfungerende robotstøvsuger behøver heldigvis ikke vælte budgettet. Zaco A10 er et godt bud på en økonomifornuftig model, der klarer jobbet tilfredsstillende, endda med et par features, som løfter funktionalitet til mere end bare det ordinære.

Opsætningen er ligetil. Tænd støvsugeren, hent appen til din telefon, så sker tilkoblingen mere eller mindre af sig selv, hvis bare du indtaster nogle basale oplysninger om dit netværk mv.

Som de fleste andre robotstøvsugere er A10 i stand til at kortlægge dit hjem. Det gør den, når den kører den første runde over dine gulve. Og den gør det faktisk ganske præcist.

Se også:  Ecovacs Deebot T9 Aivi [TEST]: Effektiv robotstøvsuger patruljerer dit hjem

Du kan gemme tre kort – en fin feature, hvis hjemmet er på flere etager.

Det er samtidig gjort ret nemt at indkredse, hvilke dele af et rum Zaco A10 skal støvsuge, og hvilke den skal holde sig fra. I appen kan du tegne no-go-linjer, der markerer, hvad der er ”off limits” for robotten.

Vasker gulvet

Zaco A10 har også en moppefunktion. Fyld vand på, og læg de medfølgende klude under robotten, så giver den gulvet en let vask. Den går lidt mere i dybden end andre lignende, vi har afprøvet, men du skal ikke regne med, at den skrubber gulvene helt i bund. Men det er et fint supplement til den daglige støvsugning, især på linoleumsgulve og lignende.

Se også:  Smarte termostater opvejer stigende varmepriser: Sparer i gennemsnit 1.789 kroner på regningen

Betjeningen af robotten kan ske med mobilappen, den medfølgende fjernbetjening eller med stemmen. Zaco A10 understøtter både Alexa og Google Assistant.

Det er således en ret veludrustet og ganske effektiv robot, du får til en pris, som ligger i den lave ende af markedet. Et rigtig fornuftigt køb.

Pris: 3499 kroner


TAGS
robotstøvsuger
smart hjem

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S