Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Hør radio via din musiktjeneste

Musikstreaming og radiolytning smelter sammen, når alle danskere med musiktjenester fra YouSee og Telmore nu kan lytte til DR’s radiokanaler via deres musikapp – og tilføje deres yndlingssange direkte fra radioen til playlisten.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Danskerne elsker både at streame musik og lytte til radio, og nu udvider Danmarks anden- og tredjestørste musiktjeneste streaminguniverset og integrerer DR’s radiokanaler direkte i deres musik-app. Det giver danskerne en unik mulighed for at samle musikstreaming og radiolytning i en enkelt app og skaber en helt ny form for interaktion med musikproduktet.

”YouSee Musik er den andenstørste musiktjeneste her i landet og med så mange danskere ombord, er det oplagt at udbygge tjenesten med de mest populære danske radiokanaler, så vores kunder for fremtiden kan nøjes med at åbne én app. Danskerne lytter i gennemsnit til radio næsten to timer om dagen, og vi kender nok alle følelsen af at lytte til en sang i radioen, som man bare må høre en gang til. Nu kan man med et enkelt klik tilføje sangen fra radioen til sin playliste i YouSee Musik,” fortæller Kasper Ørtvig, mobildirektør i YouSee.

Musiktjenesterne fra YouSee og Telmore er udelukkende målrettet danske forbrugere, og man har derfor et særligt fokus på danskernes musikforbrug og på at skræddersy tjenesten til netop dette publikum. Hos YouSee er musiktjenesten en del af alle mobilpakker, og her kan man se, at de kunder, der bruger tjenesten, også er mere loyale. Kasper Ørtvig er derfor overbevist om, at det vil skabe stor værdi hos brugerne og en helt særlig musikoplevelse, når de mere end 30 mio. musiknumre nu udvides med DR’s kanaler, som allerede udgør 72 pct. af radiolytningen i Danmark.

Hos Telmore, der bl.a. har musiktjenesten som en del af deres play-løsning, er musik-appen i forvejen den mest populære og brugte underholdningstjeneste hos kunderne, og her forventer man, at den nye funktion vil gøre appen endnu mere populær.

”Vi kan se på både forbrug, brugerundersøgelser og kundefeedback, at Telmore Musik er ekstremt populær. Hver dag tuner mange tusinder ind på appen og lytter til deres yndlingsmusik. Derfor er jeg også overbevist om, at vores mange musikglade kunder vil tage godt imod den nye funktion, der gør musikoplevelsen endnu bedre,” fortæller Jens Grønlund, direktør for Telmore.

Også hos DR er man glad for samarbejdet med to af landets største musiktjenester og muligheden for at give radiolytterne en platform, hvor radiokanaler og musikstreaming kan interagere og berige hinanden.

”Samarbejdet er interessant for os, fordi vi styrker radioens rolle som musikformidler. Mange hører radio og bliver inspireret til at lytte til nye artister og bands, herunder særligt danske, og nu kan de gemme de gode numre og få større glæde og nytte af DR’s kanaler,” siger Gustav Lützhøft, radiochef i DR.

Danskernes radiolytning

Samlet set udgjorde radiolytningen 1 time og 51 minutter i 2017, i 2016 var det 1 time og 56 minutter.
I 2017 var det 92 procent af befolkningen, der hørte radio i løbet af en uge, hvor tallet var 93 procent i 2016.
DR’s andel af radiolytningen i Danmark udgjorde i 2017 72 procent.
Kilde: DR Medieforskning

Om YouSee Musik og Telmore Musik

Med YouSee Musik og Telmore Musik får du fri adgang til over 30 millioner musiknumre på din mobil, tablet, PC eller Sonos. Ingen forstyrrende reklamer, kun de nyeste hits og de største artister.

Du kan vælge musik inden for alle genrer – fra klassisk til hård metal, og der kommer hele tiden nye numre og kunstnere til listen.

Lav dine egne playlister, lyt til andre brugeres playlister eller vælg blandt det store udvalg af redaktionelle playlister.

For at få YouSee Musik eller Telmore Musik, skal du være kunde hos YouSee eller Telmore. Læs mere på yousee.dk/mobil eller telmore.dk.

Du skal muligvis opdatere din musik-app for at få radiokanalerne ind i app’en.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere