Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

YouSee giver dig 100 GB data i mobilabonnementet

Du kan streame samtlige sæsoner af Game of Thrones uden at løbe tør for data, hvis du vælger YouSees nye mobilabonnement. Samtidig lancerer selskabet som det første en mobil bredbåndspakke med 1 TB data.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Du kan streame samtlige sæsoner af Game of Thrones uden at løbe tør for data, hvis du vælger YouSees nye mobilabonnement. Samtidig lancerer selskabet som det første en mobil bredbåndspakke med 1 TB data

Danskernes forbrug af mobil data steg med 50 procent fra første halvdel af 2016 til første halvår af 2017, viser tal fra Energistyrelsens telestatistik. Også hos YouSee ser man både et stigende forbrug af data hos kunderne og i brugen af YouSees Tv og Film-app, hvor streamingforbruget det seneste år er vokset med næsten 50 pct. Det tager mobilselskabet nu konsekvensen af og lancerer et nyt mobilprodukt, hvor man får 100 GB med i pakken.

”I takt med det voksende dataforbrug og et støt stigende forbrug af streamingtjenester, også på farten, sætter danskerne mere pris på et kvalitetsnetværk med høje hastigheder. Vi kan derfor se, at YouSee i stigende grad tiltrækker kunder med et stort forbrug af data, og for at imødegå den efterspørgsel lancerer vi nu de her nye pakker med masser af data,” siger mobildirektør Kasper Ørtvig og tilføjer, at YouSee’s mobilnetværk tre år i træk er kåret som Danmarks bedste og derfor ikke får problemer med kapaciteten, selvom man nu lancerer både mobilpakker og mobilt bredbånd med store datamængder.

I den nye store mobilpakke får man udover 100 GB data også EU-roaming, tale til hele verden (54 lande), roaming data til de mest populære destinationer uden for EU, Danmarks bedste netværk samt fri adgang til 30 mio. numre via YouSee Musik. Som mobilkunde skal man altså stort set ikke bekymre sig om ekstrapriser, og YouSee er dermed de første, der inkluderer tale fra Danmark til udlandet (54 lande) i mobilabonnementer til privatkunder uden ekstra betaling.

Mobildirektøren anerkender dog, at det nye abonnement primært vil være relevant for de mest digitale danskere, men mener også, at det kan være relevant for en familie med dataglade teenagere. Når man først har købt en mobilpakke til 399 kr., får de andre familiemedlemmer nemlig en pakke med samme indhold til en tredjedel af prisen, nemlig 139 kr.

”Jeg er selv far til fire og hjemme hos os, bliver der både streamet tv, serier og musik, når børnene er på farten, og sådan er det i mange danske familier. Bruger både voksne og børn en del data, kan det altså godt betale sig at købe sig ind i de høje datapakker. Har man derudover også bredbånd eller tv fra YouSee, og er dermed med i fordelsprogrammet YouSee More, kan man få dobbelt op på data, også på ekstraabonnementer.”

Fra kilobyte til terabyte
Også kunder med mobilt bredbånd kan nu vælge en pakke med dobbelt så meget data som hidtil, og samtidig skal danskerne vænne sig til en helt ny målestok for dataforbrug. Nu er det nemlig ikke længere nok at kende forkortelserne KB, MB og GB. YouSee lancerer, som de første i Danmark, et mobilt bredbåndsprodukt med 1000 GB eller 1 TB (terabyte) data. Dermed bliver det næsten umuligt at løbe tør for data, og endnu mere oplagt at vælge mobilt bredbånd, hvis mulighederne for en kablet forbindelse ikke er optimale.

”Vi oplever en stigende efterspørgsel på produkter med endnu mere data, særligt i de områder, hvor der kun er en kablet forbindelse med begrænset hastighed. Udover masser af data får man både modem og antenne med i den største pakke med 1 TB. Antennen, der sidder uden for huset, sikrer det bedst mulige signal indendørs ved at fange det udendørs signal og lede det ind til routeren via et kabel. På den måde kan vi sikre vores kunder en god forbindelse også i mere afsidesliggende egne som f.eks. sommerhusområder,” siger Kasper Ørtvig.

De nye mobilprodukter med større datapakker blev lanceret den 11. februar. I forbindelse med lanceringen af de nye store datapakker justerer YouSee også til i de andre mobilpakker for at imødekomme kundernes behov. I de to mindste pakker tilføjes 2-3 GB ekstra data, og alle nuværende kunder på de produkter får automatisk opgraderet deres datapakke, mens datamængden reduceres i de større pakker.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere