Home » Smart hjem » Yamaha WXC-50 [TEST]: Her får du virkelig valuta for pengene!
Yamaha WXC-50 [TEST]: Her får du virkelig valuta for pengene!

Yamaha WXC-50 [TEST]: Her får du virkelig valuta for pengene!

Share

Yamaha-enhedens alsidighed, bygge- og lydkvalitet kombineret med en god pris gør WXC-50 til en vaskeægte perle til prisen

Denne Yamaha-enhed er ikke helt ny på markedet, men den har vist sit værd. Den er bygget til private brugere, men i mange caféer og klubber landet over har den kørt i døgndrift som musikformidler.

WXC-50 kan nemlig stilles på højkant i en reol på medfølgende fødder, og går du ind i roden af dens opsætning, kan du justere, hvor mange dB den maksimalt må spille. Det gør den oplagt til offentlige steder, hvor der er lydniveaubegrænsning. Samtidig har WXC-50 vist sig som ekstremt holdbar, hvilket er et must i det miljø. De professionelle dyder fortæller meget om produktets kvalitet.

Unikt design

Chassiset i eloxeret aluminium syner af langt mere, end prisen antyder. Vi er vilde med de runde hjørner og synlige undersænkede skruer, der giver musik­streameren et rustikt design, samtidig med at enheden er ret robust og let kan komme af med varmen gennem perforeringer i metallets top og sider.

Se også:  Yamaha SR-C20 [TEST]: Fantastisk filmlyd fra kompakt soundbar

Til privat brug kan du glæde dig over, over at enheden kun fylder som en minicomputer og som sagt kan stilles på højkant. På fronten har du en god, stor drejeknap, så du hurtigt kan justere volumen. Her finder du også få funktionsknapper – resten klares i den tilhørende app eller den lille, medfølgende fjernbetjening.

Vi glæder os over bagsiden, hvor der er en række tilslutningsmuligheder – herunder analoge indgange, udgang til separat subwoofer og to forskellige digitale udgange. Reelt kan Yamaha-enheden derfor fungere som en komplet kontrolforstærker.

Der er et rigt udvalg af tilslutningsmuligheder bag på denne enhed, som også er en favorit på for eksempel cafeer.

Der er små såkaldte triggerudgange, som kan sørge for, at den forstærker eller de øvrige enheder, du tilslutter, tændes eller slukkes automatisk. Faktisk kan du via et adaptersæt, som forhandles flere steder i Danmark, slutte WXC-50 direkte til ældre aktive B&O-højttalere og spille direkte på dem. Det er en ret smart detalje, ikke mindst da tilbehøret, der kræves, kun koster små 500 kroner.

Se også:  Zaco A10 [TEST]: Robotrengøring på budget

En billig måde at få liv i et par gamle og ofte ganske vellydende højttalere. Yamaha har leveret top-hi-fi gennem mange år (foruden flygler og motorcykler), og den knowhow gennemsyrer dette produkt.

TAGS
musikstreamer
smart hjem
yamaha

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S