Home » Hovedtelefoner og højttalere » Yamaha SR-C20 [TEST]: Fantastisk filmlyd fra kompakt lydbar
Yamaha SR-C20 [TEST]: Fantastisk filmlyd fra kompakt lydbar

Yamaha SR-C20 [TEST]: Fantastisk filmlyd fra kompakt lydbar

Share

Du får virkelig flot filmlyd fra dit tv med denne lydbar fra Yamaha. Fysisk fylder den ikke meget, men gengivelsen har masser af fylde. Et ret godt køb

Selvom tv-producenterne gør, hvad de kan for at trylle stor lyd af supertynde tv’er, bliver det sjældent rigtig godt. Selv en kompakt soundbar kan gøre underværker. Det er Yamaha SR-C20 (1790 kroner) et glimrende eksempel på. Den fylder ikke meget, og i sit stofbeklædte design står den diskret og stilfuldt under tv’et, men du bliver forbavset, når der kommer hul igennem. 

Et imponerende fylde kombineret med flot separering i mellemtone og diskant gør, at du føler lufttrykket fra jetjageren blæse gennem kroppen, mens detaljer i stemmer og baggrundsmusik får rigelig plads i lydbilledet. Vil du fremhæve stemmer mere eller have ekstra blæs på bassen, kan dette gøres med et enkelt klik på fjernbetjeningen. 

Der er fire lydtilstande at vælge imellem, herunder Film og Gaming – to brugsscenarier, hvor SR-C20 gør et forrygende job. Den skaber en effektiv surround-effekt, som giver fornemmelsen af, at lydene bevæger sig ud i lokalet fra alle vinkler. 

Det eneste, den ikke klarer så godt, er musik. Her bliver bassen for buldret og resten af lydbilledet lidt skramlet. 

Vi vil da også hellere have en enhed, der gør én ting rigtig godt, i stedet for en enhed, der gør mange ting halvt. SR-C20 leverer varen på tv-lyd i en grad, så det rigeligt forsvarer den overkommelige pris pænt under 2000 kroner. Det er faktisk lidt af et røverkøb.

Se også:  Creative Stage V2 [TEST]: Billig genvej til bedre tv-lyd
Nem opsætning

Opsætningen kunne ikke være nemmere. Sæt strøm i soundbaren og forbind den til dit tv. Så er du i gang. Vores Samsung-tv genkendte soundbaren med det samme, så man kunne styre lyden med tv’ets fjernbetjening. 

SR-C20 tilbyder analog og optisk tilslutning samt HDMI.

Til gengæld er der Bluetooth, så du nemt kan tilslutte mobilen, og der er endda en brugervenlig Yamaha-app, som gør det nemt at styre alle funktioner fra din smartphone.

 Samlet vurdering: 5 af 6 stjerner


TAGS
lydbar
soundbar
tv-lyd
yamaha

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S