Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: XYZ da Vinci Nano: Den billigste 3D-printer der dur

Kan en 3D-printer til lige under 2000 kroner bruges til noget fornuftigt? Ja, hvis du er meget tålmodig i alle faser af processen. XYZ da Vinci Nano er den bedste af sin art i det prisleje – selvom det ikke lover så meget.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Da den første bølge af 3D-printere skyllede ind over os, var prisen alt for høj for produkterne, så det var ikke realistisk for de fleste af os at lege med de fristende muligheder for at skabe egne figurer.

Nu kommer anden bølge. Og denne printer, XYZ da Vinci Nano, er bestemt mere lovende, omend den ikke er perfekt. 3D-printeren er bestemt ikke dyr. Den koster cirka 1900 kroner, og det er, hvad du kan komme til at slippe for inkjet-papirprintere, der ikke er vildt avancerede.

Har du brug for et samlestykke til dine haveslanger? Find den online, og print den. Mangler du en holder til din hovedtelefon? Print den. Det er faktisk en realitet; med visse forbehold, når det gælder denne 3D-printer.

Da Vinci Nanos konstruktion er nemlig ligeså basal, som den attraktive pris antyder. Der er i bund og grund tale om en plastikkasse med nogle bælter og gevindskruer indeni, som kan flytte printerhovedet rundt. Et uopvarmet, kvadratisk stykke glas fungerer som printbord, hvilket sætter grænser for, hvilke materialer du kan benytte.
Printeren er kompakt, så den kan uden videre placeres på hjørnet af dit hjemmeskrivebord. Printmaterialet hældes ind bagpå printeren i en autoføder. Du slipper med andre ord for en plastikføder placeret oven på kabinettet.

Tro mod producentens ønske om at skabe et produkt for alle os mere eller mindre almindelige mennesker er Nanos opsætningsprocedure ganske enkel. Den er nærmest bekymrende simpel til at begynde med. Men det viser sig, at du skal lære en masse om 3D-print undervejs for at få maskinen til at køre.

Kæmper med softwaren

For eksempel fik vi undervejs intet at vide om, at vi skulle sætte et stykke tape på glaspladen, hvilket førte til nogle omgange plastik-svineri. Ok – måske skulle vi have lagt mærke til, at der lå noget maskeringstape i kassen. Men det understreger bare, at du ikke bliver holdt i hånden, når du skal i gang med XYZ da Vinci Nano.

Det samme gælder i vid udstrækning for den medfølgende softwarepakke, som gør det muligt at kalibrere og konfigurere printeren, ligesom du kan tilføje de fornødne detaljer, som mere komplekse modeller kræver. Det kunne være begyndervenligt, men her mangler nogle brugertest, før produktet blev sluppet løs. Det er tydeligt.

Fremførslen af printmaterialet foregår som alt andet ved denne printer ret langsomt, men mekanikken fungerer godt.

For at finde ud af, hvor præcis udviklerne har gemt den funktion, du har brug for, giver anledning til mange frustrationer, selvom alt det, du forventer at finde, gemmer sig et eller andet sted.

XYZmaker er den kreative del af softwaren. Den bruges til at skabe dine 3D-konstruktioner eller -modeller med. Den er funktionel, men alligevel så akavet at bruge, at vi måtte slås hårdt for overhovedet at skabe noget, der var tidsforbruget værd. Heldigvis kan du importere objekter i alle de populære 3D-printformater. For eksempel kan du hente designfiler fra onlinegallerier og eller -butikker og printe dem.

Afdækningstapen, der følger med printeren, efterlader en rå underside på de printede objekter. Prøv med andre malertapes.

I gang med at printe

Når du er nået hertil, så er du klar til det, som det handler om: at printe. Men vi vil anbefale, at du sætter en hel kande te over, når du har trykket på startknappen, for Nano er så langt fra markedets hurtigste 3D-printer. Den nærmest omdefinerer begrebet ”fart”, selv hvis du vælger den groveste skitsetilstand og printhastigheden sat på højeste niveau.

Et 5 mm tykt print af en del til et spil med 30 procent materiale var den mere end 10 timer om at færdiggøre. En standard-testfil tog otte timer. Du kan godt gå i gang med at trille tommelfingre, også når du blot skal skifte plastmaterialet ud med et andet. At trække den gamle farve ud og erstatte den med en ny gav en pause på 10 minutter. Og du er nødt til at følge med hele tiden, så du kan fortælle softwaren, at du er blevet færdig.

På en eller anden måde er det alligevel ventetiden værd. For Nano er en ret god printer. Måske mangler de genstande, som du printer, en smule i detaljerne, og du skal rydde lidt op bagefter. Men resultatet er et solidt objekt, og printeren klarer med bravour selv ret svære manøvrer.

Ventilatoren inde i printeren støjer en del. Mekanikken er fuldt synlig og ret enkel. Men printeren er også prisbillig.

Ikke bedst – men billig

Printeren havde ingen problemer med at printe en genstand, der vinklede 80 procent udad. Den fik også lavet en bro, der over 2 cm var uden understøttelse. Cirkler er i det store og hele runde, den er præcis med dimensionerne, og resultatet er stærkt og holdbart.

Andre printere gør det bedre, men de koster ikke under 2000 kroner. Det lidt rå resultat og den lidt sære software er klare minusser. Men hvis du vil prøve at opleve, hvad 3D-print er og ikke vil ofre en formue på førstehåndsindtrykket, så er denne printer den bedste løsning til pengene.


Ligesom med papirprintere er selve printeren ret billig. Til gengæld er printmaterialet dyrt. Du skal betale op mod 300 kroner for en ekstra spole plastik.