Home » Transport » Xpeng gør hele Danmark til et potentielt værksted
Xpeng gør hele Danmark til et potentielt værksted

Xpeng gør hele Danmark til et potentielt værksted

Share

Når du køber en elbil fra Xpeng, får du samtidig adgang til et mobilt værksted, der kommer til dig, når og hvor du ønsker det. Løsningen hedder Service Flex. Det løftede Xpeng sløret for på eCarExpo i Bella Arena

Sammen med elbilen P7 og den flyvende X2 havde Xpeng en tredje nyhed med på eCarExpo i Bella Center i weekenden. Når de første biler bliver leveret i andet kvartal af 2023, vil service foregå, hvor og hvornår det passer kunderne af specialindrettede varebiler og særligt uddannet servicepersonale. Kunderne skal blot bestille tid enten i Xpeng app’en, på hjemmesiden eller telefonisk og fortælle, om de vil have besøg hjemme, på arbejde eller et helt tredje sted. Konceptet har Xpeng døbt Service Flex.

Xpeng har dermed en ambition om at yde en kundeorienteret serviceydelse, som giver noget af det mest værdifulde tilbage til kunden, som man normalt ikke kan købe sig til – nemlig tid og fleksibilitet på egne præmisser. Xpeng har indgået et strategisk samarbejde med OmniCarService, der leverer service og reparationer overalt i Danmark. OmniCarServices servicevogne er fuldt udstyret med alt nødvendigt værktøj, inklusive specialværktøjer og leverer fx service, dækservice, garantiarbejde og reparationer.

Se også:  Overraskende succes: Mere end 1000 Polestars på de danske veje
Kundeservice tænkt forfra

Jens Olsen, direktør i Xpeng Danmark: ”Hos Xpeng har vi den fordel, at vi som nye på det danske marked kan tænke service helt forfra – med kunden i centrum. Det er jo åbenlyst meget nemmere for kunderne, at værkstedet kommer til dem. Da vi samtidig gør det til en pris, som er endog meget konkurrencedygtig sammenlignet med såvel benzin- og dieselbiler samt eldrevne alternativer, forventer vi, at det vil være en ekstra grund til, at danskerne vil vælge en Xpeng. Vi har indgået partnerskab med OmniCarService, da vi her oplever samme dedikerede kundefokus med dokumenteret høj kundetilfredshed til følge.”

Mikkel Kofod Christensen, CEO i OmniCarService, udtaler omkring samarbejdet: ”Vi har med OmniCarService drevet mobile servicevogne i knap to år og i den periode serviceret ca. 10.000 glade kunder. Vores mission er at gøre det nemt at være bilejer. Vi gør det at få serviceret sin bil til en positiv oplevelse ved at kombinere convenience med fantastisk kundeservice. Vi har stor succes med den tilgang og glæder os meget til også at tilbyde den til fremtidige Xpeng-kunder.

Se også:  Nu er den her! Folkevognsrugbrødet er genfødt som elbil

Xpeng arbejder ud fra mottoet ”People-first mobility”. Vi sætter mennesket først i alt, vi foretager os. Det indebærer også, at vi ser på, hvordan ejerskabet af en Xpeng kan gøres lettere. Udover en eminent og fleksibel serviceløsning, har det også været vigtigt for os, at priserne var konkurrencedygtige.

Derfor tilbyder Xpeng en Service Flex-aftale fra 167 kr./md. for 3 år / 60.000 km. Ligeledes vil prisen kun være 170 kr./md. for 5 år / 100.000 km. De priser er yderst konkurrencedygtige, sammenlignet med et gennemsnit i markedet. Derved får XPENG-ejerne mulighed for en serviceaftale med minimalt besvær, der dækker hele landet, uden at det er dyrere.”


TAGS
elbil
elektriske transportmidler
xpeng

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S