Home » Mobiltelefon » Xiaomi Redmi Note 11 Pro [TEST]: Topteknologi til mellempris
Xiaomi Redmi Note 11 Pro [TEST]: Topteknologi til mellempris

Xiaomi Redmi Note 11 Pro [TEST]: Topteknologi til mellempris

Share

Redmi Note 11 Pro koster knap 3000 kroner, men byder på egenskaber, der i hvert fald på papiret er ligeværdige med dem du ser på topmobiler fra andre producenter …

Man skal efterhånden kigge godt efter på specs-listen for at spotte forskellen mellem de dyreste topmobiler og de nyeste mellemklasse mobiler. Redmi Note 11 Pro koster knap 3000 kroner, men byder på egenskaber, der i hvert fald på papiret er ligeværdige med dem du ser på topmobiler fra andre producenter.

Det gælder eksempelvis 108 MP kamera, 120 Hz skærm og 67W opladning.

Man kan diskutere nytten af 108 MP, især når der ikke er optisk billedstabilisering, men kameraet tager faktisk ganske glimrende billeder under de fleste lysforhold. Det suppleres af ikke mindre end tre øvrige kameraer – vidvinkel, dybde og makro – der ligeledes leverer udmærkede resultater. Der er således tale om et alsidigt kamera, som også byder på funktioner som nat-tilstand, slow motion video m.m.

Se også:  OnePlus giver dig hurtig skærm og lynopladning til stærk pris
Hurtig opladning

Skærmen er også ganske glimrende. Der er liv i farverne, fin skarphed samt smidighed i bevægelserne, takket være den høje opdateringshastighed.

Batteriet kan man heller ikke klage over. Med kapacitet på 5000 mAh er der strøm nok til et par dage og med 67W opladning er det ladt op igen i løbet af cirka tre kvarter.

Ikke den hurtigste knallert på kajen

Der hvor man tydeligst mærker, at der er ikke er tale om en topmobil er på ydelsen. Der er anvendt en Snapdragon 695-processor, som giver så rigeligt, hvad der skal bruges til hverdagens opgaver, men har sine klare begrænsninger, hvis du kaster dig ud i gaming eller videoredigering.

Se også:  Her sparer du vildt mange penge lige nu

Designet er til den lidt kluntede side, men mere robust end man nødvendigvis kan forvente i denne prisklasse, med skærm og bagside af Gorilla Glass 5 samt en IP53-certificering. Det ikke på niveau med topmobilerne, men til prisen er det svært at forlange mere. Note 11 Pro er således et fint sted at smide pengene, hvis du står med cirka tre tusind kroner til en smartphone.

Pris: 2.899 kroner

Samlet vurdering: 5/6 stjerner


TAGS
Redmi
smartphones
xiaomi

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S