Home » Transport » Xiaomi Mi Electric Scooter 3 [TEST]: Velbygget elløbehjul til stærk pris
Xiaomi Mi Electric Scooter 3 [TEST]: Velbygget elløbehjul til stærk pris

Xiaomi Mi Electric Scooter 3 [TEST]: Velbygget elløbehjul til stærk pris

Share

Et el-løbehjul af høj klasse med smarte funktioner og en pris, der er til at betale

Et elektrisk løbehjul kan være praktisk til de mindre ture i byen eller frem og tilbage mellem stationer, når du skal med toget.

Xiaomi er næppe brand, der falder dig ind om som det første, når det gælder elektriske løbehjul, men er faktisk blandt de største og mest populære på området.

Mi Electric Scooter 3 er Xiaomis’ nyeste bud på et praktisk og komfortabelt el-løbehjul. Det har alt, hvad der skal til for at få dig sikkert fra A til B.

Xiaomi Mi Electric Scooter 3 fås i to forskellige farvevarianter.

Xiaomi Mi Electric Scooter 3 fås i to forskellige farvevarianter.

Det er bundsolidt i sin konstruktion med aluminium i luftfartsklassen, brede 8,5 tommer luftdæk (med ekstra dæk og slange i kassen) samt skivebremser på baghjulet og E-ABS-bremser på forhjulet, som kan bremse brat og effektivt, men uden at blokere. Desuden er der reflekser og lys, både for og bag, samt en god, gammeldags ringeklokke, så du kan markere dig, når trafikanterne foran er lidt for sløve.

Se også:  Nu kan du streame TV og serier i din Polestar 2

Sikkerheden er i top, og det samme er komforten. Du ruller klippestabilt på asfalten, med fødderne står solidt fæstet på brættet, som er tilsat skridsikker belægning, og du føler ingen risiko for at hjulene skrider ud, selv når det regner.

Kan køre lidt for hurtigt

Der er tre køretilstande. Du vælger dem på det lille kontrolpanel. To af dem holder topfarten på de tilladte 20 km/t med lavere eller højere acceleration. ”Drive”-tilstanden giver tophastighed op til 25 km/t. Det er mere end det tilladte i EU. I praksis er løbehjulet derfor ulovligt.

Man kan dog diskutere, hvad der er mest sikkert. For med 25 km/t følger du faktisk trafikflowet på en almindelig københavnsk cykelsti. Med 20 km/t må du hele tiden må zig-zagge frem og tilbage og forstyrre trafikstrømmen, fordi du ikke helt følger med horderne på cykelstien.

Se også:  Tesla klar med en billigere Model Y

Vil du fastholde en bestemt hastighed, kan en fartpilot aktiveres, når du holder gashåndtaget på samme hastighed i fire sekunder. Den fastholdes indtil du trykker i bremsen

Rækkevidden er cirka 30 kilometer og løbehjulet er forholdsvis hurtigt ladt op.

Foruden det simple kontrolpanel, der er i stand til at vise fart, batteristatus, kørte kilometer og køretilstand, er der mulighed for at betjene løbehjulet med en app. Her kan du ligeledes tilgå en række køredata, vejledninger og låse løbehjulet elektronisk samt flere andre ting.

Meget løbehjul for pengene

Når man har nået sin destination, er det muligt at folde løbehjulet sammen, så det er nemmere at bære med ind i toget eller gemme i kælderen. Med en vægt på 13,2 kilo er det dog ikke noget man har lyst til at bære over længere distancer.

For en pris på 3.595 kroner er Mi Electric Scooter 3 en overkommelig investering, og kvaliteten taget i betragtning får du rigtig meget løbehjul for pengene her.


TAGS
el-løbehjul
elektriske transportmidler
xiaomi

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S