Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: XFX Radeon R9 390X

Er et nyt navn på sin plads?.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er meget nemt at føle sig fejlinformeret, når det gælder denne generation af AMD-kort. Fury-kortene og deres Fiji-gpu'er er det eneste nye grafiksilicium, AMD har leveret i lang tid. Alt andet har været relancering af den forrige generation med et par justeringer her og der.

Disse justeringer har imidlertid gjort en stor forskel. Denne Grenada XT-gpu er ikke meget mere end Hawaii XT-chippen fra den gamle R9 290X, men AMD har vredet lidt mere fart ud af den – ekstra 50 MHz – og fordoblet hukommelsen. Vi skal ikke blande os i, om det er nok til at berettige et nyt navn.

R9 390X er meget hurtigere end det R9 290X, som det erstatter, men det koster det samme. Men vi må erkende, at framebufferen på 8 GB ikke pludselig leverer 4K-gaming-ydelse med denne aldrende arkitektur. Der er næsten ingen forskel på 290X og 390X ved den højeste opløsning, men man får næsten over hele linjen en forbedret ydelse ved lavere indstillinger.

Næsten ... vi oplevede nogle sære problemer med dette kort og GRID 2. Men til alt andet, selv det krævende GTA V, leverede det imponerende ydelsestal. Mest påfaldende ved minimale framerates, og især med Rockstars moderne klassiker.

Men kortets lillebror, der blot hedder R9 390, er problemet her. Det er stort set lige så godt, og man sparer en del penge.