Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Worx Landroid L1000 WR147E.1: Techsmart robot med manøvrebesvær

Den ser drøngodt ud og er spækket med teknologi, men navigationsevnerne halter.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi havde ret store forventninger til denne maskine. Der er noget herligt futuristisk over dens skamløst teknificerede design, med display og knapper tydeligt tilgængelige på toppen. De store hjul og den aerodynamiske krop udstråler styrke og overskud.

Det er da også en stærk maskine – og teknisk set den mest avancerede i testen.   

Ujævn mobilbetjening

Foruden manuel betjening på toppen af robotten, via knapper og det lille LCD-display, kan Landroid styres fra en app på mobilen. Forbindelsen opnås via både Wi-Fi og Bluetooth. Sidstnævnte kræver selvsagt, at Wi-Fi-forbindelsen rækker langt nok ud i haven, til at robotten kan fange den. Gør den ikke, er det dog muligt at forlænge med et udvidelses-modul.

Uanset hvordan vi koblede på, var oplevelsen en anelse ujævn. Det tog lidt tid, før det lykkedes at få hul igennem, og der var ingen tydelig indikation af, om der var aktiv forbindelse mellem robot og mobil. Eksempelvis forsøgte vi en firmware-opdatering via den trådløse forbindelse. Her gav mobilen besked om, at opdateringen var sendt og ville blive installeret på et tidspunkt, mens robotten intet meldte. I vores testperiode forblev den på den gamle firmware.     

Lidt for meget besvær

Så snart  robotten tændes, sætter den igang. At få den til at stå i venteposition er ikke ligetil.  Ihærdigheden er således stor.  Elegancen er lidt sværere at få øje på. Den klipper fint og kommer langt ud i kanterne, men forvildede sig gentagne gange ud i situationer, som den måtte have hjælp til at slippe ud af. Robotten har desuden et lemfældigt forhold til kabelafgrænsningen. 

På en udfordrende plæne som vores er den således næsten til mere besvær end gavn. En mere veltrimmet plæne vil den givetvis kunne pleje mere problemfrit.