Withings Steel HR [TEST]: Når fitness er en hjertesag

Withings Steel HR [TEST]: Når fitness er en hjertesag

Share

Withings Steel HR er et flot designet fitnessur, der foruden tiden, antal skridt og søvnrytme også viser din puls, og den medfølgende app er forbilledlig brugervenlig

Ingen andre fitnesstrackere på markedet ligner et ur så meget som Steel HR fra Withings, og det er mere kompakt end konkurrenterne. Vi tester her 40 mm-versionen, men du kan også vælge en 36 mm-model, hvis du har et spinkelt håndled.

Der er flere forskellige remme at vælge imellem. Her tester vi en model med silikonerem (har ikke givet hudirritation), som er nem at rense, hvis du bliver svedig. Den fås i flere farver – men du kan også vælge en læderrem.

Uret er meget behageligt at bære. Det er også nemt at betjene. Især er vi begejstrede for brugerfladen i appen, der viser, hvor mange skridt, du har taget gennem dagen, samt alle de øvrige data, uret kan indsamle. Appen fås til iOS og Android, men ikke Windows.
Knappen på urets højre side skal ikke drejes, men bruges til at klikke sig igennem urets forskellige visninger.

Se også:  Deltaco Streetz Smart Health Watch [TEST]: Fint fitness-ur til billige penge

Lidt irriterende, hvis det bare er den resterende batteritid, du er interesseret i. Det kræver seks klik. Det er dog blot et lille minus. Ellers er brugervenligheden i top.

Måler også hjerterytme

Hvordan kan du så få det bedre med Withings Steel HR? Først og fremmest tilbyder uret en skridttæller – og en viser forneden afslører, hvor mange procent du er fra at have nået dagens forudindstillede mål.

Der er ikke tale om en avanceret fitnesstracker, men uret rummer alligevel en anden spændende feature: En pulsmåler, der tjekker din hjerterytme. Sensoren sidder på bagsiden af uret. Vi har sammenlignet pulsmåleren med andre præcise målere, og Withings rammer pulsen ganske godt.

Se også:  Test: Enkel og elegant fitness tracker

Der er lidt mere endnu: Du kan springe i svømmehallens bassin (eller poolen på feriehotellet) og få uret til at tælle antallet af banelængder. Og det kan registrere din søvnrytme. Batteritiden er tilstrækkelig lang til, at du kan beholde uret på om natten (hvis du ellers bryder dig om det).

Del denne