En særlig familiepakke til Windows-brugere med mere én pc i hjemmet kan nu forudbestilles fra flere online-butikker.
Windows 7 Family Pack giver mulighed for at opgradere fra en tidligere Windows-version til det nye Windows 7 på op til tre pc’er. Prisen per Windows-kopi er reduceret i forhold til den almindelige udgave, og familier med mere en pc i huset kan således spare nogle penge med denne pakke.
Egentligt var det meningen at familie-pakken først skulle være tilgængelig for forudbestilling d. 18. oktober – en uge før Windows 7’s officielle udgivelse – men allerede nu kan man finde den hos flere online-butikker.
Pakken har en amerikansk pris på godt $145. Oprindeligt var det meningen, at den kun skulle udgives i USA, men planene er nu udvidet til en række europæiske lande, og kan givetvis også komme til at inkludere en dansk version.