Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Windows server VS. Network Attached Storage

I det blå hjørne har vi Windows Server, i det røde er der en open source-NAS. Lad kampen begynde.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi rider din nemt manipulerede kæphest som en undskyldning for at se på fordele og ulemper ved at bruge Windows som hjemmeserver. Windows Home Servers bortgang i 2011 efterlod et hul i Microsofts udbud, og det er ikke lykkedes Windows Server Essentials at udfylde det. Det er beklageligt, fordi en hjemmeserver i dag er mere påkrævet end nogensinde før.

Vi har allesammen mange digitale sager, som vi vil opbevare, streame, dele og sikre. Men det er svært at vide, hvad vi skal gøre af dem. Der findes cloud-løsninger, men hvem ved, hvor vores data ender i den sky? Hertil kommer, at adgangshastigheden er begrænset af ens overførselsvilkår. Det er praktisk at kunne smide sagerne op i skyen, men man skal forholde sig til de komplikationer, som tredjepartstjenester frembyder.

Der findes ikke noget bedre end at have råt kobber indenfor rækkevidde. Det giver lynhurtig adgang og tilsvarende backup, og så kan man siden køre sine data videre over langsomme cloud-forbindelser. Men så er spørgsmålet, om det er bedre at køre Windows på en hjemmeserver-boks, eller om en open source-løsning er at foretrække.

Det er det spørgsmål, vi agter at besvare her. Og vi vil vise dig, hvordan du arrangerer din egen boks. Du ved naturligvis, at vi kender svaret på forhånd, men vi har tænkt os at foretage en fair og afbalanceret afprøvning. Vi vil sammenligne det, et open source-system kan levere, med Microsofts Windows 10. Den ene part er gratis og interessant. Men lad os nu se.

Hvad er en NAS? Network attached storage er i nogle henseender et forældet begreb, fordi en NAS nu om dage gør vældig meget andet end at lagre filer. Det er vores motivation for denne artikel: Kan en moderne NAS – selv i en gratis open source-udgave – hamle op med den kraft og fleksibilitet, som en fuldfed Windows-boks leverer? Svaret afhænger i meget høj grad af, hvad man forventer af denne boks.

Da begrebet NAS opstod, var folk fornøjede med at få nem adgang til fjernlagrede filer. I dag forventer man, at en NAS leverer fjernstyret håndtering, fildeling med alle privilegier, printtjenester, et væld af netværksprotokoller, support af virtuelle maskiner, medie-transcoding, mediestreaming til flere enheder, support til dusinvis af lagerenheder med multi-terabytes af lager, snapshot- og versioneringsfunktioner plus et væld af fleksible pluginmuligheder.

Men hvorfor vælge et potentielt begrænsende NAS frem for en Windows-installation? Lad os begynde med at sammenligne det, de to valgmuligheder har at tilbyde.

Hardwarespecifikationer

Vi skal se på en af de førende open source-NAS-distributioner, OpenMediaVault (OMV), som man kan hente på www.openmediavault.org. Den er kommet til version 4.0.14 (med kodenavnet Arrakis til elskere af Frank Herberts Klit) ved udgangen af 2017, og den understøtter kun 64-bit-hardware – ældre 32-bit-hardware må nøjes med version 3.036 fra 2016, og den er ikke ideel.

OMV understøtter ARM-processorer, og der er versioner til de populære Raspberry Pi 2 og 3 og til ODroid SBPC’er. Bortset fra det er kravene minimale: 256 MB hukommelse og 2 GB drevkapacitet. Systemet er beregnet til at køre “headless”, og der er derfor ingen krav til videohardware, og det kan køre fra en USB-nøgle. Det bygger på Linux-distributionen Debian, der er en af de bedst understøttede og længstlevende distroer, der findes.

Windows 10 understøtter stadig både 32-bit- og 64-bit-processorer med en minimumshastighed på 1 GHz. 2 GB hukommelse er minimum for et 64-bit-system, mens der kræves 1 GB til 32-bit-systemer. Drevpladsen skal være mindst 16 GB til 32-bit og 20 GB til 64-bit-systemer. Microsoft oplyser, at der kræves et DirectX 9.0-videokort.

Vi er dog ikke helt trygge ved disse minimumskrav i den virkelige verden. Windows skal sandsynligvis bruge et drev på mindst 64 GB, og OMV vil fungere mere effektivt med større hukommelse, når det gælder om at overføre filer, selv om dets lager er ganske lille.

Softwarespecifikationer

Windows 10 vinder her, ikke sandt? Det understøtter alting. Det virker en anelse unfair at sammenligne Windows 10 Pro med OpenMediaVault. Det ene er et operativsystem på forbrugerniveau, der er beregnet til enkeltbruger-systemer, og det andet bygger på et open source-styresystem til mange brugere på professionelt niveau.

Begge systemer klarer mange basale opgaver uden videre – hardwaresupport, brugerstyring, support af flere sprog, netværkssupport med IPv6, wake on LAN, software-RAID, diskkvoter, overvågning og printsupport. Det kedelige, med andre ord. Det er det ekstra kedelige, der får OMV til at stråle.

Når det gælder styring, leverer OMV en webbaseret grænseflade. Windows omfatter Fjernskrivebord, men det er ikke helt strømlinet til styring, og det understøtter kun enkeltbrugeradgang. OMV understøtter netværks-link-aggregation med henblik på netværks-redundans og båndbreddeforbedringer; det gør Windows 10 Pro ikke.

Installation og opdateringer

Lad os sige det ligeud: OMV vinder klart her. Det tager cirka ti minutter at installere systemet, og det er oppe at køre med det samme. Det er licenseret under GPL v3 (copyleft-open source), og det bygger på en af de største Linux-distroer, nemlig Debian.

Så længe et projekt har udviklerstøtte, får man alle de opdateringer og al den support, man har brug for – gratis og til evig tid. Vi går ud fra, at du ved, hvor du står med Windows 10 på disse områder.

Et beslægtet område med installation er driversupport. Tidligere kunne man påstå, at Linux led under ringere support, men det er kun sjældent tilfældet i dag. Intel sætter generelt open source-driverudvikling forrest, mens AMD fører sin display-driverstack mod komplet open source og del af kernen.

De vigtigste stridspunkter er ejendommelige Wi-Fi-dongles, men en smule googleresearch frembringer typisk en Linux-driver. Her skal man dog huske, at printere og scannere også kan være en plage på Linux.

Tjenester og admin

En afgørende forskel er de måder, hvorpå OMV og Win 10 håndterer tjenester og admin. Med Windows kan man understøtte alle former for tjenester gennem klienter, men det foregår altid med separate grænseflader og Fjernskrivebord, og det er ikke netop ideelt.

Med OMV bliver al admin og alle tjenester installeret og kontrolleret via det samme web-interface fra en hvilken som helst netværksforbundet enhed. Det er headless-funktionaliteten, der gør det muligt at gemme et NAS af vejen for enden af et ethernetkabel, der gør livet nemmere for os allesammen.

Vi må indrømme, at OMV kræver lidt mere forhåndsviden i forhold til Windows, men hvis du er i stand til at installere et operativsystem fra grunden, vil du kunne håndtere begge muligheder. Man kan finde masser af hjælp til begge løsninger, man skal blot vælge mellem den grænse-løse fleksibilitet hos Windows kontra den labre stabilitet og sikkerhed hos OMV.

Sandheden er, at her er vi alle vindere. Der er ingen, der tvinger dig til at bruge OMV; det er blot endnu et våben i computerarsenalet, og det kan du svinge, som du vil.

Installation af et styresystem

Hvis du læser videre, har du nok aldrig før installeret et styresystem. Bare rolig – der er ingen grund til at være flov eller nervøs, vi har alle været begyndere på dette område. Installation af et styresystem ligner en døende kunstart – alt det med årtusindeskifter og deres pokkers “smart”-enheder. Alting flyder.

Et operativsystem er software som så meget andet, det har blot til opgave at indlæse operativsystem-kernen og føre systemet frem til en funktionsdygtig tilstand. Det betyder, at dets installation kræver, at man booter systemet fra et installationsmedie. Med andre ord en dvd eller et USB-drev.

Hvem siger, at det er svært at installere et operativ-system?

I begyndelsen af gennemgangen nedenfor viser vi, hvordan du downloader en ISO-fil af OMV. En ISO-fil er et standardfilformat, der bliver vedligeholdt som ISO 9660; send en venlig tanke til vores fortræffelige venner i International Organization for Standardization.

Før du kan bruge dette image, skal du brænde det eller skrive det til et egnet medie. Derefter skal du boote din pc fra dette medie. Hvis du har dvd-drev, er alt godt, for så skriver Windows blot dette ISO til en blank disk. Hvis du bruger USB-drev, kan du bruge vores foretrukne software, UNetbootin, fra https://unetbootin.github.io. Den virker på tværs af platforme og er open source. Download, installer, start, ignorer “Distribution”-funktionen, gå til “Diskimage”, og vælg ISO-fil.

Nu skal du boote fra dette medie. Mange pc’er rummer en tidlig “Boot”-menu, som man får adgang til ved at tampe løs på en tast, mens maskinen starter: F9 (HP), F12 (Dell, Lenovo), F8 (Amibios) eller F11 (Award BIOS). Man kan også bruge BIOS/UEFI til at justere drevboot-rækkefølgen. Her skal man også vedholdende trykke på en tast under start. Det er som regel Del, men det kan også være F1 eller F2. Nogle UEFI-pc’er kræver adgang via Windows: Hold Shift nede, og vælg funktionen “Restart”.

Windows-deling

Hvis du har læst gennemgangen, er du på et stade, hvor din NAS kan blive sluppet løs på dit netværk, så andre kan få adgang til det. Det sidste skridt består i at levere delte mapper, som Windows-brugere kan få adgang til. Det omfatter SMB/CIFS-systemet, også kaldet Samba. Det kan du finde under “Services > SMB/CIFS.” Man skal stort set blot trykke “Enable”, klikke “Save” og derefter klikke på fanen “Shares” og tilføje de mapper, man har oprettet.

Klik “+Add”, klik “Enable” vælg mappen “Shared” (vi opretter en offentlig mappe i trin 14), og hvis den skal være tilgængelig for alle, aktiverer du rullemenuen “Public > Guest allowed”. Du skal sandsynligvis klikke “System Apply” én gang, når du har gemt de nye delingsindstillinger. Hvis du springer på en Windows-maskine og går på netværket, kan du nu se en ny OpenMediaVault-maskine, og i den finder du din Public-mappe.

Begræns adgangen ud fra en enkelt bruger eller gruppe.

Det er mere omfattende at oprette mapper med adgangskontrol, og Windows kan af og til virke lidt sær, når det gælder personlige oplysninger. I OMV vælger du “Access Rights Management > User”, klikker “+Add” og opretter en bruger med et kodeord.

Hvis du ikke allerede har gjort det, opretter du under “Shared Folders” en egnet mappe med henblik på begrænset adgang: Klik “+Add”, giv den et navn, vælg “Device”, og under “Permissions” vælger du “Admin r/w, Users r/w, and Others None.” Klik “Privileges”, og vælg bruger og læse/skrive-adgang. Gå til “SMB/CIFS”, klik “Shares > +Add”, vælg din nye mappe fra “Shared folder”-listen, klik “Save”, og slut af med “Apply.”

Ned fra hylden

Sikke dog et arbejde, ikke sandt? Kan kapitalismen da ikke levere en nemmere løsning? Jo, det er lige, hvad den kan. Der findes masser af grydeklare NAS-udgaver, og de leverer en grad af brugervenlighed og funktionalitet, som er meget svær at stå for. Vi vil uden tøven anbefale QNAP og Synology.

De giver begge en række bundsolide NAS-systemer med meget fleksibel web-kontrolleret software plus andre enkle funktioner til fjernstyring. Du vil her kunne håndtere din NAS fra enhver webbrowser eller fra din smartphone.

Spar en masse tid ved at købe en færdiglavet løsning.

I den lave ende kan man typisk få drev i single-, dual-, og quad-udgaver med forskellige funktioner, når det gælder processor, netværk, videoudgang og udvidelsesmuligheder. Hvis vi går lidt op ad skalaen, finder vi modeller med otte drev med Core i7-processorer, op til 64 GB systemhukommelse, dual 10 G- netværk og mere endnu.

Naturligvis er en del af motiveringen til at skrive denne artikel at agitere for en gør det selv-løsning. Tag en gammel processor og et bundkort, forbind en række drev, og inden du ser dig om, har du din egen NAS-boks. Strømsparende Core i3-processorer kan levere en fremragende løsning med alle de kræfter, man i de fleste situationer har brug for.

sådan kommer du i gang med open source-OMV og network attached storage

1 Hent OpenMediaVault

Vi antager, at du installerer på et blankt system – vi prøver ikke at køre andet ved siden af OMV, dualboote eller lignende. Derfor kan vi trygt rydde hele boot-systemdrevet. Man kunne køre det fra en USB-nøgle, men et gammelt ssd på under 64 GB vil være ideelt.

Vi tilføjer datadrev senere. Gå til www.openmediavault.org/download.html, og download den seneste ISO-fil. I skrivende stund er det v4.014 amd64 (64 bit). I teksten på næste side kan du se, hvordan du får den på en dvd eller et USB-drev og booter fra dette drev.

2 Start installationen

Hvis NAS-pc’en har bootet korrekt fra dit OMV-medie, bør du se en OpenMediaVault-bootmenu. Særg for, at “Install” er valgt, og tryk Return. “Advanced options” har et værktøj til hardwaregenkendelse, der kan tjekke, om dine drev er blevet korrekt identificeret. Hvis din bootenhed/dvd ikke bliver genkendt, kan du i boksen på næste side læse om bootmenuer og justering af BIOS/UEFI.

3 Det grundlæggende

Glem dine smarte grafiske manøvrer, her gør vi det på den gammeldags facon med tekstbaserede grænseflader. Brug piletasterne til at vælge. Der er nogle velkendte valgmuligheder: “Language”, “Location” og “Keyboard”. “Hostname” er det navn, der bliver vist til netværket. Brug standardvalget til “Domain.”

Nu skal du vælge et “root”-administratorkodeord. Det får du kun sjældent brug for, men det kontrollerer systemændringer og fjern-systemlog-ins (via SSH), og det kan derfor anbefales at sørge for, at det er sikkert.

4 Flere valg

Installationsprogrammet forsøger at stille tidszonen via en netværksforbindelse. Det lykkes sandsynligvis ikke. Vælg derfor en tidszone fra det udvalg, der er til rådighed.

Det kan du altid ændre senere. Installationen begynder, og du bliver bedt om at vælge en egnet mirror-placering. Gør det, ignorer forslag om en “Proxy”, og vent på installationsprogrammet. Det tager nogle minutter. Tid til en kop kaffe.

5 Installer en bootloader

Gå ikke manuelt ind i bootenheden. Vælg den genererede valgmulighed, der bør se mere eller mindre sådan ud: /dev/sda (drevnavn). Hvis du kommer til at trykke “Enter Manually”, trykker du Escape og vælger igen funktionen “Install the GRUB boot loader”. Efter nogle flere opdaterings-dialogbokse får du besked om, at installationen er færdig, og at du kan genstarte.

6 Det er Linux!

En blank terminal – hvad nu? OMV er beregnet til at blive styret via et web-dashboard, og til at “boksen” kører som headless. Derfor skal du finde ip-adressen på din OMV-pc. Det kan du gøre ved at bruge en smartphone-netværksscanner såsom Fing. Du kan også bruge en Windows-baseret scanner som Advanced IP Scanner.

Du kan logge ind i din router og finde enhedens ip eller logge på OMV-terminalen med brugernavnet “root” og dit rod-kodeord og derefter skrive “ip addr show.” Det fremkalder masser netværksvrøvl, men ip-adressen er den næstnederste linje, der ender med /24 – noget i retning af 192.168.1.10/24.

7 Webinterface

OMV bliver styret via et web-interface. Det logger man ind i med en almindelig browser, der kan køre på en hvilken som helst enhed, der er forbundet dit lokalnet. I browserens adresse-bjælke skriver du den ip, du fandt frem til i trin 6. For eksempel: 192.168.1.10. Når du logger ind, er dit brugernavn “admin”, og kodeordet er “openmediavault.”

Tillykke, nu er du oppe at køre. Du begynder med at se Dashboard-sektionen under “Diagnostics.” Al styring foregår i menuen til venstre, mens reboot og strømstyring er i menuen foroven til højre.

8 Plugins

Før vi konfigurerer noget lager, skal vi se på plugin-systemet. Man tilføjer yderligere officielle og tredjeparts-udvidelser via plugin-systemet, der strengt taget er en wrapper for Linux-softwarens installationssystem. Under sektionen “General > Plugin” finder du en række bundlede officielle plugins.

Vi skal tilføje en flash-media-plugin, der ikke er omfattet. Gå til http://omv-extras.org, der er det officielle lager for OMV-plugins. Klik “Guides”, blad ned til “Installation”, hvorefter du klikker og down-loader pakken “For OMV 4.x openmediavault-omvextrasorg_latest_all4.deb” til din pc.

sådan kommer du i gang med open source-OMV og network attached storage

9 Installer ekstrafunktioner

I OMV-interfacet vælger du “Upload” i “General > Plugins”. Klik “Browse”, find den .deb-fil, du har downloadet, klik “OK”, og lad den uploade. Blad ned til bunden af “Plugin”-listen, klik i boksen ved siden af “openmediavault-omvexrtasorg 4.x.x”, og klik “+Install”-knappen.

Efter nogle sekunder bliver browseren genindlæst, og en ny sektion ved navn “OMV-Extras” kommer frem. Den har tilføjet en række ekstrafunktioner og gør det nemt at føje nye til.

10 Installer en ekstern plugin

Hvis du kører OMV fra en flashenhed, kan det anbefales, at du installerer en flash-media-plugin. Det reducerer direkte drevskrivninger og forlænger flashhukommelsens levetid via en hukommelsescache.

Med ekstrafunktioner installeret har du nu adgang til en openmediavault-flash-plugin i sektionen “Filesystems”. Den reducerer skrivebelastningen på flashmedier ved at cache til hukommelsen. Klik i tjekboksen, og klik “+Install.” Og lad os så tilføje nogle datadrev og brugermapper.

11 Tilslut dine drev

Sluk for strømmen, og forbind de drev, du vil gemme filer på. Vi vil oprette et raid med fire drev. De skal alle ryddes, før OMV vil tillade dig at gøre noget som helst. Vælg Select “Storage > Disks.” Ignorer “/dev/sda” – det bliver dit bootdrev. Vælg de andre efter tur, og klik “Wipe.”

12 RAIDtid

Gå til “Storage > RAID”, og klik “+Create”. Giv dit raid et navn, vælg de drev, du vil føje til det, og hvis du ikke er tilfreds med standardtilstanden, kan du vælge en anden. Når det er gjort, klikker du “Create”. Raidet kræver synkronisering – også hvis det er tomt – og det tager et par timer, afhængig af drevenes størrelse og hastighed.

Du vil også bemærke, at den samlede kapacitet er noget mindre end det totale tal. Det skyldes, at et helt drev bliver brugt som redundans: Hvis ét drev svigter, mister man ikke data.

13 Filsystem

Når dit raid er jomfrueligt rent, kan du føje et filsystem til det. Under “Storage > Filesystems” klikker du “+Create”. Vælg dit raid fra rullemenuen “Device”, giv det et navn – der er forskel på store og små bogstaver her – og lad “Filesystem” figurere som EXT4.

OMV understøtter avancerede filsystemer som Btrfs. Dette system understøtter blandt andet anti-bitrot-tjeksummer, men det rækker langt ud over emnet for denne artikel. Når du er færdig, vælger du det nye drev og klikker “Mount” efterfulgt af “Apply”.

14 Mapper

Du får brug for at tilføje delte mapper til opbevaring af forskellige filer af forskellige årsager. Tænk over, hvordan du vil dele filer. Vi begynder med at oprette en generisk mappe ved navn “Public”.

Man opretter delte mapper under “Access Right Management > Shared Folder.” Klik “+Add”, vælg et navn (“Public”) og din raid-enhed, ignorer “Path”, og vælg “Everyone” til “Permissions.” Du kan læse mere om netværksdeling og Windows-adgang i boksen foroven til venstre.

15 Medieserver

Før vi slutter, skal vi fyre op under en Plex Media Server. Vi lader, som om alt er lagret i “Public”-mappen (man kunne også oprette mapper til “Video” og “Musik”). Tillad adgang til Plex-lagre, således at vi kan installere det. Vælg “OMV-Extras”, dobbeltklik på “Plexmedia”, og klik “Enable, Save and Update”. Gå til “System > Plugins”, søg efter Plex, vælg tjekboksen, og klik “+Install” – så bliver plex installeret.

Når det er gjort, bliver web-interfacet opfrisket. Vælg den nye Plex-kontrol under “Services > Plex Media Server”. Klik “Enable”, vælg din hovedenhed og “Save”. Klik på Plex Web Client for at konfigurere Plex. God fornøjelse med din NAS!