Home » Mobiltelefon » Farvel til Windows-mobilen: Microsoft trækker endegyldigt stikket
Farvel til Windows-mobilen: Microsoft trækker endegyldigt stikket

Farvel til Windows-mobilen: Microsoft trækker endegyldigt stikket

Share

Det kan næppe komme som et chok, men nu er det helt officielt. Microsoft lukker ned for Windows Phone

Nogle gange er teknologiens verden bare ikke retfærdig. For selvom Microsoft har klokket gevaldigt rundt i det med deres desktop-baserede Windows-system er brugertilslutningen stadig enorm, mens den til gengæld har svigtet på det ellers rigtig glimrende Windows Phone system, der fra starten har leveret en overbevisende oplevelse.

Brugervenligt og banebrydende

Det var her Microsoft introducerede flisebrugerfladen, som siden fandt vej til Windows 8 og i en hvis form stadig eksisterer i Windows 10. Men på Windows Phone fungerede den faktisk, og gav et letflydende og brugervenligt system. Med Continuum var Microsoft desuden de første til at give brugeren mulighed for at forvandle mobilen til en desktop-pc. En feature som flere konkurrenter tilbyder nu.

Se også:  Her den fedeste smartphone til studiet

Det var dog ikke nok til at tiltrække den mængde brugere, der skulle til at for at konkurrere med Apple og Google på de mobile platforme. Og manglen på brugertilslutning betød desværre, at interessen for at skabe apps til systemet også udeblev. Microsoft gjorde desperate forsøg. Betalte udviklere for at skabe apps, gjorde appene funktionsdygtige over hele Windows-universet og forsøgte til sidst at åbne op for Android-apps på Windows Phone. Men lige meget hjalp det. Markedsandelen blev blot mindre og mindre, og de sidste par år har Windows Phones stort set ikke været synlige på markedet. Microsoft sluttede sig egen produktion af mobilerne i 2016 og siden har vi set et par forsøg fra HP, men ellers har der været tavst.

Se også:  Dissektion: Hvad er der indeni OnePlus 6?
Supporten slutter i år

Det kommer derfor ikke som den store overraskelse at Microsoft nu lukker helt ned for systemet. Supporten-siden blev i sidste uge opdateret med en melding om at understøttelse af Windows 10 Mobile ophører d. 10. december 2019. Efter denne dato vil der ikke længere support af systemet fra Microsofts side. Producenten opfordrer til at man skifter til en iOS- eller Android-mobil, hvor Microsofts apps fortsat vil være understøttede ud i fremtiden.

Vi siger pænt farvel og godt kæmpet til Windows Phone.


TAGS
Microsoft
smartphone
Windows Phone

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S