Home » Mobiltelefon » Windows Phone 7 gør op med smartphone-konventionerne
Windows Phone 7 gør op med smartphone-konventionerne

Windows Phone 7 gør op med smartphone-konventionerne

Share

Microsofts længe ventede mobile styresystem er lanceret. Båret af en helt ny brugerflade vil Microsoft gøre mobiltelefonen til en mere individualiseret og underholdende enhed

I går blev de første mobiler med Windows Phone 7 lanceret. Men hvad er det så helt nøjagtigt Microsoft vil give os, som du ikke får hos iPhone og de andre smartphones?

Først og fremmest vil Microsoft gøre mobiloplevelsen let, overskuelig og uden overflødige processer, der ødelægger anvendelsen af smartphones. De mange omveje, som i dag findes på mange smartphones skal væk. Med Windows Phone 7 har Microsoft således forsøgt at skabe en logisk brugergrænseflade hvor informationerne intuitivt præsenterer sig for brugeren.

“Vi har skabt et styresystem, der gør op med det, jeg vil kalde ”smartphone-konventionerne”, hvor man skal klikke mange gange og gennem mange processer i navigeringen for at finde den rette information. I Windows Phone 7 har vi gjort det hurtigt og intuitivt at finde lige netop den information, som brugeren ønsker prompte og præcist,” siger Henrik Kølle Petersen, der er divisionschef i Microsoft.

Se også:  Spar 3.000 kroner på Samsungs vilde gaming-skærm

Samtidig skal telefonen være bedre tilpasset den enkelte bruger. Startskærmen kan eksempelvis tilpasses med såkaldte ”Live Tiles”, der viser det indhold, som brugeren selv har valgt. Med Live Tiles får brugeren konstant sine ønskede opdateringer i realtid – alt lige fra nyheder og aftaler til statusopdateringer fra sociale medier som LinkedIN, Twitter, Live-universet og Facebook.

Underholdning er også en væsentlig del af Windows Phone 7, som nyder godt af Microsofts Zune og Xbox Live teknologi. I Danmark må vi dog vente lidt endnu, før vi kan få fuldt udbytte af dem. Xbox Live delen bliver først lanceret senere mens muligheden for at købe musik og film via Zune-universet bliver lanceret, når rettighedsaftaler er på plads. Også app-butikken Marketplace må vi vente på lidt endnu.

Se også:  LGs nye earbuds renser sig selv

“Vi ville gerne tilbyde alle Windows Phone 7’s funktionaliteter i Danmark nu. Men vi er et lille land, hvilket betyder, at vi ikke står forrest i køen. Aftaler om musikrettigheder gennem Zune tager for eksempel længere tid i Europa, fordi aftalerne skal laves i hvert land,” forklarer Henrik Kølle Petersen og uddyber, hvorfor Windows Phone 7 lanceres i hele verden nu:

Microsoft Danmark har i lighed med de andre nordiske lande valgt at lancere fra starten til trods for forskydningen i tilgængelighed. Alle Zune-indkøbsmuligheder, Xbox Live-funktionaliteten og Marketplace kommer også til Danmark. Det er et spørgsmål om tid, så får danskerne adgang til hele Windows Phone 7-oplevelsen.”

Microsofts Windows Phone 7 er officielt tilgængelig torsdag den 21.oktober og udkommer i første omgang på følgende enheder: HTC 7 Trophy, HTC 7 Mozart, Samsung Omnia 7 og LG Optimus 7.


TAGS
HTC
LG
Microsoft
Samsung
Windows Phone 7
Xbox Live
Zune

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S