Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Windows 8: Microsoft løfter sløret …

Microsoft har vist de første officielle glimt af Windows 8. Der er tale om et slagkraftigt styresystem, som skal blive den perfekte følgesvend til tablets og andre små apparater.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Mens rygterne har svirret, har Microsoft selv været forholdsvis tavs i forhold til Windows 8. Indtil nu. For softwaregiganten valgte at åbne den igangværende CES-messe med at præsentere en række nye apparater med Windows 8.

Hermed fik vi det første indblik i, hvad det nye styresystem egentlig bliver for en størrelse. Det blev således ganske klart, at Microsoft satser helhjertet på de små apparater, som lige nu er gevaldig meget i vælten.

Windows 8 (som det i mangel af et bedre navn indtil videre må betegnes) skal således være den ideelle følgesvend til tablets, netbooks og små computere – med andre ord den type apparater, som konkurrenten Apple har haft stor succes med de seneste år.

Nu vil Microsoft have en bid af denne kage, og Windows 8 skal således give langt bedre integration imellem computer, mobil og tablet end forgængeren Windows 7, som ikke egnede sig særlig godt til de små apparater.

Windows 8 vil adskille sig fra de tidligere Windows-systemer ved at understøtte Arm-processorer, som er den type chip, der sidder i langt de fleste mobiler og tablets og er langt mere effektiv til at håndtere kræfterne på de små apparater. Microsoft fremviste således tablets og små computere med Windows 8, som med imponerende ynde udførte flere krævende opgaver på én gang.

Blandt demoapparaterne var Samsungs kommende tablet med tastatur, som kan skydes ud. En ny tablet fra Asus, som kommer til at køre Windows 8, blev ligeledes vist frem.

Hvornår vi ser apparaterne på markedet, og hvornår vi kan forvente et færdigt Windows 8, var der dog ingen meldinger om, men demonstrationen viste et stærkt system med potentiale til at blive en afgørende spiller på markedet for den næste generation af små computerapparater.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere