Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Windows 8 er for usikker

Ny test viser, at Windows 8 lader 15 ud af de 100 mest almindelige trusler slippe igennem, selvom Microsofts eget antivirusprogram er aktiveret. Og det er for risikabelt, mener sikkerhedsekspert.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Janus Rægaard Nielsen fra det danske antivirusfirma www.MYSecurityCenter.com vurderer, at Windows 8 kan blive et af hackernes yndlingsmål i 2013.

Med den vurdering ligger han helt i tråd med konklusionerne fra den amerikanske sikkerhedsvirksomhed Websense Security Labs, som i deres 2013 Security Predictions netop vurderer, at Windows 8 vil være et af hackernes yndlingsmål i det kommende år: »Microsofts bestræbelser på at skabe en ekstremt brugervenlig platform vil blive hilst velkommen af internetkriminelle, og sikkerhedshullerne vil blive udnyttet,« står der i rapporten.

Windows 8 bliver en af de mest anvendte platforme, da mange Windows 7-brugere vil opgradere til den nye platform, og andre vil købe nye computere med Windows 8 præinstalleret. Hvad angår markedsandele, så vil Windows 8 være en rigtig god forretning for svindlere at give sig i kast med. Og kombineret med den ikke-imponerende sikkerhed så er der god grund til forsigtighed,« mener Janus Rægaard Nielsen.

Han henviser til en test foretaget af det rumænske antivirusfirma Bitdefender, som i flere år er blevet kåret til at have verdens bedste antivirusteknologi af den uafhængige testorganisation AV-Test.org.

Bitdefender udsatte Windows 8 (med Windows Defender aktiveret) for 385 af de seneste seks måneders mest almindelige malwareprogrammer i en kontrolleret test. Resultatet viste, at 15 procent af de skadelige programmer slap igennem antivirusbeskyttelsen, og at malwaren blandt andet var i stand til at få backdoor-adgang til systemet, kopiere tastetryk og stjæle fortrolige oplysninger fra online-games.

Janus Rægaard Nielsens eget antivirusfirma benytter selv Bitdefenders teknologi i sine antivirusprodukter, og derfor finder han ikke overraskende testresultaterne interessante. »Med lanceringen af Windows 8 er det første gang, at Microsoft har opgraderet deres spywarefilter Windows Defender til et decideret antivirusprogram, så jeg er overrasket over den forholdsvis lave detektionsrate.

Det er klart, at Windows 8 i sig selv er bedre end ingenting, men det kan nemt give folk en falsk tryghed, hvis de tror, at Windows 8 beskytter mod al malware. Det er der intet antivirusprogram, der gør, men noget software er mere effektivt end andet, og 15 procent er for højt et tal, til at man kan føle sig sikker. Jeg mener, at det er for risikabelt at bruge Windows 8 uden en alternativ sikkerhedsløsning,« siger han og tilføjer, at man skal sikre sig, at man ikke har to antivirusprogrammer kørende på én gang, da de kan konflikte.

Rapporten fra WebSense kan læses her, og konklusionerne fra Bitdefenders testresultater kan læses her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere