Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Windows 11 kan skabe store problemer i mange virksomheder – de er slet ikke klar

Ifølge en ny undersøgelse lever mindre end halvdelen af arbejdsstationerne i virksomheder op til kravene i Windows 11, som lanceres om få dage. Og i serverrummet står det endnu værre til.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Nu er der mindre end en uge, til at Windows 11 går i luften, og de første pc'er vil blive tilbudt en opgradering fra Windows 10. Skæringsdatoen er måske mere spændende, end mange pc-brugere og virksomheder ønsker det. For vil det gå helt glat og uden problemer?

Ifølge en ny undersøgelse fra den belgiske softwarevirksomhed Lansweeper bliver Windows 11-opgraderingen noget af en prøvelse for mange virksomheder. Hele 30 millioner Windows-enheder fra 60.000 arbejdspladser er kørt igennem Lansweepers asset management-software. Her viser det sig, at kun 44,4 procent af arbejdsstationerne har en cpu, som kan gennemføre en automatisk opgradering.

Virtuelle maskiner og servere i bund

For arbejdsstationer på virtuelle maskiner er prognosen endnu mindre optimistisk, oplyser Lansweeper i et blogindlæg. Selvom cpu-kompatibiliteten er lidt højere med 44,9 procent her, viser softwarevirksomhedens forskning, at kun 66,4 procent af maskinerne har tilstrækkeligt med ram-hukommelse.

For TPM er nyhederne meget dystre, idet kun 0,23 procent af alle virtuelle arbejdsstationer har TPM 2.0 aktiveret. Det skyldes, at TPM aldrig har været påkrævet til Windows. De fleste virtuelle arbejdsstationer skal have en virtuel TPM aktiveret, før de kan opgradere til Windows 11.

TPM'erne på de testede fysiske servere bestod kun testen i 1,49 procent af testperioden, hvilket betyder, at omkring 98 procent af serverne ikke kan opgraderes umiddelbart, hvis Microsoft opretter et serveroperativsystem med lignende krav i fremtiden. For virtuelle servere er der igen næsten ingen TPM-aktiverede servere, forklarer Lansweeper.

Ved tidligere opgraderinger af Windows har mange virksomheder været længere om at tage springet til en ny version end private brugere. Det er der mange grunde til. Hvis man eksempelvis ikke har mulighed for at foretage en kontrolleret automatisk opgradering, er det en tidskrævende proces at flytte en hel arbejdsplads med den tilhørende infrastruktur fra en ældre version af Windows til en ny version. Så meget tyder på, at historien gentager sig endnu engang: Windows 11 kommer nu, men det kan vare måneder eller sågar år, før alle professionelle brugere og virksomheder er blevet opgraderet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere