Home » Styresystem » Få styr på Kommando-linjen i Windows 10
Få styr på Kommando-linjen i Windows 10

Få styr på Kommando-linjen i Windows 10

Share

Tag fuld kontrol over kommando-linjen med hjælp fra Alt om DATA

 

Windows’ Kommandoprompt er både effektiv og ofte overset. Den går helt tilbage til dos og kommandolinjen, og den spillede stadig en rolle i tidligere versioner af Windows. Med tiden er den blevet tvunget i baggrunden, samtidig med at Microsoft har indført mere tingeltangel. Men Kommandoprompten har aldrig været helt ude i kulden. Og den spiller stadig en vigtig rolle, navnlig i forbindelse med fejlfinding.

De store overskrifter har nok drejet sig om den nye Windows 10-brugerflade og nogle af de mere populære funktioner. Men Kommandoprompten er undervejs blevet næret af Microsofts ingeniører. Og Windows 10 indførte en række forbedringer af konsolvinduet, som gjorde det nemmere tilgængeligt og brugervenligt.

Nu kan man nemmere ændre vinduets størrelse med træk og slip. Man behøver ikke længere rode rundt med bufferindstillinger (men man kan stadig, hvis man vil). Tekstombrydning betyder, at teksten ikke forsvinder ud af skærmen, så man er nødt til at rulle vandret frem og tilbage for at læse lange linjer. Nu kan man nemt vælge dele af konsolvinduet med musen og kopiere dem til udklipsholderen med blot et højreklik. Der findes endda nyttige tastkombinationer, der også sætter fart i sagerne.

Man kan hurtigt og nemt skifte mapper.

Man kan hurtigt og nemt skifte mapper.

Se musen i et nyt lys

Men selv uden disse praktiske nye funktioner er Kommandoprompten stadig en stærk og vigtig del i værktøjskassen hos enhver pc-bruger med respekt for sig selv. Hvorfor overlade alt det sjove til Linux og dets Terminal, når man også kan lege med kommandolinjer i Windows? Vi dissekerer Kommandoprompten og viser, hvordan du bedst kan udnytte den. Du vil aldrig se på musen (eller Windows’ skrivebord) på helt samme måde igen.

Adgangen til Kommandoprompten er nem. Hvis du ikke behøver administrator-adgang, trykker du Win-R, skriver cmd og trykker Enter. En anden mulighed er at højreklikke på Start-knappen og vælge mellem to muligheder. “Kommandoprompt” og “Kommandoprompt (administrator)”. Sidstnævnte starter Kommandoprompten som administrator, hvilket giver adgang til en masse muligheder.

Når vinduet åbnes, sidder du og kigger på Windows’ kommandolinje. Den vil være et velkendt syn for dem, der kan huske dos, eller som har haft erfaring med Linux-shellen. Tidligere var Kommandoprompten udelukkende forbeholdt tastaturet, men med Windows 10 har Microsoft tilføjet nogle musefunktioner, og valgmulighederne er også blevet udvidet. Prøv for eksempel at holde Shift nede og brug piletasterne til at vælge tegn til venstre og højre eller linjer op og ned. Brug Shift-Home End til at udvide tekstudvalg til margenen, og brug Shift-PgUp eller PgUp til at markere hele skærmbilleder. Føj Ctrl til hver af disse genveje (altså Ctrl-Shift), så går udvælgelsen videre – ord, afsnit og endda hele skærmbufferen.

Skræddersy Kommandopromt

Før vi går videre, bør du læse boksen om skræddersyning af Kommandoprompt- interfacet. Tekst er som standard vist ganske lille. Det vil derfor glæde dig at erfare, at man kan skræddersy de fleste af vinduets aspekter – skrifttype, størrelse, farve baggrund og så videre.

Hvad kan man gøre med Kommando-prompten? Der er masser af nyttige komman-doer, man kan skrive ind, og vi viser de bedste i denne guide. Før du fortsætter, er det dog nyttigt at forstå, hvordan kommandoer er konstrueret – hvordan deres syntaks er bygget op. Der er naturligvis selve kommandoen, men den bliver som regel fulgt af et antal valgmuligheder. Nogle er obligatoriske (idet man skal vælge mindst en), andre er valgfri, Disse valgmuligheder er kontekst-sensitive. De kan referere til en sti eller et filnavn, som det er tilfældet med recimg-kommandoen til oprettelse af et genoprettelsesbillede, eller de kan referere til forskellige “flag”, der beder kommandoen fungere på en bestemt måde. Hvis man for eksempel føjer -v til en kommando såsom driverquery, betyder det som regel, at kommandoens resultater skal præsenteres i detaljeret tilstand og ikke som et kort referat.

Bemærk: I modsætning til situationen hos Linux er disse flag ikke versalfølsomme (case-sensitive), og det gør derfor ingen forskel, om man skriver -v eller -V.

Kommandoen “tree” giver en hierarkisk oversigt over en hvilken som helst mappe.

Kommandoen “tree” giver en hierarkisk oversigt over en hvilken som helst mappe.

Find rundt på egen hånd

Lad os se nærmere på begrebet Kommando-prompt. Man bemærker først, at den bliver åbnet ét ud af to steder: Hvis man fremkalder den som normal bruger, bliver den åbnet i ens personlige brugermappe; hvis man starter den som administrator, dukker den som standard op i Windows\System32-mappen. Man er ikke henvist til at blive i denne mappe – Kommandoprompt har alle de redskaber, man har brug for, ikke kun til at navigere igennem filsystemet, men også til at flytte, kopiere og slette filer.

Vi begynder med dir-kommandoen. Når man skriver den, får man en liste over alle filer og mapper i den aktuelle mappe. Skjulte filer bliver ikke vist. Hvis man vil have dem frem i lyset, skal man bruge dir /A:H. /A-flaget, der beder dig om at vise filer, der rummer de attributter, der er opregnet efter det. – H refererer til skjulte filer, men man kan også bruge andre attributter: R (filer, der kun kan læses), D (mapper) og S (systemfiler). Hvis man skriver dir /A:HD, får man vist skjulte mapper i stedet for skjulte filer.

Flere informationer om mappen

Man kan knytte masser af andre nyttige flag til dir. Men hvordan kan man finde dem? Det er enkelt: Enten skriver man dir /? eller help dir, så får man en nyttig liste med en beskrivelse af hver enkelt kommando. Her kan man f.eks. se, at /q fortæller, hvem der ejer filen eller mappen. Vil du vide, hvordan din mappe er delt op i undermapper? Brug tree-kommandoen, så får du et træformet hierarki over alle undermapper i den aktuelle mappe. Her kan du også se den valgte mappes hierarkiske placering.

Vil du flytte til en anden mappe? Skriv cd efterfulgt af den komplette sti til den mappe, du vil besøge (inddrag stier i anførselstegn, hvis der er et mellemrum i navnet), så kommer du direkte derhen, for eksempel med “c:\program files”. Man kan også erstatte stien med en miljøvariabel:

Brug for eksempel cd %appdata% til at springe til mappen AppData\Roaming inden i din personlige brugermappe. Du kan også gå op og ned i dit mappehierarki: Brug cd folder til at komme til en undermappe i den aktuelle mappe eller skrive cd .. for at gå et niveau op.

Hvis du ønsker at skifte til et andet drev, vil du opdage, at cd-kommandoen ikke virker. Du skal blot skrive drevbogstavet (for eksempel d:) og trykke Enter, og derefter kan du bruge cd-kommandoen til at gå til den ønskede mappe.

Brug “netstat” til at finde ud af hvilke programmer, der åbner porte.

Brug “netstat” til at finde ud af hvilke programmer, der åbner porte.

 
Kopiér, flyt, slet

Man kan også kopiere, flytte, omdøbe og slette filer og mapper med Kommandoprompt – brug kopiér, omdøb og flyt til individuelle filer og mapper, og brug del til at slette individuelle filer. Hvis du får brug for at slette alt i en mappe, bruger du jokertegnet *. Således sletter del *.* hver eneste fil i den aktuelle mappe. Det siger sig selv, at man bør være forsigtig – vi anbefaler, at man holder sig til Stifinder, når det drejer sig om at arbejde med filer og mapper, medmindre der ikke er noget alternativ. Hvis man vil verificere de filer, man kopierer, skal man bruge kommandoen verify on (rigtigt set: verify off slår funktionen fra igen).

Man kan også håndtere mapper: Med md opretter man en mappe, mens rmdir fjerner den. Hvis du ønsker at slette en mappe, der ikke er tom, bruger du rmdir /s mappe til at fjerne både mappen og dens indhold. Du kan også undersøge robocopy-kommandoen, der er beregnet til at kopiere flere filer og mapper på en gang. Det er meget kompliceret at forberede den, men den er til gengæld utrolig effektiv og giver mulighed for at bruge alle mulige filtre og funktioner såsom /nocopy (fjern al filinformation fra de kopierede filer) og /b (backuptilstand, der giver administratorer mulighed for at kopiere filer, de normalt ikke ville have adgang til). Der er udviklet en række gui-frontends, men kun én er i øjeblikket tilgængelig, nemlig den kommercielle GS RichCopy 360 (www.gurusquad.com).

fsutil  er en suite kommandoer med forskellige funktioner.

fsutil er en suite kommandoer med forskellige funktioner.

Formatér drev

Har du brug for at formatere et drev fra Kommandoprompt? Brug kommandoen format. Hvis du vil formatere det aktuelle drev hurtigt, kan du bruge format vol /Q, idet vol er måldrevets navn (for eksempel d:). Andre muligheder omfatter /FS (specificer filsystem inklusive fat, fat32, exFAT og NTFS), /V: (tilknyt er drevnavn) og /C (komprimer alle filer på dette drev. Det kræver NTFS).

Se også:  5 ting du bør gøre inden du installerer Windows 11

Lige som filhåndtering er det som regel bedst at formatere drev fra Stifinder. Andre drevrelaterede kommandoer, der fortjener omtale, er fsutil, der er en suite kommando med forskellige funktioner til fat32- og NTFS-filsystemer. Skriv fsutil, så får du en liste over understøttede kommandoer. Brug fsutil kommando til at køre en (og her får du en liste over understøttede funktioner til denne underkommando). Bliv ved med at skrive, så får du flere valgmuligheder. Til sidst vil du kunne skrive en kommando som fsutil fsinfo volumeinfo c: og få nyttig information om dit systemdrev – for eksempel dets filsystem og de funktioner, det understøtter (såsom diskkvoter og hårde links).

Konverter uden tab

Hvis du vil konvertere et fra fat32 til NTFS uden at miste data, kan du bruge kommandoen convert. Skriv convert vol /fs:ntfs – hvis drevet er aktivt, skal du måske tilføje flaget /x for tvinge det til at blive inaktivt. En anden mulighed er at genstarte, hvis du konverterer dit Windows-systemdrev. Du kan også overveje at tilføje /nosecurity, hvis du ønsker, at de konverterede filer skal være universelt tilgængelige for alle brugere: convert d: /fs:ntfs /nosecurity.

Vil vil tjekke et drev for fejl? Du husker sandsynligvis funktionen chkdsk fra tidligere udgaver af Windows. Den er stadig med i Windows 10. Brug den, som den er, til at scanne det aktuelle drev. Du kan også specificere det drev, du vil scanne, og du kan tilføje flaget /r, hvis du både vil løse problemer og prøve at redde læselig information fra beskadigede sektorer, for eksempel chkdsk d: /r. Hvis drevet er i brug, bliver du bedt om at skemalægge tjekket til næste gang, du genstarter Windows.

Et beslægtet værktøj er chkntfs. Som standard kører Windows chkdsk ved bootning på ethvert drev, der virker “snavset”, men man kan bruge dette værktøj sammen med det angivne drev og flaget /x til at friholde det fra boot-tjekket. Man kan også bruge /c til at skemalægge et tjek ved bootning, hvis det er snavset. Et flag, man med fordel kan huske, er /d. Det fører os tilbage til det normale og tjekker alle snavsede drev ved bootning.

Cipher kan andet end blot at rydde ledig plads.

Cipher kan andet end blot at rydde ledig plads.

Oplysninger og fejlfinding

Kunne du tænke dig et samlet overblik over dit systems egenskaber? Brug kommandoen systeminfo. Bortset fra det sædvanlige kan den afsløre nyttige småting – hvornår blev Windows først installeret? Hvilket hotfixes er blevet tilføjet? Du kan også bruge den til at se, om din pc er parat til Hyper-Virtualization.

Der findes også andre og mere fokuserede informationsværktøjer. Med ipconfig kan du skaffe information om dine lokale netværksindstillinger – brug flaget /all til at få mere detaljerede oplysninger. Man kan også bruge ipconfig til at løse visse forbindelsesproblemer. Med /release kan man frigøre IPv4-adressen (/release6 fungerer med dit netværks IPv6-adresse, hvis den er kompatibel), og med /renew eller /renew6 kan man resette den. Man kan prøve ipconfig /flushdns, hvis man døjer med at håndtere domænenavne over internettet. Hvis der er mere end ét netværksinterface til stede (ofte på pc’er med virtualiseringssoftware installeret), kan man også specificere adapteren efter sit flag: ipconfig /renew Ethernet, for eksempel.

Ping

En anden kommando, der også kan vise sig nyttig, når man arbejder med netværk og internetforbindelser, er ping, som man kan bruge til at verificere forbindelser mellem lokale netværksenheder eller websites. Brug den i forbindelse med enhedens navn, dens lokale ip-adresse, webadresse eller fjern-ip-adresse. Hvis du bruger ping med et domænenavn eller enhedsnavn, får du også oplyst dens ip-adresse (såsom 89.167.142.38 for pcgamer.com, for eksempel).

Hvis forbindelsen fungerer, men er langsom, kan du bruge kommandoen tracert i stedet for ping. Når du gør det, får du afdækket hele ruten mellem dig og dit mål plus forbindelsestider for hver del af forbindelsen. Det gør det nemmere at slå ned på den faktor, der udløser problemet. Vil du vide, hvilke porte der er åbne på din pc, og hvor de peger hen? Brug netstat-kommandoen. Prøv netstat -b, mens du kører som administrator, hvis du ønsker at finde ud af mere om det program eller den proces, der har åbnet hvilken. Det er en langsom proces, men den er umagen værd, hvis du undrer dig over, at en bestemt port er åben.

Enhedshåndtering

Savner du oplysninger om drivere på din pc? Enhedshåndtering fokuserer kun på hardwaredrivere, mens kommandoen driverquery også omfatter softwaredrivere, for eksempel dem, der er installeret af din sikkerheds software og dit virtualiseringsværktøj. De bliver markeret filesystem-drivere, og hvis du vil have mere information, kan du med flaget -v skaffe detaljerede data om hver driver, inklusive dens filers placering på harddisken.

Med flaget -v kan man få en enorm mængde information. Sørg derfor for at tjekke boksen nedenfor, så du kan øge effektiviteten –enten ved at blade en side ad gangen eller ved at overføre data til en tekstfil.

Oversigt over hvilefunktioner

Det sidste værktøj i denne sektion kender du måske allerede – powercfg giver adgang til mange af de samme oplysninger (og muligheder), som du kan finde i Kontrolpanel under Strømstyring, men der er nogle nyttige funktioner, som du kun finder her. Begynd med powercfg /a, der leverer en god oversigt over de sovetilstande, som er understøttet på din pc.

Praktisk er også powercfg /h, der giver dig mulighed for at fra- eller tilkoble dvalefunktionen. Slå den fra, hvis du ikke bruger den, for dermed kan du frigøre en pæn sjat  information: Brug flaget /energy til at generere en rapport, der fremhæver de problemer med energieffektivitet og batterilevetid, som din pc måtte døje med. Der bliver gemt en fil ved navn energy-report.html i den mappe, du i øjeblikket befinder dig i.

Før du analyserer den for at finde ud af, hvorfor din pc ikke bliver ved med at sove, kan du dog prøve powercfg /lastwake, der peger på den sidste enhed, som har vækket din computer. Laptopbrugere kan prøve /batteryreport, der i lighed med /energy gemmer en rapport, som kan aflæses i en webbrowser. Her får man et komplet overblik over batteriets helbredstilstand og en fiks graf, der viser forbruget over de seneste 72 timer.

Og der er mere

Vi har hidtil kun kradset i overfladen af alt det, man kan gøre med Kommandoprompt – der er stadig meget mere, som du kan udforske. Lad os derfor gå videre med det stærke – men potentielt altødelæggende diskpart-værktøj. Skriv diskpart, og tryk Enter. Nu bliver du enten bedt om at åbne et nyt vindue med administratoradgang, eller også ændrer markøren sig til “DISKPART.” Skriv help for at få en liste over de understøttede kommandoer, hvoraf mange er potentielt destruktive.

Se også:  Guide: Kom godt i gang med Windows 11

Uanset hvad du gør, bør du ikke fortsætte uden at have en fuld systembackup, der dækker alle dine drev. Sikre kommandoer omfatter list disk (opregn fysiske drev) og list partition, der fungerer på det aktuelt valgte drev. Du skifter mellem drevene med kommandoen select disk no . Brug list volume til at få vist en alfabetiseret liste over drev. Når du er færdig med diskpart, skriver du exit og trykker Enter, så kommer du tilbage til hoved-kommandoprompten.

Ønsker du at slette data sikkert? Kommandoen cipher gør det muligt at rydde al ledig plads i en mappe ved at skrive vilkårlige data til den. Først skal du slette filerne, dernæst skal du gå til den pågældende mappe og skrive cipher /w:path, idet du erstatter path med stien til den mappe, du vil rydde op i. Man kan også bruge cipher til at kryptere og dekryptere filer.

Sammenlign filer

Du kan erfare mere om specifikke filtyper og deres associerede programmer ved hjælp af kommandoerne assoc og ftype, og du kan bruge bootcfg til at redigere boot.ini-filen. Vil du sammenligne indholdet af to filer? Brug blot fc til at sammenligne dine filer og opregne forskellene i en tekst. Hvis du ønsker at sammenligne tekstbehandlingsdokumenter fra for eksempel Microsoft Word, skal du bruge flaget /l til at sikre, at kun ASCII-teksten bliver sammenlignet.

Der findes andre kommandoer, som kan være nyttige, hvis man ikke kan boote direkte ind i Windows-desktoppen, men ofte lønner det sig bedre at bruge Windows’ egne grafikvenlige værktøjer. Det kan dreje sig om sc (vis og konfigurer Windows Tjenester), set (indstil Windows’ miljøvariabler) og både tasklist og taskkill, der er et par kommandoer, som gør det muligt at følge kørende processer og afslutte dem.

Der findes mange andre kommandoer, som man kan lære at beherske – du kan finde en komplet liste på https://technet.microsoft.com/en-us/library/bb490890.aspx – men her har du en sidste kommando, der kan vise sig nyttig. Vil du gerne genstarte pc’en til Avancerede Startindstillinger-menuen og hygge dig med lidt fejlfinding? Så skal du blot åbne Kommandoprompt, skrive shutdown /r /o og trykke Enter. Så er den hjemme.

 

System File Checker

Et af de bedst kendte Kommandoprompt-værktøjer er System File Checker (SFC), og de fleste ved, at man ved at skrive sfc /scannow skulle kunne (i hvert fald i teorien) afsløre fejlbehæftede systemfiler og erstatte dem med velfungerende backupper. Det lykkes ikke altid at reparere filerne – hvis du får en besked, der meddeler, at Windows Resource Protection ikke kunne ordne alle de fundne filer, kan du prøve følgende:

Først genererer du en tekstfil med den nødvendige information til at spore de filer, som SFC ikke kunne ordne:
 findstr /c:“[SR]” %windir%\Logs\CBS\
 CBS.log “%userprofile%\Desktop\
 sfcdetails.txt”

Find de fejlbehæftede filer

Nu åbner du sfcdetails.txt file – det er et filtreret kig på CBS.log, som kun indeholder de filer, SFC ikke kunne ordne. Find de fejlbehæftede filer, og find fungerende versioner fra en anden pc, som kører den samme version af Windows. Skriv nu de følgende kommandoer for hver fejlbehæftet fil, idet du erstatter path med filens sti (for eksempel C:\Windows\System32) og corruptfile med dets fulde filnavn (jscript.dll):
 takeown /f path\corruptfile
icacls path\corruptfile /
 GRANT ADMINISTRATORS:F

Til sidst kopierer du den fil, du hentede fra den anden pc, ind i den samme mappe, idet du overskriver denne, når du bliver bedt om det:
 copy sourcepath\sourcefile
 path\corruptfile

Kør SFC igen. Nu burde resultatet blive, at ingen filer kræver udskiftning. Du kan finde mere information på:
https://support.microsoft.com/kb/929833.

aod13_win10_07

 

Skræddersy Kommandoprompt

Før vi dykker for dybt ned i Kommandoprompt, skal vi give os tid til at tilpasse dens fremtoning, så den passer til dig. Det gør du ved at højreklikke Kommandoprompt-ikonet i menubjælken og vælge “Egenskaber”. Nu får du valgmuligheder fordelt på fire faner: “Skrifttype” styrer tekstens type, størrelse og stil. I “Farver”kan du ændre baggrundsfarve og tekstfarve, og du kan gøre vinduet halvgennemsigtigt (vi ved ikke rigtig, hvorfor du skulle gøre det, men hver sin smag).

I fanen “Layout” kan du indstille vinduesstørrelse i linjer (højde) og tekstenheder (bredde). “Størrelse på skærmbuffer” styrer, hvor mange linjer du kan blade igennem. Standardstørrelsen burde være tilstrækkelig – husk, at “Ombryd tekstoutput ved tilpasning af skærmen” skal være slået til.

Juster kommandobufferen

I hovedfanen – “Indstillinger” – kan du justere kommandobufferen (det er i grunden din kommandohistorik, og du kan blade gennem tidligere kommandoer med pil op-tasten). Du kan også ændre musemarkørens størrelse og slå forskellige funktioner til og fra. Mange af dem er nye i Windows 10, for eksempel evnen til at kopiere og indsætte udvalgt tekst ved hjælp af tastaturet (“Aktivér Ctrl-tastaturgenveje”).

Hvis du hylder de gode, gamle sager, kan du vælge “Brug forældet konsol” og klare dig uden disse nye forbedringer. Men i langt hovedparten af tilfældene anbefaler vi, at man lader indstillingerne være, som de er.

aod13_win10_08

 

Nemmere Kommandoprompt

Windows 10 føjer nogle nyttige og tidsbespa-rende funktioner til Kommandoprompt, herunder Ekspresredigering-tilstand (nå, den kom strengt taget i Windows 8, men alligevel). Med den kan man hurtigt vælge og kopiere tekst fra konsollen ved hjælp af musen. Klik og træk for at vælge; højreklik på den, og kopiér den til Udklipsholder. Anbring markøren der, hvor du vil indsætte den, og højreklik igen.

Mange kommandoer genererer mange sider af data – hvis du vil skånes for anstren-gelserne ved at blade op igen for at se på dem, kan du tilføje funktionen | more efter de besværlige kommandoer. Hermed tvinger du dem til at vise den første side og derefter holde pause. Hvis du trykker Enter, flytter du en linje ned. Mellemrumstasten fører dig videre til næste side.

Viderefør med switchen

Du kan også videreføre informationen til en tekstfil med switchen “” switch. Således opretter drivequery -v drivers.txt en tekstfil i din aktuelle mappe.

Nogle kommandoer synes at sidde fast eller køre i løkke. Bryd ud af dem uden at lukke Kommandoprompt-vinduet ved blot at trykke Ctrl-C. Vil du rydde skærmbufferen og begynde med en ny og jomfruelig “side”? Skriv cls, og tryk Enter (som ovenfor får du en jomfruelig ren side).

Kommandoprompt fører også en praktisk historik over tidligere kommandoer. Antallet er konfigureret via fanen “Indstil-linger” under Kommandoprompt-egenskaber, og dem kan man gennemgå ved hjælp af piletasterne (op og ned). Det går hurtigere.

aod13_win10_09

 

Arbejd med batchfiler

Batchfiler er specielt oprettede filer, der indeholder en liste over Kommandprompt-kommandoer, som bliver eksekveret  i den rækkefølge, de er skrevet i. Man kan også bruge dem til at kalde eksekverbare programmer (brug start-kommandoen), og de udgør en fin metode til at gøre gentagne processer nemmere at håndtere.

Man kan oprette og redigere batchfiler i Notesblok – placer hver kommando med dens optioner på en separat linje. Når du skal gemme filen, sætter du “Save as type:” til “All Files (*.*),” før du giver filen et .cmd-efternavn.

Der findes en række kommandoer, som er beregnet til brug i batchfiler. En af de nemmeste er pause-kommandoen. Placer den i din batchfil, og når det er dens tur, leverer Kommandprompt meddelelsen “Tryk på en vilkårlig tast for at fortsætte” og venter på, at du trykker på en tast. Du kan også bruge echo-kommandoen til at få vist tekst på skærmen, og du kan indsætte en @echo off-kommando øverst i batchfilen for at forhindre selve kommandoerne i at komme frem i Kommandprompt-vinduet, mens de bliver kørt.

Call

En anden nyttig kommando er call, som gør det muligt at kalde en anden batchfil fra den første, og der er også choice og set, der giver interaktivitet via valgmulighederne for slutbrugeren (man kan også indføre betingelser ved hjælp af kommandoerne if og goto). Man kan køre batchfiler fra Kommandprompt-vinduet (træk dem fra Stifinder ind i vinduet). Man kan også simpelthen dobbeltklikke på dem i Stifinder – så kommer Kommandprompt-vinduet frem, og det forsvinder, når scriptet er færdigt. Du kan finde en praktisk guide på https://technet.microsoft.com/library/bb490869.aspx.

aod13_win10_10


TAGS
kommandolinje
styresystem
Windows 10

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S