Af Knud Søndergaard, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Wi-Fi eller trådløst netværk er ligesom strøm i stikkontakterne og vand i hanerne. Det skal bare være der. Vi surfer, streamer, holder videomøder, spiller og downloader stadig flere data på vores mobiler, laptops og andre trådløst opkoblede enheder.
Det er generelt gået helt fint, men hvis vi ikke vil banke hovedet ind i båndbredde-muren, har vi brug for stadigt mere avanceret teknologi.
Wi-Fi 6 har været – og er – et stort fremskridt, som er ved at være til at betale og på plads hos brugere, der selv kan vælge deres grej. Efter en stribe annonceringer af den næste generation – Wi-Fi 6E – på CES i Las Vegas i januar 2021 er fysiske produkter nu i februar 2022 ved at rulle ud på de europæiske markeder.
Nu også på 6 GHz
Wi-Fi 6 kan kort beskrives som summen af en række teknologiske landvindinger, der gjorde det muligt at klemme flere data og mere effektiv dækning ind på de begrænsede 2,4 GHz- og 5 GHz-frekvensbånd.
Den grundlæggende teknologi er den samme i Wi-Fi 6E (E for Extended), og den store nyhed er simpelthen, at en del af det højere 6 GHz-frekvensbånd pr. 1. december 2021 er blevet frigivet til Wi-Fi-formål her i Danmark. ”Simpelthen” er måske så meget sagt, for der er ved at være lige så meget elektronisk trafik i æteren, som der er biler i myldretiden i storbyer.
I Europa er man blevet enige om at afsætte en luns på 500 MHz i området mellem 5,925 og 6,425 GHz til Wi-Fi 6E, hvad der her i landet har gjort det nødvendigt af modificere DSB’s nye signalsystem og hæve den nedre grænsefrekvens til 5,945 GHz. Andre lande har haft lignende udfordringer andre steder i denne del af frekvensspektret, og derfor har det taget sin tid at få det hele skruet sammen.
Frekvensbånd og kanaler i overblik
USA og EU: USA har vundet jackpot i 6 GHz-frekvensfordelingen og kan flyde ud over et mere end dobbelt så bredt frekvensbånd som vi i EU. Hos os fordobler Wi-Fi 6E stadig den totale båndbredde og giver kapacitet til mange flere samtidige brugere.
Danmark: Denne tabel viser antallet af kanaler på de forskellige Wi-Fi-frekvensbånd. Potentialet i Wi-Fi 6E er enormt, men mange – inklusive AOD – er sikkert skuffede over den stærkt beskårne sendestyrke i forhold til det mest rummelige 5 GHz-bånd.
Nu har vi endelig fået en 6E-router op på testbænken. Asus GT-AXE11000 har en prislap på 4500 kroner og tilhører Asus’ ultraseje Republic of Gamers (ROG) Rapture-familie, hvor der er meget til både øjnene og motorikken.
Selve maskinen har en tillidsindgydende vægt på 1,8 kg, og der er i den grad kælet for materialerne og byggekvaliteten. Karosseri-tuningen omfatter et ROG-logo med RGB-lys i den sort-eloxerede alu-overplade, og helt usædvanligt har firmaet smidt et anstændigt CAT6-kabel med skærmede stik i den rummelige kasse.
De ”11000” i modelbetegnelsen henviser til routerens totale teoretiske hastighed, som fordeler sig med 1,15 Gbps på det lave 2,4 GHz-frekvensbånd plus intet mindre end 4,8 Gbps på både 5 GHz-båndet og det i denne sammenhæng nye 6 GHz-bånd.
Hvorfor kan vi så ikke bare få to 5 GHz-bånd, som vi længe har haft på highend-routere, og slippe for at købe ny hardware? Ved at gå op i 6 GHz-båndet kan vi tilgå tre gange så mange kanaler som på 5 GHz, og det kan være værdifuldt i miljøer med mange brugere – for eksempel storrumskontorer.
Den aktive del af et Asus PCE-AX3000-netværkskort er det lille Intel-modul med QR-koderne midt i billedet. Dette modul sidder i en sokkel og kan nemt udskiftes til en nyere Wi-Fi 6E-kompatibel type, som også kræver en ny driver.Tilslutningerne er de forventelige i denne klasse: En 2.5GbE WAN/LAN-port til gaming og fremtidens internetmodem, en almindelig 1GbE WAN-port og fire 1GbE LAN-porte plus to USB 3.2 Gen 1-porte.
Den eksterne strømforsyning er en kompakt bamse med en kapacitet på 65 W. Det må kaldes seriøs overdimensionering, for i vores testopstilling trækker routeren relativt beskedne 13 W.
En hel familie af gamere og streamere vil næppe heller kunne give maskinen sved på panden, for der er både passiv køling og en stor, praktisk talt lydløs ventilator i bunden af kabinettet.
På den lange udstyrsliste har vi især bidt mærke i, at GT-AXE11000 understøtter Asus AiMesh-teknologi, som kan gøre routeren til en del af et mesh-system med kompatible enheder og forlænge dens rækkevidde. Desuden er den proppet med gaming-faciliteter, som falder uden for denne artikels koncept.
Der mangler klienter
Hver gang der sker et teknologispring, står vi med den ældgamle ægget og hønen-problematik. Med Wi-Fi 6 var branchen hurtig til at rulle hardware i form af routere ud, mens det var svært finde klienter at teste dem på.
I Wi-Fi 6E-situationen har rollerne været ombyttet: Dyre highend-smartphones med Qualcomm Snapdragon 888-mobilplatforme blev tilgængelige på nogle markeder i første kvartal 2021, og Intel AX210/211-moduler til desktops og laptops har været på hylderne siden fjerde kvartal 2020.
Når det gælder desktop-pc’er, har vi foreløbig kunnet eksperimentere med Wi-Fi 6E ved at opgradere Asus-netværkskortene – PCE-AX3000 og PC-AX58BT – i to maskiner.
Det afslører målingerne af routeren
Et skønt syn for en it-nørd! Vores opgraderede maskine er logget trådløst ind på 6G-båndet fra Asus-routeren og råder nu over ”forbindelseshastigheder” på over 2 Gbps –dobbelt så meget, som den kan klare med Wi-Fi 6/5G-båndet.
Over en kort afstand på et par meter i det samme rum, hvor maskinerne kan ”se” hinanden, sikrer Wi-Fi 6E-kortene i vores to opgraderede desktop-computere en meget stabil, men ikke vildt hurtig, trådløs netværksforbindelse.
Her er den ene computer rykket ind i værkstedet og skal kommunikere med produktionsmaskinen gennem en betonmur uden armering. Det har betydning. Spidserne rager pænt op, men gennemsnitshastighederne er stærkt reduceret.
Disse to klienter er født med et Intel AX200 Wi-Fi 6-modul, som vi uden andre problemer end lidt driver-drilleri har kunnet udskifte med et mekanisk og elektrisk kompatibelt AX210 Wi-Fi 6E-modul til et par hundrede kroner.
Det gælder for de ”gamle” Wi-Fi-frekvensbånd, at 2,4 GHz står for lav hastighed og relativt lang rækkevidde, mens 5 GHz kan levere højere hastigheder over kortere afstande. Det er desværre en naturlov, at jo højere frekvenserne er, desto sværere har radiobølgerne ved at trænge gennem forhindringer som vægge, lofter og gulve.
Et løft fra den høje del af 5 GHz-båndet til den lave del af 6 GHz-båndet burde vel ikke gøre nogen særlig forskel? Ikke umiddelbart, men de nye regler for Wi-Fi 6E bestemmer samtidig, at den maksimale sendestyrke er 200 mW – en femtedel af den tilladte effekt i den høje del af Wi-Fi 5-båndet. Denne begrænsning af sendestyrken kan ikke undgå at være et handicap for brugere af Wi-Fi 6E-udstyr.
Mens dette skrives, er vi nået frem til nogle delkonklusioner angående forholdet mellem Wi-Fi 6E og ”almindelig” Wi-Fi 6:
- Wi-Fi 6E og Wi-Fi 6 deler den samme grundlæggende teknologi og de samme båndbredde-specifikationer. Wi-Fi 6E vil derfor ikke kunne overføre data hurtigere end Wi-Fi 6 – under ideelle betingelser.
- I praksis vil brugere kunne brede sig over mere plads i Wi-Fi 6E’s brede 6 GHz-frekvensbånd. Dette bør kunne opleves som hurtigere opkobling med færre forstyrrelser – når den nye teknologi er implementeret i flerbrugermiljøer.