Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sony klemmer sin bedste støjreduktion ned i trådløse earbuds

Sony WF-1000XM4 byder på rigtig mange af de samme features som de populære støjdræbere, WH-1000XM4, men i betydeligt mindre format.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

WH-1000XM4 er blevet et enormt hit for Sony. De har sat standarden for noise cancelling og er intet mindre end en moderne klassiker indenfor hovedtelefoner.

Mere kompakt

Med WF-1000XM4 har Sony klemt mange af de samme features ned i et sæt earbuds, du kan have med i lommen.

Designet er meget anderledes end forgængerne, WF-1000XM4, som var lige lovlig store til vores smag. De nye WF-1000XM4 kommer både i en lille diskret æske og er ikke større end at de blot fylder ørene ud, ligesom mange af konkurrenterne. En IPX4-certificering sikrer at de tåler regn og and småpjask.

Bedre støjreduktion

En ny processor og dual noise sensor-teknologi, der bruger to støjregistrerende mikrofoner pr. øre til at analysere lyden omkring dig, skal gøre støjreduktionen bedre. Med Automatic Wind Noise Reduction vil hovedtelefonerne registrere, når det blæser og automatisk undertrykke støj fra blæsten.

Hovedtelefonerne anvender en redesignet 6 mm driverenhed med 20 % større magnet, der skal sikre bedre bund i lyden. De understøtter LDAC for bedre trådløs lyd og med både EDGE-AI og Digital Sound Enhancement Engine bliver komprimerede digitale musikfiler opskaleret i realtid for at gendanne de høje frekvenser, der ellers fjernes under komprimeringen, for en rigere lytteoplevelse.

360 Reality Audio understøttes også, så du får større lydbillede på kompatible tjenester, når du har foretaget en lydkalibrering specifikt til dine ører.

Smartere brugeroplevelse

Speak-to-Chat blev introduceret med WH-1000XM4. Den funktion får du også i WF-1000XM4. Takket være Precise Voice Pickup-teknologi, som kombinerer fire mikrofoner og udfører avanceret lydsignalbehandling, kan Speak-to-Chat genkende din stemme. Det betyder, at lige så snart du taler, vil Speak-to-Chat automatisk sætte musikken på pause, så du kan høre lyden omkring dig og føre samtaler. Når din samtale er slut, vil musikken automatisk starte igen.

Ved at kombinere Precise Voice Pickup-teknologien i mikrofonerne med en knogleforankret sensor skal WF-1000XM4 klart og tydeligt gengive din stemme ved håndfrie opkald. Mikrofonerne er kalibreret med stråleformning, en signalbehandlingsteknologi, der retningsbestemmer signaloverførslen – det betyder, at mikrofonerne er tilpasset til helt nøjagtigt at opfange dine ord. Samtidig er forholdet mellem signal og støj blevet forbedret, så mikrofonerne opfanger hvert et ord, selv når der er meget larm omkring dig. Med den nye knogleforankrede sensor vil mikrofonerne kun opfange vibrationerne fra din stemme og ikke registrere lyden omkring dig, hvilket skal give en meget klar lyd under opkald.

Intelligent lydkontrol

Hovedtelefonerne kommer også med funktionen Quick Attention, hvor du, blot ved at placere din finger på den ene hovedtelefon, kan sænke lydstyrken øjeblikkeligt og høre lyden omkring dig, og dermed høre meddelelser eller selv give en kort besked.

Med Adaptive Sound Control justeres mængden af baggrundsstøj afhængigt af, hvor du er, og hvad du laver – uanset om du er på farten, er ude at gå eller står og venter. Over tid vil Adaptive Sound Control lære at genkende de steder, du ofte besøger – om det er din arbejdsplads, træningscentret eller din yndlingscafé, og vil skræddersy lyden, så den passer til dine omgivelser.

Tager du en earbud ud af øret, vil musikken stoppe, takket være en nærhedsregistreringssensor, der opfanger, om du kun har en eller begge hovedtelefoner i ørene. Så snart du sætter den tilbage, vil musikken starte igen.

Sony | Headphones Connect-appen hjælper dig med at finde den rigtige prop til din øreform. Appen tager dig gennem enkelte målinger for at finde den ideelle størrelse af støjisolerende ørepropper, for at sikre dig en maksimal lydkvalitet og minimal støj udefra.

En times musik på 5 minutter

Hovedtelefonerne har 8 timers batteri, mens etuiet har 16 timers ekstra strøm. 5 minutters lynopladning giver op til 60 minutters batteri. Etuiet har trådløse opladning og kan lades med alle Qi-kompatible opladere.

WF-1000XM4 kommer i farverne sort og sølv og bliver tilgængelig i nærmeste fremtid til en vejledende pris på 2000 kr. .




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere