Af Carsten Sørensen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Processorer kommer i alskens afskygninger, der er er enkeltkernede, dobbeltkernede, firekernede, sekskernede, en enkelt 12-kernet processor og sørme om ikke, Intel nu vil sende Serverprocessorer ud med 10 indbyggede kerner.
Hot Chips
På Hot Chips 22, der lige har været afholdt i Standford Universitetet i Palo Alto Californien, afslørede chefarkitekten bag Westmere-EX Dheemanth Nagaraj udvalgte detaljer om den kommende serverprocessor. For de uindviede er Hot Chips en førende konference indenfor højt ydende mikroprocessorer og tilhørende integrerede kredsløb.
Westmere-EX
Udover at der vil blive tale om en 10-kernet processor, blev det røbet, at Westmere-EX processoren vil være en single die løsning. Grundet at processoren har den Hyper-Threading, kan processoren kan bearbejde 20 tråde samtidigt.
Der blev ikke røbet noget om hastigheder eller specifikke angivelser af, hvad man vil kunne forvente af ydelse i serverrelaterede opgaver. Det blev heller ikke røbet, hvornår vi kan forvente at se Westmere-EX processorer i servere under Xeon branded.
Nehalem-EX blev lanceret i marts i år, og Westmere-EX bliver næste led i Intels tick-tock produktionsfilosofi, hvor en ny arkitektur efterfølges af et efterfølgende die-shrink. Westmere-EX vil med andre ord produceres med 32nm produktionsteknologi mod forgængerens 45nm og desuden indeholde diverse arkitektoniske finpudsninger.
På konferencen blev der nævnt enkelte detaljer om den kommende Xeon processor, der baseres på Westmere-EX kernen, og som er beregnet til at kæmpe med AMD’s Magny Cours samt kommende ”Bulldoxer” baserede serverprocessorer.
Westmere-kernen er som sagt “blot” Nethalem-arkitekturen, der er die-shrinket fra de oprindelige 45nm produktionsteknologi til de nuværende 32nm. Tidligere på året lancerede Intel consumer processorer til desktop og mobilt brug. Kernerne i alle Westmere processorer er grundlæggende ens, det er antallet af kerner samt de såkaldte “uncore” elementer, der adskiller processorerne. Det er ting som QPI intercface, integrerede hukommelsesinterfaces og Level 3 cache. Dog vil Westmere-EX komme til, at rumme ikke nærmere specifikke server relaterede elementer. Det er tiltag, der skal forbedre ydelse, pålidelighed give mere sikkerhed samt understøtte virtualisering.
Level 3-cachen bliver delt af de 10 kerner via en tovejs ringbus, den il tilladefem parallelel forespørgsler til cachen per processorcyckle. Det smarte ved denne ringbus er, at den skal kunne forhindre flaskehalse i chippen. Ud over dette vil processoren have fire QPI interfaces, understøttelse af op til otte hukommelseskanaler (channels) og to hukommelseskontrollere.
Dheemanth Nagaraj var ikke bekymret over, at Westmere-EX blot vil have 10 kerner og ikke 12, når AMD står fortmedenligt klar til at frigive deres 16 kernede “Interlagos” serverprocessor i løbet af det næste halvandet til to år. Han angav, at det var det passende antal i forhold til ydelse og med henblik på, at på procesoren så hurtigt på markedet som muligt.
Vi må vente og se, hvorledes det næste store slag indenfor de tunge serverprocessorer mellem Intel og AMD vil forløbe.