Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
En ny ssd-cachelagringsenhed fra Western Digital, WD Red SN700 NVMe SSD kan sikre NAS-miljøer, som er åbne 24/7, og applikationer, som til stadighed kører med den højest mulige pålidelighed og udholdenhed.
Dens hurtige systemrespons og I/O-ydeevne er et godt match til miljøer med flere brugere og flere applikationer. Det gør den egnet til små og mellemstore virksomheder, såkaldte smv'er, da den kan bruges til alt fra virtualisering til redigering i samarbejde og intensiv databaselagring. Det kompakte design passer direkte ind i den NVMe-klare M.2-plads, der er tilgængelig i mange af dagens førende NAS-kapslinger.
"Små og mellemstore virksomheder har brug for robuste systemer, der er effektive og intuitive, og i mange tilfælde har de også brug for en eller anden form for infrastruktur på stedet. En NAS-løsning kan gavne de fleste smv'er og give dem den ydeevne, kapacitet og pålidelighed, som de har brug for. Til mere avancerede og ydelsesintensive applikationer har NAS-systemet dog brug for forstærkning," siger Eric Spanneut, næstformand for Client and Enterprise SSDs i Western Digitals Flash Business-enhed. "Vores nye WD Red SN700 NVMe SSD er den perfekte cachelagring, som supplerer vores WD Red HDD'er i NAS-miljøer med høj kapacitet."
Letter presset
Ifølge IDC's FutureScape vil mindst 70 procent af de digitalt fungerende smv'er arbejde i henhold til en hybridmodel i 2021, når distancearbejde bliver normen.
Dette kan lægge pres på virksomhedsledere, da de og deres medarbejdere eller It-konsulenter anvender avancerede processer som virtualisering, samarbejdsredigering og andre intensive databasearbejdsbelastninger til at håndtere det sømløse flow af data.
For små og mellemstore virksomheder er NAS – netværkstilsluttet lagring – en af de mest almindelige metoder til at få adgang til, dele og beskytte data ved siden af skyen. NAS-løsninger hjælper SMB'er med at løse problemet med latenstid og delt fjernadgang til data eller programmer over netværket.
"NVMe-teknologien er nu mere integreret i QNAP-løsninger end nogensinde før, og de fleste af vores RAID-modeller understøtter M.2 SSD-cachelagring som standard," siger Tamblyn Calman, salgs- og marketingdirektør i QNAP. "WD Red SN700 NVMe SSD hjælper med yderligere at forbedre lagringsmulighederne i QNAP's produktportefølje ved at øge NAS-systemets læse- og skrivehastigheder uden at øge det samlede antal diske i matricen."
Nøglefunktioner i WD Red SN700 NVMe SSD:
• Høj ydeevne - Op til 3.430 MB/s** ydeevne (500 GB og 1 TB modeller), hvilket er mere end fem gange så høj sekventiel læseevne i forhold til SATA-enheder.
• Høj pålidelighed og udholdenhed - Enheden er optimeret til NAS-miljøer med arbejdsbelastning døgnet rundt og tilbyder høj pålidelighed og udholdenhed på op til 5.100 TBW (4 TB-modellen) for at håndtere den konstante caching af læse- og skrivecyklusser.
• Høj kapacitet - WD RED SN700 NVMe SSD fås med kapacitet fra 250 GB* til 4 TB* for at dække nuværende og fremtidige cachingbehov.