Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Waoo fyrer op for TV-udbuddet og streamingoplevelsen

Waoo forenkler TV-pakkerne, som også får mere og bedre indhold. Den nye TV-strategi er udtryk for et tættere samarbejde med Viasat, hvilket også vil blive afspejlet i kanaludvalget.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vanen tro byder årsskiftet på en masse ændringer, og fra 1. januar 2018 kommer Waoo’s TV-kunder til at få meget mere indhold i færre pakker.

Waoo tilbyder i dag 8 TV-pakker til privatkunder og 3 pakker til foreningskunder, men fremover vil alle kunne vælge mellem 3 pakker, som er sammensat i et tæt samarbejde med Viasat og Waoo’s øvrige indholdsleverandører. Med samarbejdet bliver Waoo’s internet kombineret med det komplette indholdsudbud fra Viasat – herunder premium sportsindhold.

Fremover vil TV3+, som Waoo’s kunder længe har efterspurgt, være at finde i kanaludbuddet, og det samme gælder Viasat Golf samt Viaplay Total, der er Viasats store streamingpakke med adgang til film, serier og sport. Med Viaplay Total inkluderet får kunderne mulighed for den ultimative streamingoplevelse via Waoo’s højkapacitets-fibernet.

Vælg frit

TV-kunderne vil desuden kunne benytte de digitale tjenester - blandt andet Pause, Start Forfra og senest lanceret Cloud Record - via TV-boksen. I tillæg til de 3 TV-pakker vil man kunne vælge en basispakke, som man kan bygge Frit Valg Kanaler og Frit Valg Pakker ovenpå.

”I dag er mulighederne i TV-verdenen store og til tider uoverskuelige, og ved at forenkle vores pakker håber vi, at vi kan være med til at skabe et bedre overblik. Kombineret med en basispakke, hvorpå man selv kan sammensætte sine kanaler og dermed skræddersy sin egen TV-pakke, har vi noget til alle. Derudover giver vores samarbejde med Viasat mulighed for at levere endnu mere kvalitetsindhold, flere digitale tjenester og en ultimativ streamingoplevelse til vores kunder, og det ser vi frem til,” siger Jørgen Stensgaard, administrerende direktør i Waoo, som desuden oplyser, at udbuddet af Frit Valg Kanaler og Frit Valg Pakker vokser.

Pakkerne bliver en realitet fra 1. januar 2018, men allerede 1. december vil Waoo’s TV-kunder kunne mærke en konkret forskel, når de tænder for TV’et. Hele december åbner Waoo op for TV-signalet, hvilket betyder, at mere end 60 kanaler bliver frit tilgængelige for alle kunder med en Waoo TV-pakke, der har en TV-boks.

”Vi vil gerne vise vores palette af kanaler – og vise vores nye kanaler frem – uden merpris for vores kunder. Derfor åbner vi signalet for alle kunder, som i december desuden vil kunne se kanalen Uptown Xmas,” siger Jørgen Stensgaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere