Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Waoo dumper priserne på mobiltelefoni

Priskrigen på mobiltelefoni skærpes en yderligere tand. Waoo udbyder tele- og datapakker, som ifølge selskabet er billigere og bedre end Onfones.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Halvanden måned efter TDC’s køb af Onfone sparker Waoo liv i priskrigen på mobiltelefoni igen.

»På vores tre stærkeste pakkeløsninger er vi lige en tak billigere end Onfone. Samtidig er vi bedre. Hos os kan kunderne i en familie som noget unikt også dele taleminutterne,« hævder Anders Christjansen, administrerende direktør i Waoo.

Waoos mobilselskab Waoo Mobil lancerer tre pakkeløsninger med henholdsvis 2, 5 og 10 timers taletid om måneden. Samtidig giver selskabet kunderne en ekstra fordel i form af muligheden for at dele pakkernes taleminutter. Pakkerne rummer også fri sms og mms samt data, så kunderne kan benytte internettet fra mobiltelefonen. Pakkerne koster henholdsvis 97, 147 og 197 kroner om måneden.

Samtidig lancerer Waoo Mobil i dag yderligere tre pakker, som er skræddersyet til de kunder, som ikke bruger internettet på deres mobiltelefon, og som kun i begrænset omfang benytter sms og mms. Disse pakker har også henholdsvis 2, 5 og 10 timers taletid om måneden og koster henholdsvis 47, 97 og 167 kroner om måneden.

»Vi vil også gerne give et stærkt tilbud til de mange kunder, der stadig kun bruger mobiltelefonen til at ringe fra og kun af og til sender en sms eller mms. Disse kunder skal ikke betale for, at andre kunder sender massevis af sms’er og surfer meget på det mobile internet,« siger Anders Christjansen.

Han tøver ikke med at kalde Waoos mobiltilbud for markedets bedste, men det råder vi til, at du selv undersøger, inden du køber abonnement.

Waoo gik ind i mobiltelefoni for et halvt år siden for som teleselskab at tilbyde sine kunder at løse alle kundernes behov for kommunikationsløsninger: superhurtigt fiberbredbånd, tv, fastnettelefoni, mobiltelefoni og mobilt bredbånd.

Alle kan købe mobiltelefoni på Waoomobil.dk, uanset om de er fiberbredbåndskunder hos Waoo eller ej. Eksisterende kunder hos Waoo Mobil kan også gå ind på selskabets hjemmeside og vælge et af de nye og billigere abonnementer.

»Og det vil vi opfordre dem til at gøre. Vi ønsker, at alle vores kunder får glæde af vores konkurrencedygtige priser,« slutter Anders Christjansen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere