Wake-up-light med IoT kan hjælpe dig med søvnen

Wake-up-light med IoT kan hjælpe dig med søvnen

Share

Philips nye Somneo Connected har smarte sensorer til at forbedre din søvn og hjælper dig med at vågne.

Hvis du hører til den del af befolkningen, der kæmper med at vågne i denne mørke tid på året, så er der hjælp at hente hos de såkaldte wake-up-lamper, der simulerer solopgang og således vækker dig på en mere blid og skånsom måde end den ublide larm fra din mobiltelefon eller almindelige vækkeur. Philips har længe været på markedet med flere versioner af deres wake-up-lights, og nu er firmaet klar med en ny IoT-version, der er mere smart end nogensinde.

Forbundet vækkeur med lys

Udover, som sine forgængere, at kunne vække dig blidt med en simuleret solopgang eller lulle dig i søvn med en solnedgang, så kan den nye Philips Somneo Connected hjælpe dig med at få en bedre soveoplevelse som en helhed. Det nye wake-up-light kan nemlig forbindes til en app på din smartphone og giver dig via en række sensorer nye muligheder for at få styr på din søvn eller mangel på samme.

Se også:  Global IoT-sikkerheds platform fra Microsoft

Med den gratis SleepMapper-app kan du styre lyset og vælge solop- og nedgangsmuligheder, vælge musik, lys-guidede åndedrætsøvelser mm.. Appen kan også måle dine sovetider og bagerst på selve lampen, er der en AmbiTrack-sensor, der måler luftfugtighed, temperatur lys og endda forstyrrende lyde i løbet af natten. Dette bliver målt i app’en, så den herefter kan foreslå dig, hvordan du kan øge din søvnkvalitet baseret på dine data. Måske er der for varmt, der er for fugtigt, larm om natten osv. og ved at spore dine gode søvndage, kan du tilpasse dit soveværelse til den optimale søvnoplevelse for dig.

Philips Somneo Connected skulle være på vej i de danske butikker her i løbet af november til en pris på 2199 kr.

Se også:  Vind årets bedste skærm
 
 

Eksperter anbefaler 7-9 timers søvn hver nat, men de fleste mellem 25-45 år får mindre end 7 timers søvn hver nat. Den udfordring skal Philips Somneo Connected hjælpe med at løse.

Del denne