Home » AOD Pro » De fleste danskere bruger en risikofyldt VPN-forbindelse til hjemmearbejde
De fleste danskere bruger en risikofyldt VPN-forbindelse til hjemmearbejde

De fleste danskere bruger en risikofyldt VPN-forbindelse til hjemmearbejde

Share

VPN er løsningen for 67 procent af de dansker, som bliver sendt hjem for at arbejde. Men teknologien er slet ikke gearet til den den store mængde hjemmearbejde, og det skaber sikkerhedsproblemer, hævder Citrix, der giver gode råd til en løsning på problemet.

Svaret på coronakrisen er blandt andet at sende medarbejderne hjem. Herfra tilgår de så arbejdsgiverens servere for at få adgang til relevante dokumenter. Det sker ofte gennem en VPN-forbindelse. Manøvren holder måske nok produktiviteten oppe i erhvervslivet, men i mange virksomheder udfordrer den teknologiske løsning også sikkerheden.

En ny spørgeskemaundersøgelse fra Analyse Danmark viser, at 67 procent af danskerne med mulighed for at arbejde hjemmefra gør brug af en VPN-forbindelse for at få adgang til virksomhedens server i forbindelse med hjemmearbejde. Et resultat der vækker undren hos Anette Vainer, landechef i Citrix Danmark, som har taget initiativet til undersøgelsen.

Se også:  Sådan sikrer du dit hjem mod hackere
Ikke længere tidssvarende

”VPN-forbindelsen er ikke længere tidssvarende i forhold til den situation, vi befinder os i, hvor så mange arbejder hjemmefra. Problemet er, at når en medarbejder bruger en VPN-forbindelse til at logge på virksomhedens netværk, får vedkommende adgang til hele netværket og ikke kun den begrænsede del, som medarbejderen søger oplysninger i. It-kriminelle skal altså kun fiske login-oplysninger fra én bruger for at få adgang til alle virksomhedens forretningskritiske og sensitive data,” advarer hun.

For at minimere risikoen for at det sker, kan virksomheder ifølge Anette Vainer styrke sikkerheden ved at gøre brug af tofaktorgodkendelse. Her skal brugeren både indtaste en selvvalgt kode og følge op med en unik kode, som for eksempel bliver tilsendt over sms.

Derudover kan virksomheder med fordel gøre brug af et zero trust-koncept, hvor medarbejderne løbende skal bekræfte deres identitet. Konceptet begrænser dermed det tidsrum, en hacker har adgang til virksomhedens data.

Se også:  Guide: Sådan sikrer du alt dit indhold i Windows optimalt
Digitalt arbejdsområde

Den mest gennemgribende løsning er en digital workspace, hvor brugerne logger på en platform fra en browser og får adgang til samtlige applikationer og informationer, som de skal bruge i deres daglige arbejde – men kun de nødvendige data og programmer. Denne løsning kan gøre brug af både tofaktorgodkendelse ved login og det løbende identitetstjek fra zero trust-systemet, rådgiver Citrix.

“Virksomheder har brug for teknologiske løsninger, som er udviklet til den virkelighed, vi oplever i dag, hvor medarbejderne i højere grad kan arbejde fleksibelt i forhold til tid, sted, og om de arbejder fra en tablet, telefon eller computer. Det højner sikkerheden og er med til at skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne får en bedre work life-balance,” mener Anette Vainer.


TAGS
sikkerhed
VPN

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S