Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Vores uundværlige Wi-Fi fylder 20 år

Det er nu to årtier siden, at Wi-Fi så dagens lys, og disse milepæle var med til at sprede populariteten….

Af Mette Eklund, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I denne tid hvor den nyeste version af Wi-Fi, nemlig Wi-Fi 6, så småt er på trapperne med hastigheder, der skulle være op til fire gange hurtigere end den forrige standard, kan vi passende kigge tilbage i historien og ønske standarden tillykke.

Det er nemlig intet mindre end 20 år siden, at bølgeikonet og Wi-Fi blev skabt, da en gruppe teknologivirksomheder i 1999 dannede den Trådløse Ethernet-Kompatibilitets Alliance (Wireless Ethernet Compatibility Alliance. Det var også i 1999, at den trådløse LAN-standard 802.11b, så dagens lys, og det var startskuddet for det trådløse netværk.

20 milepæle i Wi-Fi-teknoloigens udvikling.

At Wi-Fi-teknologien fik en stor påvirkning på vores hverdag – og stadig har det, er nogen næppe i tvivl om, og ifølge Henrik Stær, teknisk direktør ved Cisco Danmark, bliver Wi-Fi-teknologiens rolle kun vigtigere fremover: “I dag er Wi-Fi en af de hurtigst voksende netværksteknologier. Det har resulteret i, at internettet nu er tilgængeligt langt flere steder – også steder hvor det tidligere praktisk talt var umuligt. Men Wi-Fis rejse er langt fra slut. Faktisk forventer vi, at Wi-Fi i kombination med 5G-udrulningen vil åbne for en helt ny verden af muligheder både for virksomheder og forbrugere.”

Cisco har også skabt en liste med 20 milepære, der fortæller om udviklingen i Wi-Fi-teknologien og vores hverdag:

Her er 20 milepæle, der fortæller om udviklingen i Wi-Fi-teknologien og vores hverdag:


  1. 1971: De første spæde skridt på Hawaii: Et netværkssystem kaldet ALOHAnet blev skabt på University of Hawaii, og det blev grundlaget for en videre udvikling af trådløs kommunikation, som senere ledte til Wi-Fi-netværkets tilblivelse.

  2. 1997: Data med 2 MB/sek.: Den første version af 802.11 standarden introduceres.

  3. 1999: Den trådløse alliance opstår: En håndfuld teknologivirksomheder, herunder Aironet som senere blev opkøbt af Cisco, formede den Trådløse Ethernet-Kompatibilitets Alliance (WECA). I 2002 skiftede WECA navn til Wi-Fi Alliance.

  4. 1999: Den første ‘Wi-Fi’ standard: Annonceringen af 802.11b standarden blev den første standard på markedet, der gik under navnet ‘Wi-Fi’. Den nye standard tilbød en hastighed og brugervenlighed, som aldrig før var set og bliver i dag derfor betragtet af mange som den egentlige begyndelse på Wi-Fi-revolutionen.

  5. 1999/2000: Den første kommercielle 802.11b-enhed rammer markedet: Wi-Fi bliver indbygget og begynder at dukke op i kommercielle enheder – fx i de populære laptops. Nu var det muligt at have sin computer med på farten, og dét er med til at kickstarte den kommercielle interesse for Wi-Fi.

  6. 2002: Gratis licensprogram udvider Wi-Fi-brugen: Ciscos Compatible eXtensions gratis licensprogram lanceres. Det betyder, at Wi-Fi-produkter fra andre udbydere nu også kan samarbejde med Ciscos trådløse netværk, samtidig med at den høje sikkerhed opretholdes.

  7. 2004: Første flypassagerer logger på: Første flyvning der tilbyder passagererne Wi-Fi-adgang.

  8. 2005: Velkommen i ordbogen: “Wi-Fi” optages i Merriam-Webster’s Collegiate Dictionary.

  9. 2009: Ni-dobling af hastigheden: Den nye 802.11n (Wi-Fi 4) standard introduceres. 802.11n slår tidligere rekorder for transmissionshastighed vha. MIMO-teknologi, der tillod flere antenner at skabe flere data-streams. Den maksimale datastrøm blev tæt på ni-doblet (54 MB/sek vs. 450 MB/sek).

  10. 2010: En ny bølge af Cisco-opfindelser: Cisco CleanAir-teknologien introduceres i Aironet Access Point-serien, der automatisk kunne identificere forstyrrelser på et netværk og dirigere brugere over på en anden kanal med mindre trængsel.

  11. 2011: Hotspots bliver en hot trend: Antallet af Wi-Fi hotspots overstiger en million globalt set.

  12. 2012: Wi-Fi i hjemmet: En fjerdedel af alle husstande i verden tilsluttes Wi-Fi-netværket.

  13. 2013: Endnu hurtigere end før:11ac standard introduceres og når over 1 GB/sek.

  14. 2015: Ingen vil leve uden Wi-Fi: Et IDC-studie finder frem til, at Wi-Fi er den næstvigtigste ting, som folk ikke vil leve uden. 18% af respondenterne havde sågar angivet Wi-Fi på førstepladsen. Wi-Fi blev kun slået af mad, som blev placeret på førstepladsen med 30%. Både sex (10%), TV (8%) og alkohol (4%) lå længere nede på listen efter Wi-Fi.

  15. 2018: Wi-Fi når svimlende markedsværdi: Den globale økonomiske markedsværdi for Wi-Fi-teknologi når 2 trillioner dollars.

  16. 2018: Dobbelt så mange Wi-Fi-enheder som mennesker på planeten: På verdensplan når antallet af Wi-Fi-enheder op på 13 milliarder. Det svarer i gennemsnit til næsten to Wi-Fi-enheder pr. menneske på planeten.

  17. 2019: Wi-Fi og 5G – to sider af samme sag: Wi-Fi 6 introduceres med en hastighed, der kan nå op på 5 GB/sek. Teknologien bygger på samme fundament som 5G-netværket. De to teknologier anses nemlig for at understøtte hinanden og være indbyrdes afhængige. Derudover annoncerer Cisco OpenRoaming-projektet, der skal gøre det lettere, sikkert og problemfrit at skifte mellem Wi-Fi og LTE-netværk og logge på offentlige Wi-Fi hotspots.

  18. 2021: Mere end ½ mia. hotspots: Ifølge Cisco-estimater vil antallet af globale hotspots overstige 500 millioner – dvs. 500 gange mere ift. for ti år siden.

  19. 2022: Gennemsnitshastigheden fortsætter med at stige: Man forventer i dette år, at gennemsnitshastigheden for den globale Wi-Fi-forbindelse vil være 54,2 MB/sek. I 2017 var gennemsnitshastigheden 24,4 MB/sek.

  20. 2022: Wi-Fi bliver kilden til internettet: På dette tidspunkt vil Wi-Fi være den mest almindelige kilde til internetadgang. Ciscos VNI-rapport forventer, at op mod 59% af internettrafikken vil gå gennem Wi-Fi.


 

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere